Til forsiden



Du er her: Skip Navigation LinksForsideNyhederUdbud om sømotorveje i Nordsøområdet

 Udbud om sømotorveje i Nordsøområdet 

08. juni 2010 
EU udbyder under TEN-T-programmet (trans-European transport network) støtte til såkaldte ’sømotorvejsprojekter



Sømotorvejsprojekter defineres som projekter, der har til formål at samle godstransporten på transportruter mellem havne med henblik på enten at forbedre eksisterende søtransportforbindelser eller etablere nye rentable, regelmæssige og hyppige søtransportforbindelser til godstransport mellem medlemsstaterne.

Sømotorveje skal ses som led i udviklingen af samlede logistiske systemer med søtransport, havne og baglandsforbindelser.

Nordsølandene samarbejder om udviklingen af konceptet sømotorveje i regionen og opfordrer hermed konsortier, som mindst består af havne og transportudbydere, til at foreslå projekter vedrørende sømotorveje i Nord-søområdet.

Et sømotorvejsprojekt kan som TEN-T-prioritetsprojekt få støtte på op til 20 pct. af de samlede projektomkostninger, medens undersøgelser og pilotprojekter kan få støtte på op til 50 %. Sømotorveje, undersøgelser og pilotprojekter skal som minimum omfatte etablering eller udvikling af faciliteter eller infrastruktur (f.eks. i form af adgangsveje til og fra havne) i mindst to havne beliggende i mindst to stater. Konkrete projekter skal foreslås af mindst to lande, og forslagene skal kombinere offentlige og private interesser.

Se hele meddelelsen om udbudsrunden her (på engelsk), hvor der også er nærmere vejleding om hvem og hvordan, der kan søges.

Udbuddet kan ses på Transportministeriets hjemmeside og på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Det skal bemærkes, at næste frist for indlevering af projektforslag til Kommissionen er den 31. august 2010. Da forslagene skal behandles i medlemslandene er det vigtigt, at der så hurtigt som muligt rettes henvendelser om mulige projekter til de pågældende medlemslande.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Søren Clausen på tlf.: 3392 4387 eller Steen Jonssen på 3392 3401 i Transportministeriet samt Mogens Schrøder Bech tlf.: 39174501 i Søfartsstyrelsen



Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven



Pressekontakt

Ansvarlig for denne artikel
Mogens Schrøder Bech
Kontorchef
Tlf: 39 17 45 01
E-mail: MB@dma.dk

Generel pressekontakt
Christoffer Muusmann
Informationsmedarbejder
Tlf: 39 17 45 00
E-mail: cmu@dma.dk