Til forsiden



Du er her: Skip Navigation LinksForsideNyhederKrav om syn af fiskefartøjer ved ombygninger

 Krav om syn af fiskefartøjer ved ombygninger 

23. januar 2009 
Søfartsstyrelsen har erfaret, at særligt ejere af mindre fiskefartøjer ikke har kendskab til reglerne for, hvornår fiskefartøjer skal have foretaget et syn i forbindelse med ombygning og reparation.

Trawler

Det kan være svært for ejere af mindre fiskefartøjer at have et fuldstændigt overblik over reglerne for fiskefartøjer. Søfartsstyrelsen henstiller til værfter og andre servicevirksomheder om at vejlede ejeren om de gældende regler for syn ved reparation eller ombygning af fartøjerne. Det er dog stadig ejeren af fartøjet, der er forpligtet til at anmelde en ombygning til Søfartsstyrelsen, men det kan godt ske gennem værftet.
 
Et fartøj skal bl.a. underkastes syn, hvis:

  • Der ændres på fartøjets hoveddimensioner, herunder forlængelse af fartøjet, større bredde eller hævet dæk
  • Motoren udskiftes
  • Fartøjet ændrer anvendelse, eksempelvis fra garn til trawl, hvor der monteres galger, spil og tromler m.v.
  • En ombygning af fartøjet eller installation af nye arbejdsredskaber ændrer skibets stabilitet

I tvivlstilfælde bør der altid rettes henvendelse til Søfartsstyrelsen.
 
Vi skal også gøre opmærksom på, at mindre fiskefartøjer, der ikke tidligere har været synspligtige, kan blive synspligtige i forbindelse med en ombygning. Her tænkes der særligt på fartøjer, der er bygget før 1. september 1984 med en bruttoregistertonnage mindre end 5, men et dimensionstal på 20 eller derover.


27. februar 2009 af Jens F. Carstens

Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven



Pressekontakt

Ansvarlig for denne artikel
Jens F. Carstens
Regionsleder
Tlf: 98 42 70 33
E-mail: JFC@dma.dk

Generel pressekontakt
Christoffer Muusmann
Informationsmedarbejder
Tlf: 39 17 45 00
E-mail: cmu@dma.dk