Vores historie


​​​Søfartsstyrelsens historie

Søfartsstyrelsen blev oprettet i 1988. Vi har fra starten varetaget opgaver som fx skibstilsyn og udstedelse af diverse maritime certifikater og beviser. I tidens løb er flere opgaver kommet til, heriblandt ministerbetjening og lovgivning og senere, ved fusionen med Farvandsvæsnet, også farvandsafmærkning samt sejladsinformation og farvandsadvarsler.

1988: Seks søfartsinstitutioner lægges sammen til Søfartsstyrelsen: Statens Skibstilsyn, Direktoratet for Søfarende, Direktoratet for Søfartsuddannelsen, Skibsregisteret, Velfærdskontoret og Statens Istjeneste. Thorkild Funder blev direktør for den nye styrelse. Danmarks Internationale Skibsregister (DIS) oprettes.

1996: Jørgen Hammer Hansen bliver ny direktør for Søfartsstyrelsen. Funder-udvalget afleverer sin betænkning: "En fremtid for dansk skibsfart".

2000: Lov om Danmarks Internationale Skibsregister revideres, så passagerskibe i udenrigsfart også kan optages.

2001: Alle maritime uddannelser bliver selvejende institutioner. Tonnageskatten indføres.

2003: Søfartsstyrelsen udsender "Søfartspolitisk Vækststrategi", hvor et samlet erhverv giver sine anbefalinger til fremtidens rekruttering og uddannelser.

2006: Handlingsplan "Danmark som Europas førende søfartsnation" offentliggøres.

2009: Andreas Nordseth overtager posten som direktør for Søfartsstyrelsen.

2011: Farvandsvæsenet nedlægges, og Søfartsstyrelsen overtager størsteparten af opgaverne: Farvandsafmærkning og fyr, sejladsinformation og advarsler til søfarten samt Lodstilsynet.

2012: Vækstplan for Det Blå Danmark offentliggøres.

2013: Søfartsstyrelsen får nyt domicil på Carl Jacobsens Vej i Valby.

 KONTAKT

Søfartsstyrelsen
Direktionssekretariatet (DIS)
+45 72 19 60 00