Netværksgrupperne er i fuld vigør – du kan stadig nå at være med
11-12-2014 13:00

Netværksgrupperne, som skal styrke og realisere forretningspotentialet i e-Navigation, summer af liv. Og grupperne er stadig åbne for nye medlemmer.

​I august 2013 afholdt Søfartsstyrelsen seminaret ”Fra Blå Drømme til Blå Virksomhed” om forretningsudvikling og innovation i forbindelse med digitalisering i søfarten og e-Navigation. Seminaret mundede ud i etableringen af syv netværksgrupper med fokus på hver sit forretningspotentiale. Siden har der været stor aktivitet – bl.a. 15 møder -i mange af grupperne, som har et væld af deltagere fra Det Blå Danmark.

Grupperne ledes af tovholdere fra Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), Transportens Innovationsnetværk (TINV) og Center for Defence, Space & Security.

De syv netværksgrupper beskæftiger sig med følgende emner:

1. Optimering af logistikken mellem havnens aktører
2. Optimering af løsning til skibskommunikation
3. Maritime Cloud – information hub
4. Ruteoptimering
5. Brugerfokuseret innovation af navigations og kommunikationsudstyr
6. Præcision af navigationssystemer – alternativer til GPS
7. Blue Hub – Innovationsmiljø for digital søfart.

Er en af grupperne noget for dig? Meld dig hos gruppens tovholder. Du finder kontaktinfo på tovholderne her, hvor du også kan få yderligere informationer om aktiviteterne i de enkelte netværksgrupper.

Vi gentager successen
Søfartsstyrelsen planlægger en ny event ”Blå Drømme 2.0” medio 2015, der skal give forretningsudviklingen omkring e-Navigation i Danmark endnu et skub i den rigtige retning.

 KONTAKT

E-navigation
Bjørn Borbye Pedersen, Kst. kontorchef
+45 72 19 63 21