Søfartsstyrelsens direktør er kandidat til posten som IMO’s generalsekretær
23-10-2014 12:00

Danmark indstiller Andreas Nordseth, Søfartsstyrelsens direktør, som kandidat til posten som generalsekretær i FN’s Søfartsorganisation, IMO.

​Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har i dag meddelt, at Danmark vil indstille Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth, som kandidat til posten som IMO's generalsekretær.

Stillingen bliver ledig pr. 1. januar 2016, da den nuværende generalsekretær, Koji Sekimizu, fratræder sin post ved udgangen af 2015.

Valget forventes udskrevet i december 2014 og bliver afholdt i IMO's Råd i juni/juli 2015.

Læs Erhvervs- og Vækstministeriets pressemeddelelse her.

 Kontakt

 
 
72 19 60 00