Det Blå Danmark i fokus
15-08-2014 16:00

Nyt markedsføringsmateriale tegner et fælles billede af en stærk og åben maritim klynge med fokus på kvalitetsskibsfart, sikkerhed, sundhed og miljø.

​Søfartsstyrelsen har i samarbejde med interessenter i Det Blå Danmark udviklet et nyt, engelsksproget markedsføringsmateriale om Det Blå Danmark. Det omfatter både en profilbrochure, en infographic-film og en række caseark, der alle fremhæver styrkerne ved den danske maritime klynge og de fordelagtige danske rammebetingelser.

Filmen varer 2 minutter og 34 sekunder og giver en introduktion til Blue Denmark. Se filmen, og læs det øvrige materiale på www.bluedenmark.dk

”Med materialet tegnes et fælles billede af Det Blå Danmark med fokus på kvalitetsskibsfart. Materialet skal vise, at Danmark er et attraktivt land at drive maritim virksomhed i med en stærk og åben maritim klynge. Vi håber, at alle aktører har lyst til at bruge materialet, når de møder udenlandske interessenter og virksomheder,” siger Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth.

 KONTAKT

 
 
72 19 60 00