Forsyningsproblemer betyder ændring i medicinkiste A og B
18-03-2016 15:00

Danske skibe medbringer altid en obligatorisk medicinkiste, hvor udvalget af medicin og udstyr er fastsat ved bekendtgørelse. Nu er der forsyningsproblemer med 7.4 Erythromycin.

​Sygdomsbehandlere om bord på dansk indflagede skibe skal være opmærksomme på, at der i øjeblikket er forsyningsproblemer med præparatet Erythromycin (7.4 Erythromycin tabletter á 500 mg). På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvornår forsyningssikkerheden igen er normaliseret.

Tilladelse til køb af alternativ medicin
For sygdomsbehandlere på dansk flagede skibe betyder det, at når nuværende beholdning af 7.4 Erythromycin udløber, og det ikke er muligt at købe nye, gives der hermed tilladelse til, at der i stedet kan købes tablet Clarithromycin 500 mg. Vær opmærksom på at det ikke må være depottabletter!

Mængder der skal medbringes:

  • A kiste: 30 tabletter
  • B kiste: 30 tabletter

Ovenstående gælder indtil forsyningssikkerheden er genetableret for Erythromycin.

Ved rekvirering af tablet Clarithromycin 500 mg, skal sygdomsbehandleren hente nedenstående brugervejledning. Denne skal printes ud og sættes ind i ”Fortegnelse, kontroldokument og brugervejledning over lægemidler og medicinsk udstyr”.

Brugervejledning - Tbl. Clarithromycin


 KONTAKT

Sikre skibe
Christina Lodberg Honoré, Instruktionssygeplejerske
+45 72 19 62 64