Søfartsstyrelsen tilbyder sikkerhedsinformation via nyhedsmails
09-02-2016 11:00

Som noget nyt udsender Søfartsstyrelsen fremover information og inspiration til, hvordan man kan højne sikkerheden til søs.

​Sikkerheden i fiskerierhvervet har i en årrække været i en positiv udvikling. Derfor vil det fremover være muligt at modtage mails med sikkerhedsinformation om udvalgte områder, som ofte er skyld i eller bidrager til ulykker i erhvervet.

Formålet med informationerne er at afklare sikkerhedsmæssige spørgsmål, samt inspirere og give stof til eftertanke – og forhåbentlig reducere antallet af ulykker endnu mere.

Modtag Søfartsstyrelsen sikkerhedsinformationer
Du modtager Søfartsstyrelsen sikkerhedsinformation ved at klikke her, og sætte kryds i kategorien ’Sikkerhedsinformation’.  Sikkerhedsinformationerne vil blive udsendt per mail, når det er relevant.