Hav en livline på land


​​​​Når du er på havet, er det vigtigt, at du har en "livline" til land - derfor er det helt centralt, at du medbringer en radio, når du tager ud og sejler.  

VHF

Livlinen er først og fremmest en såkaldt VHF-radio, der giver dig mulighed for at foretage et nødopkald, hvis der skulle ske noget. Radioen findes i flere versioner, og det er vigtigt, at du ved helt præcist, hvordan du skal bruge radioen. I en nødsituation skal du nemlig kunne reagere hurtigt. ​

Mobiltelefon

Som et supplement til radioen skal du have din mobiltelefon med, da den også kan give dig mulighed for at komme i kontakt med land - hvis der altså er dækning, hvor du er. 

Fortæl andre, hvor du er

Endelig er det også yderst vigtigt, at der er én eller flere personer på land, der ved, du er taget ud, og som også ved, hvor du er taget hen, og hvornår du cirka regner med at være tilbage. På den måde kan de slå alarm, hvis de ikke hører fra dig eller kan få fat i dig.​​

 Kontakt

Sikre farvande
Sten Emborg, Specialkonsulent
+45 72 19 62 19