Ofte stillede spørgsmål om forsikring for passagerer


Hvad dækker begrebet "skibe"?

I forhold til passageransvarsreglerne skal begrebet skibe forstås bredt. F.eks. omfatter det passagerskibe, lastskibe, lystfartøjer, gummibåde, vandcykler, kanoer og kajakker. Det er i praksis ikke muligt at udarbejde en udtømmende liste. Søfartsstyrelsen afgør, om et fartøj med op til 12 passagerer kan anses for et skib i passageransvarsreglernes forstand.

Hvornår skal transportøren tegne forsikring og anskaffe certifikat for forsikring?

Alle, der udfører erhvervsmæssig passagertransport, har pligt til at have en forsikring, der dækker det erstatningsansvar, der er beskrevet under passagerernes rettigheder. For skoler, institutioner eller lignende, der er omfattet af en offentlig (statslig, kommunal eller regional) selvforsikringsordning, er selvforsikringsordningen tilstrækkelig.

Ejere af passagerskibe, der sejler internationalt, og ejere af andre skibe, der sejler erhvervsmæssigt til udlandet med passagerer, skal medbringe et certifikat, der dokumenterer, at der er tegnet en forsikring til dækning af ansvar som beskrevet under passagerernes rettigheder  (se nedenfor). Det samme gælder for passagerskibe i kategori A og B i national fart. Certifikatet udstedes efter reglerne i Athenbekendtgørelsen. Certifikatet skal opbevares om bord og vises til myndighederne, hvis de kræver det.

For skibe, der ikke skal have et certifikat, skal forsikringspolicen eller andet bevis for, at der er tegnet forsikring, medbringes om bord og vises til myndighederne, hvis de kræver det. Skibe kan dog undlade at medbringe en passageransvarsforsikring, hvis de på grund af deres konstruktion ikke kan have det med. Det kan f.eks. være tilfældet for kanoer og kajakker.

Hvad dækker begrebet "erhvervsmæssig passagertransport"?

Begrebet "erhvervsmæssig passagertransport" skal forstås bredt. Det er her væsentligt, om der foreligger en aftale om passagertransport. Det er typisk tilfældet, hvis der gives en modydelse for passagertransporten. Direkte betaling med f.eks. kontanter, naturalier eller på anden måde må betragtes som et holdepunkt for at antage, at der foreligger en erhvervsmæssig passagertransport. Der kan efter omstændighederne også foreligge erhvervsmæssig passagertransport, når der ydes indirekte betaling. Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med sponsoraftaler.
 
Der foreligger typisk også en aftale om transport af passagerer og dermed om erhvervsmæssig passagertransport, hvis en sejlads åbnes for en bredere kreds af deltagere end familiemedlemmer samt nære venner og bekendte. Ved en åbning for et bredere publikum mister sejladsen sin oprindelige karakter som privat og ikke-erhvervsmæssig. I stedet bliver den offentlig og erhvervsmæssig. Det gælder, uanset om den bredere kreds af deltagere betaler for sejladsen.

Ved vurderingen af, om en konkret passagertransport må anses for erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig, er det underordnet, om skibet permanent eller kun lejlighedsvis benyttes til erhvervsmæssig passagertransport. Det har heller ikke betydning for en konkret passagertransports status, om passagererne evt. deltager i fremdriften af skibet, f.eks. ved at ro eller padle.

I sidste instans afgør domstolene, om en konkret sejlads kan kategoriseres som erhvervsmæssig passagertransport. I øjeblikket foreligger der dog ikke en domspraksis på området. Søfartsstyrelsens vurdering af, om en konkret sejlads kan anses for en erhvervsmæssig passagertransport, kan indhentes ved at skrive til jus@dma.dk.

Hvad gælder for skolers og institutioners sejlads med elever eller anbragte?

I henhold til lovgivningen anses skolers, herunder f.eks. folkeskolers, privatskolers, efterskolers og gymnasiers, sejlads med elever for erhvervsmæssig passagertransport. Det samme gælder f.eks. behandlingshjems, daginstitutioners og skolefritidsordningers sejlads med brugerne samt hospitalers sejlads med patienter. De pågældende organisationer har derfor forsikringspligt for passageransvar. Det gælder, uanset om eleverne, brugerne eller patienterne osv. betaler for passagertransporten.

Hvis institutionerne er omfattet af en kommunal eller af den statslige selvforsikringsordning, er det tilstrækkeligt.

Gælder reglerne om erhvervsmæssig passagersejlads for sejlklubber?

Sejlklubber udfører normalt ikke erhvervsmæssig passagersejlads og er derfor normalt ikke forpligtet til at tegne forsikring for passageransvar. Eksempelvis kan sejlads og undervisning i klubregi med egne, betalende klubmedlemmer ikke anses for erhvervsmæssig passagersejlads. Det samme gælder for sejlklubbers prøvesejladser med potentielle klubmedlemmer.

Der er typisk heller ikke tale om erhvervsmæssig passagertransport, hvis en bådejer sejler i egen båd med privatinviterede familiemedlemmer eller nære venner og bekendte om bord. Det gælder også i tilfælde, hvor de inviterede bidrager med betaling for udgifter forbundet med sejladsen, herunder brændstof og forplejning. Sejlklubbers udlån eller udlejning af en sejlbåd uden fører fra klubben kan heller ikke kategoriseres som erhvervsmæssig passagersejlads.

Hvis en sejlklub derimod udfører aktiviteter, som normalt vil blive anset for erhvervsmæssige, vil det forhold, at de udføres af en sejlklub, ikke undtage fra reglerne om passageransvar og forsikringskrav. Det er f.eks. tilfældet, når en sejlklub mod betaling udbyder sejladsaktiviteter for ikke-medlemmer som f.eks. firmaer eller foreninger. Det kan også være tilfældet ved sejlads med personer, der betaler for et klubmedlemskab, der kun dækker kort tid og én eller flere specifikke sejladser, men ikke kan anses for reelt at have opnået medlemsstatus.

Hvad dækker begrebet "søulykke"?

Begrebet "søulykke" omfatter skibbrud, kæntring, kollision eller stranding, eksplosion eller brand om bord. Desuden omfatter begrebet skibsfejl, dvs. fejfunktioner, svigt eller manglende overholdelse af gældende sikkerhedsregler, når det gælder skibsdele eller skibsudstyr. 

Hvad er forskellen på passagerrettighederne efter Athenforordningen og søloven?

Athenforordningen giver passagererne en række rettigheder, som ikke er indeholdt i søloven. Dermed har passagerer under Athenforordningens anvendelsesområde lidt flere rettigheder end passagerer under sølovens anvendelsesområde. Det drejer sig konkret om følgende rettigheder:

Passageren har krav på erstatning ved søulykker og andre ulykker end søulykker fremkaldt af krigshændelser, herunder terrorhændelser.

Ved søulykker har passageren ret til erstatning for bevægelseshjælpemidler eller andre hjælpemidler, medmindre transportøren kan bevise, at søulykken er sket uden dennes fejl eller forsømmelighed. Ved andre ulykker end søulykker gælder det samme, hvis passageren kan bevise, at ulykken skyldes transportørens fejl eller forsømmelighed.

Ved en passagers død eller tilskadekomst har passageren eller en anden erstatningsberettiget person ret til forskud til dækning af de øjeblikkelige økonomiske behov. Beløbet beregnes efter omfanget af den lidte skade, udbetales inden 15 dage og skal være mindst 21.000 euro ved dødsfald.

Passageren har ret til at modtage passende og forståelige oplysninger om sine rettigheder efter Athenforordningen.

Læs om passagerrettigheder.

 Kontakt ‭[2]‬

Maritim regulering og jura
Birger Frederik Nordvig Lind, Chefkonsulent
+45 72 19 63 33

 Kontakt ‭[1]‬

Maritim regulering og jura
Jan Gabrielsen, Chefkonsulent
+45 72 19 61 38