Vilkår for brug af data


​Generel information

Søfartsstyrelsen, herefter Myndigheden, som har de immaterielle rettigheder til de data der stilles til rådighed på data.soefartsstyrelsen.dk (herefter data), giver på nedenstående vilkår brugsret til data.

Vilkårene accepteres ved enhver brug af data. Vilkårene reguleres af dansk ret.

Brugsret

Myndigheden giver en verdensomspændende, gratis, ikke-eksklusiv, og i øvrigt ubegrænset brugsret til data, som frit bl.a. kan:

  • kopieres, distribueres og offentliggøres
  • ændres og sammensættes med andet materiale
  • bruges kommercielt og ikke-kommercielt

Vilkår

Data må ikke bruges på en måde, så det kan fremstå som om, at myndigheden godkender, støtter, anbefaler eller markedsfører brugeren, brugerens produkter eller tjenester.

Det skal sikres, at brug af data er i overensstemmelse med dansk ret.

Kildeangivelse

Ved brug af data skal følgende angives: Indeholder data fra Søfartsstyrelsen som benyttes i henhold til vilkår for brug af danske offentlige data.

Myndighedens rettigheder og ansvar

Data stilles til rådighed, som de er, og myndigheden har intet ansvar for hverken indhold, oprindelse, fejl og mangler eller nogen form for skade, der måtte følge af brug af data.

Myndigheden garanterer ikke den fortsatte tilrådighedsstillelse af data, og kan til enhver tid ændre brugsretten til data og vilkårene herfor.

 KONTAKT

 
 
72 19 60 00