Til forsiden

Du er her: Skip Navigation LinksForsideSkibeSejladssikkerhedSejladssikkerhed i grønlandske farvande

Sejladssikkerhed i grønlandske farvande 

Sejladssikkerhed i grønlandske farvande og Arktis er to af Søfartsstyrelsens væsentlige indsatsområder, gennem en årrække har de maritime myndigheder udarbejdet en række rapporter med anbefalinger, hvor en del allerede er under implementering.

Sikkerhedspakken, hvis du skal sejle i grønlandsk farvand
Skibe, der skal besejle grønlandske farvande, kan hente en samlet pakke med regler og information om de specielle grønlandske forhold. Dokumenterne hentes ved at klikke på dokumentnavnet herunder:

  1. Welcome to Greenland waters                
  2. DMA Order on technical regulation on safety of navigation 
  3. Mandatory Ship Reporting Systems in Greenland 
  4. Links to important information when navigating Greenland waters
  5. Precutions in using navigational charts in Greenland waters
  6. Greenland Ice Service
  7. DMI ice service
  8. Coast Radio information

Tema om arktisk sejlads
Læs også vores tema Sikker sejlads i Arktis.

Grønlandsportal hos KMS
Links vedrørende sejlads i grønlandske farvande finder du på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside. Her finder du en portal med nyttige oplysninger og links vedrørende sejlads i grønlandske farvande.

Rapport om sejladssikkerhed i grønlandske farvande
Søfartsstyrelsen har sammen med Farvandsvæsenet, Kort og Matrikelstyrelsen, Grønlands Kommando og Grønlands Hjemmestyre udgivet en rapport, som giver en række anbefalinger til at øge sejladssikkerheden i grønlandske farvande.

Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som blev nedsat i maj 2005. Arbejdsgruppens medlemmer kom fra en række myndigheder med ansvar for sejladssikkerhed i de grønlandske farvande.

Hent rapporten om sejladssikkerhed i grønlandske farvande her.

Rapport om sejlruter i grønlandske farvande
På baggrund af anbefalingerne i rapporten "Sikker sejlads i grønlandske farvande" har en række myndigheder analyseret mulighederne for at indføre anbefalede ruter i takt med færdiggørelsen af den planlagte søopmåling langs den grønlandske vestkyst og udgivelsen af nye søkort. Der ikke taget endelig stilling på dette område endnu da blandt andet vejrlig og isforekomst ofte vil tvinge skibe til at afvige fra sejlruter, og søafmærkning ikke er praktisk mulig i isfyldt farvand.

Hent rapporten om sejlruter i grønlandske farvande her.

Krydstogtskibe og stigende trafik med handelsskibe
Som følge af den øgede interesse for oplevelsesturisme i Grønland er antallet af krydstogtskibe, der besøger grønlandske farvande, steget støt og ligger nu på omkring 40 anmeldte besøg årligt.

Henset til de særlige vilkår der gælder for sejlads i arktiske, isfyldte og øde egne med et redningsberedskab, som er tilpasset almindeligt forekommende nødsituationer, har Søfartsstyrelsen udstedt regler for sikker sejlads i grønlandsk søterritorium, som blandt andet omhandler forbud mod sejlads i uopmålte områder, forbud mod åbne redningsbåde, krav til navigatørens kvalifikationer, krav til ISM og regler for brug af isprojektører mm.

Hent Bekendtgørelse om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium her.

Langsigtet mål om regler for arktisk sejlads
Internationalt arbejder Søfartsstyrelsen med det langsigtede mål, at IMO’s vejledning for sejlads i polare farvande og emner fra IMO vejledning om sejlads med passagerskibe i øde områder skal gøres internationalt obligatoriske.


20. februar 2012 af Søren Østerberg Forup
Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven


Kontakt

Maritim regulering og besætning
Flemming Sparre Sørensen
Tlf: 39174438
E-mail: FSS@dma.dk