Søsportens Sikkerhedsråd


Rådet arbejder for at forbedre sikkerheden for alle typer af sejlende og fritidsdykkere.

Antallet af sikkerhedshændelser og omkomne på vandet skal ned. Søsportens Sikkerhedsråd har derfor siden 1967 oplyst om sikkerhed på vandet gennem kampagner, internetsider, sikkerhedsdemonstrationer mm. Rådet arbejder på at styrke sikkerhedskulturen.

Rådet har i de senere år i samarbejde med blandt andet TrygFonden gennemført store holdningskampagner for at øge brugen af redningsvest, som ses som den enkeltfaktor, der mest vil kunne nedbringe antallet af omkomne. Men det ville jo være bedre, at vi sejlede sikkert, og aldrig fik brug for vesten. Rådet søger derfor at forebygge hændelserne ved at udbrede kendskabet til de fem sejlråd:

  • Lær at sejle
  • Hold dit grej i orden
  • Planlæg din tur
  • Ha' en livline til land
  • Brug vesten

Søsportens Sikkerhedsråd består af 26 medlemmer udpeget af udøvernes organisationer, interesseorganisationer og myndigheder. Alle med hver deres rolle i forbindelse med at forbedre sikkerheden. Søsportens Sikkerhedsråds sekretariat har til huse i Søfartsstyrelsen i Valby.

Se mere på Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside

 Kontakt

Sikre farvande
Sten Emborg, Specialkonsulent
+45 72 19 62 19