Speedbådskørekort


​​​​​​Har du en speedbåd, eller tænker du på at købe en? I mange tilfælde kræver det et speedbådskørekort at føre en motordrevet båd og med et speedbådskørekort bliver du klædt på til at varetage sikkerheden og sejle korrekt.

Speedbådskørekortet sikrer, at føreren af båden har et grundlæggende kendskab til sejlads og til sit fartøjs funktion, konstruktion og udrustning.

Her kan du få undervisning

Du kan tage prøven mange steder rundt om i landet. Du kan for eksempel få undervisning i sejlklubber eller gennem oplysningsforbundene herunder AOF, LOF og FOF. Så tag kontakt til en udbyder i dit lokalområde, og tilmeld dig undervisningen der.

Du får speedbådskørekortet ved at gennemføre en prøve. Ved prøven skal du blandt andet vise kendskab til søvejsreglerne, almindelig anvendelse af knob og stik, sikkerhedsudrustning og redningsudstyr. Det er alt sammen nyttig viden, når du skal føre en speedbåd forsvarligt og varetage sikkerheden optimalt.

Læs mere om speedbådsprøvens indhold.

Mistet bevis

Har du mistet dit speedbådskørekort eller duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere, kan du bestille et nyt bevis her.

Er du i tvivl, om du skal have et speedbådskørekort?

Indtast oplysninger om bådens længde og motoreffekt i formularen og se, om der er krav om speedbådskørekort til din båd. Husk at vælge om enhederne er fod/meter eller HK/Kw. 

NB. formularen virker i øjeblikket ikke i Chrome, så brug en anden browser.

Bemærk er båden større end 15 meter, vil kravet være mindst bevis som Yachtskipper af 3. grad. 

Hvis din båd er planende, skal du have speedbådskørekort hvis motorkraften er større end 19 KW .​​​

 Bestemmelse af om en båd motoreffekt kræver speedbådskort

Certifikat grænse

I fod I meter
I HK I Kw

 KONTAKT

 
Søfarende og certifikater (SFS)
72 19 60 00