Fravigelse af hviletid ved overenskomst


Disse grupper af søfarende kan have ret til kortere hviletid:

  • Vagtgående søfarende
  • Søfarende, hvis arbejde omfatter opgaver i forbindelse med sikkerhed og forebyggelse af forurening
  • Søfarende, der arbejder på skibe, der sejler på korte rejser (f.eks. færgeruter)

Det forudsætter dog, at der er en overenskomstaftale, som giver kompensation i form af øget fritid, afspadsering el.lign. Der skal ved aftalen samtidig være taget behørigt hensyn til den søfarendes sundhed og sikkerhed, herunder forebyggelse af træthed.

Den særlige overenskomstaftale må først anvendes, når den er registreret i Søfartsstyrelsen. Anmodning om registrering af hviletidsaftalen kan indsendes via e-mail til jus@dma.dk.

Registreringen kræver, at aftalen mindst sikrer følgende:

  • Hvileperioden må ikke være mindre end 70 timer i en hvilken som helst syvdagsperiode.
  • Fravigelsen af hviletidsreglerne tillades ikke i mere end to på hinanden følgende uger. Det betyder, at fravigelsen af den ugentlige hviletid ikke må tillades i mere end en periode på 14 dage ad gangen, og at der ikke må være en tredje uge med fravigelse.
  • Intervallet mellem de to fravigelsesperioder om bord skal ikke være mindre end to gange fravigelsesperiodens længde. Det betyder, at hvis man har udnyttet bestemmelsen maksimalt (to uger), skal der gå fire uger fra det sidste fravigelsestidspunkt uden fravigelse, dvs. hvor den søfarende har dels de 11 timer dagligt og de 77 timer om ugen.  Sker det kun inden for en uge, skal der gå to uger.
  • Hvileperioderne kan inddeles i ikke flere end tre perioder, hvoraf mindst en skal have en længde på 6 timer, og ingen af de to øvrige perioder skal have en længde kortere end 1 time. Intervallet mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke være over 14 timer.
  • Fravigelserne må ikke overstige to 24 timers perioder i en hvilken som helst syvdagsperiode.

 

 Kontakt

 
 
72 19 60 00