Forkort sejlads


Mister et skib et eller flere besætningsmedlemmer, skal skibsføreren i samråd med rederiet foretage en sikkerhedsmæssig vurdering. Søfartsstyrelsen skal ikke godkende forkort sejlads.

Vurderingen skal foretages under fornøden hensynstagen til skibets sødygtighed, herunder:

  • opfyldelse af hviletidsbestemmelserne
  • vagtholdsbekendtgørelsen
  • rejsens længde
  • fartsområdet
  • vejrforhold
  • besætningens sammensætning

Vurderingen skal oplyse, hvilken position/stilling om bord, der skal sejles forkort. Der kan ikke sejles uden en skibsfører, som er i besiddelse af det krævede sønæringsbevis og den fornødne erfaring med skibet. Husk, at vurderingen skal noteres i skibsdagbogen.


Bekendtgørelse af lov om skibes besætning § 11

Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning som følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne lov ikke være til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen skal dog snarest muligt kompletteres. Skibsføreren skal om forholdet indføre fornøden bemærkning i skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen.

 RELATERET INDHOLD

 KONTAKT

SKIBE (SKB)
+45 72 19 60 00