Passagerskibe i international fart


Signalflag

De fleste danske særkrav er væk, og det gør det væsentligt nemmere at registrere et skib under dansk flag. Stadig flere rederier vælger at gøre det, og det giver dem adgang til en række serviceydelser, som Søfartsstyrelsen tilbyder. 

Når et rederi bliver en del af Det Blå Danmark og sejler under dansk flag, kan Søfartsstyrelsen tilbyde en række forskellige serviceydelser.

Skift til dansk flag

En af de serviceydelser, som vi kan tilbyde, er vores Point of Contact-ordning. Via ordningen sættes rederiet i forbindelse med en fast gruppe skibsinspektører med dybdegående viden om rederiet og dets særlige behov. En fast kontaktperson vil altid følge op og vende tilbage til rederiet. Ordningen er fuld­stændig frivillig.

Point of contact-ordningen

Hvis I overvejer at sejle under dansk flag, kan vi også tilbyde et gratis, uforpligtende møde, hvor vi besvarer eventuelle spørgsmål. Mødet kan finde sted på et af vores kontorer, telefonisk eller som en videokonference, alt efter hvad der passer jer bedst.

Se point of contact-ordning.

Første gang I kontakter Søfartsstyrelsen, vil der blive udpeget en skibsinspektør som rederiets kontaktperson – det vil sige det direkte link mellem rederiet og Søfartsstyrelsen. Vi er af den overbevisning, at det vil gøre processen smidigere og give en bedre oplevelse af flagskifteforløbet.

Vi har udarbejdet en flagskiftepakke som er rettet mod passagerskibsrederier. Pakken indeholder oplysninger om, hvordan I skifter til dansk flag eller bygger til dansk flag.

Se en engelsk indflagningspakke til passagerskibe i international fart med titlen "Information to ship owners passenger ships".

 Kontakt

Sikre skibe
Jennie Kristensen, Seniorskibsinspektør
+45 72 19 62 34