Forsikring - søretlige krav

Ejer du et skib med en bruttotonnage (BT) på 300 eller mere, skal du oplyse Søfartsstyrelsen om dine forsikringer for søretlige krav.

Reglerne indebærer bl.a., at alle danske skibe med en bruttotonnage på 300 eller derover skal have et certifikat om bord, som dokumenterer, at der er tegnet forsikring for søretlige krav. Skibe omfattet af certifikatkravet må ikke gå i fart uden at have certifikatet om bord.

Kravet om at indsende oplysninger gælder kun, hvis dine forsikringer ikke allerede er forhåndsgodkendt af Søfartsstyrelsen. Alle forsikringer udstedt af P&I-klubber i den internationale gruppe af P&I-klubber (IG) kaldet ”Certificates of Entry” er godkendt.

Under visse omstændigheder omfatter certifikatkravet også udenlandske skibe med en bruttotonnage på 300 eller derover. Derimod gælder kravet ikke for krigsskibe eller andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat og anvendes til statslige, ikke-kommercielle formål.

Indberetningsskema om forsikring for dækning af søretlig​​e krav

Vejledning om underretning

Der er pr. 31. december 2011 indført regler om certifikater som bevis for dækning for søretlige krav. Reglerne indebærer bl.a. at alle danske skibe med en bruttotonnage på 300 eller efterover skal have et certifikat om bord, som dokumenterer, at der er tegnet forsikring for søretlige krav. Skibe omfattet af certifikatkravet må ikke gå i fart uden at have certifikatet om bord.

Under visse omstændigheder omfatter certifikatkravet også udenlandske skibe med en bruttotonnage på 300 eller derover. Derimod gælder kravet ikke for krigsskibe eller andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat og anvendes til statslige, ikke-kommercielle formål.

Forsikringscertifikater i form af "Certificate of Entry"

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og rådets direktiv 2009/20/EF af 23. april 2009 og lov nr. 251 af 30. marts 2011 om ændring af søloven m.v. anerkender Søfartsstyrelsen et såkaldt "Certificate of Entry" som gyldig forsikringsbevis. Et "Certificate of Entry" angiver, at der er tegnet en P&I forsikring (Protection and Indemnity, P&I) udstedt af den internationale gruppe af P&I klubber (the International Group of P&I Groups). Certifikatet skal oplyse skibets navn, IMO-skibsidentifikationsnummer og hjemsted samt rederens navn og hovedforretningssted. Desuden skal det oplyse forsikringsselskabets navn og hovedforretningssted samt forsikringens type og varighed.

Orientering af Søfartsstyrelsen om forsikringen?

For danske skibe skal Søfartsstyrelsen orienteres, hvis der ikke er tegnet en P&I forsikring udstedt af den internationale gruppe af P&I klubber, og der derfor ikke kan fremvises et "Certificate of Entry".

Orienteringen skal indeholde nærmere oplysninger om, hvor forsikringen er tegnet, og om forsikringens varighed. Det skal desuden oplyses, om der er tale om en ansvarsforsikring, en dokumenteret selvforsikring, en bankgaranti eller en anden form for finansiel sikkerhedsstillelse med tilsvarende dækningsbetingelser som en P&I-forsikring. Endelig skal det angives, om forsikringen er med eller uden selvrisiko.

For skibe uden et "Certifcate of Entry" kan Søfartsstyrelsen i særlige tilfælde kræve dokumentation for, at forsikringsgiveren er solvent, kan opfyldes sine forpligtelser til at dække søretlige krav og har ret til at drive forsikringsvirksomhed i det land, hvor forsikringsgiveren har hjemsted.

Orienteringen gives ved, at skibets ejer/reder udfylder og uploader indberetningsskemaet én gang årligt. Videre skal ejere/redere straks underrette Søfartsstyrelsen, hvis forsikringen ændres på en måde, som har betydning for certifikatets gyldighed.

For skibe, der har et "Certificate of Entry" om bord, skal der ikke indsendes en orientering til Søfartsstyrelsen