Kvælstofoxid (NOx)


Skib og grøn bøje

NOx-reguleringen har til formål at sænke udledningen af kvælstofoxid (NOx) fra skibe, da den bidrager til luftforureningen på land og til algeopblomstring i havet. Læs mere om reglerne for udledning af NOx.

Da kapitlet om luftforurening fra skibe (kapitel VI) i 2008  blev revideret i den internationale konvention om forurening til søs, MARPOL, blev der indført nye svovlkrav, og samtidig blev NOx-kravene også ændret. Det betyder, at nye skibe fra 2016 skal overholde krav, som vil medføre en 80 pct. reduktion af NOx-emissionerne fra skibe, men kun i de områder, der er NECA-områder (NOx Emission Control Area).

Der er indtil videre kun NECA-områder langs med USA og Canadas kyster og ved enkelte amerikanske områder i Caribien. Det forventes på sigt, at Nordsøen og Østersøen også vil blive NECA-områder.

IMO's miljøkomité (MEPC) godkendte på sidste møde, at Nordsøen, Østersøen og Den Engelske Kanal vil blive NECA-områder fra 2021.

NOx-reguleringen i detaljer

Reglerne for udledning af kvælstofoxider (NOx) er fastlagt i MARPOL anneks VI og den tekniske NOx-kode.

Reglerne, der gælder for motorer med en effekt på mere end 130 kW, er som følger:

TIER I (Globale regler)

  • Anvendelse af marine dieselmotorer, der installeres på et skib bygget mellem den 1. januar 2000 og før den 1. januar 2011, er forbudt, medmindre emissionen af kvælstofoxid fra motoren følger den øverste kurve på grafen (se nedenfor).

TIER II (Globale regler)

  • Anvendelse af marine dieselmotorer, der installeres på et skib bygget den 1. januar 2011 eller senere, er forbudt, medmindre emissionen af kvælstofoxid følger TIER II-kurven på grafen (se nedenfor). Dette svarer til ca. 15-20 pct. reduktion i forhold til TIER I.

TIER III (NECA-regler)

  • Anvendelsen af marine dieselmotorer, der installeres på et skib bygget den 1. januar 2016 eller senere, og som opererer i et NECA-område, skal reducere NOx-emissionerne med ca. 80 pct. i forhold til TIER I. Se nederste kurve på grafen (se nedenfor).

Derudover er der regler for motorer installeret mellem 1. januar 1990 og 1. januar 2000, såfremt de har en effekt på mere end 5.000 kW. Disse skal overholde kravene i TIER I.

 NOx graf ny.jpg

 Relateret indhold

 Kontakt

Maritim regulering og jura
Clea Henrichsen, Specialkonsulent
+45 72 19 63 69