|
Flere spørgsmål og svar om CE-mærkning
|
Skal jordomsejleren fra 1996 mærke sin båd? Hvis båden er ældre end fra 1950, dit ejerskab er fra før 1998 eller hvis båden er bygget og/eller indregistreret i EU før 1998 skal den ikke mærkes.
Hvem kan udføre en eftercertificering af et fritidsfartøj? Dette er forbeholdt Bemyndigede organer, som er i stand til at udføre de nødvendige tests for at gennemføre certificeringen. |
Hvor kan man finde kravene til den tekniske dokumentation? Kravene fremgår af fritidsbådsdirektivet og fortolkningerne findes i EU-Kommissionens retningslinier, som der er henvist til ovenfor.
Hvilken dokumentation skal jeg bede om, når jeg køber et brugt fritidsfartøj? Der skal foreligge en overensstemmelseserklæring og en manual med i hvert fald de essentielle sikkerhedsbestemmelser på dansk.
Jeg har set på et selvbyggerfartøj uden CE-mærkning. Ejeren har haft fartøjet i tre år og fartøjet er uden CE-mærke. Hvad er konsekvenserne ved at sælge og evt. købe fartøjet, når fartøjet markedsføres inden sælgeren har haft fartøjet i fem år? Det er ulovligt at sælge et selvbyggerfartøj uden CE-mærkning før der er gået mindst 5 år fra fartøjet blev taget i brug.
Hvis jeg køber et erhvervsfartøj, f.eks. et fiskeskib, for at anvende det som fritidsfartøj, skal det så CE-mærkes for at blive lovligt? Det kommer an på, hvornår erhvervsfartøjet er bygget. Er fartøjet bygget efter den 16. juni 1998, altså efter at direktivet trådte i kraft, skal fartøjet CE-mærkes, inden det kan tages i brug som fritidsfartøj. Er fartøjet derimod bygget før dirketivet trådte i kraft den 16. juni 1998, behøver det ikke at blive CE-mærket. Begrundelsen herfor er, at fritidsfartøjer, der allerede var i EU før den 16. juni 1998, jo heller ikke skal være CE-mærkede. Hvis erhvervsfartøjet kommer fra et land uden for EU, skal det uanset byggetidspunkt CE-mærkes, inden det anvendes som fritidsfartøj.
Hvor finder jeg reglerne om CE-mærkning? Reglerne kan bl.a. findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside: www.søfartsstyrelsen.dk. Gå ind under følgende: Regeldatabasen – Skibskonstruktion og sejlads – forskrifter om konstruktion - Meddelelser L.
Kan Søfartsstyrelsen sende mig en liste over de harmoniserede standarder? Se henvisningen til Søfartsstyrelsens hjemmeside ovenfor.
Hvordan får jeg fat i standarderne? Er jeg nødt til at købe dem? Hvad er eventuelt prisen for standarderne? Se henvisningen til Søfartsstyrelsens hjemmeside ovenfor.
Kan Søfartsstyrelsen fremsende formularen overensstemmelseserklæringen? Se henvisningen til Søfartsstyrelsens hjemmeside ovenfor.
Kan Søfartsstyrelsen sende et eksempel på en bruger manual? Søfartsstyrelsen udarbejder ikke bruger manualer og kan derfor ikke sende et eksempel. Der henvises til de harmoniserede standarder på området, jf. henvisningen til Søfartsstyrelsens hjemmeside ovenfor.
|