Til forsiden


Du er her: Skip Navigation LinksForsideJobsMød medarbejderneKontorchefen
Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven
Job i Søfartsstyrelsen


Kontorchefen 

Hemming
Kontorchef i Center for søfarende og fiskere

Hemming har en masse erfaring fra søfartserhvervet med i bagagen. Han blev uddannet skibsfører i 1979, derefter var han styrmand hos APM-Mærsk, navigationslærer på Københavns Navigationsskole og en hel masse andre spændende steder, før han havnede som undervisningskonsulent i Søfartsstyrelsen.
 
Hvad har været det mest overraskende ved at blive ansat her?
Når man kom fra rederiverdenen - hvor der ofte blev taget meget hurtige beslutninger - var det et stort spring til en verden, hvor man ikke bare kaster sig ud på dybt vand, men hellere tager en ekstra gennemgang, drøftelse eller møde, før man tager den endelige beslutning. "Hvor har du hjemmel til lige netop den afgørelse - har du nu vendt alle sten - eller her skal vi vist et spadestik dybere".
 
Skal man være en gammel søulk for at arbejde i Søfartsstyrelsen?
Nej, under ingen omstændigheder - men vi ville nok være nogle sjove historier fattigere, hvis der ikke var gamle søfolk herinde.

Tatoveringer, ørering eller bare det at kunne udtrykke sig som kaptajn Haddock er altså ikke et krav, mener Hemming.

"Vi er heldigvis meget forskellige og med meget forskellig baggrund - det er netop en af vores store styrker."

Hemming sætter pris på at gøre en forskel med de opgaver han løser. "At arbejde med at forbedre sikkerheden til søs er tilfredsstillende og jeg trives med at have kontakt til studerende, de maritime uddannelsesinstitutioner, erhvervet og alle de andre medspillere i 'Det Blå Danmark'”.
 
Hemming mener, at Søfartsstyrelsen har en tilpas størrelse, så vi kender hinanden og har det godt sammen.

"Der er også mulighed for at flytte rundt og skifte arbejdsopgaver, og så er det sjovt at være tæt på 'de store beslutninger'”.