 |
|
|
|
 |
Forskning og innovation
Søfartsstyrelsen er involveret i forskning, udvikling, demonstration og innovation i søfartens verden
Det Blå Danmark skal stå stærkt over for fremtidens udfordringer. Derfor skal der satses på forskning, udvikling, demonstration og innovation inden for områder som teknik, kompetencer, markeder, økonomi, logistik og sikkerhed mv.
En af de væsentligste udfordringer for skibsfarten består i at nedbringe påvirkningen på miljøet og klimaet, som omfattet af visionen:
”Nedbringelse af emissioner fra transport med skib ved udvikling af miljø- og energieffektive maritime teknologier og systemer.”
Der er i den forbindelse identificeret fire centrale områder:
- Energieffektive anlæg til skibe, herunder udvikling af eksisterende teknologier, anvendelse af naturgas og brændselsceller
- Effektiv og optimeret fremdrift af skibe, herunder skrogformer, propellere og skrogmaling
- Effektiv operation og vedligehold
- Optimerede transportkæder
I publikationen ”Maritim energi- og miljøteknologi som spidskompetence” fra november 2007 er der mulighed for uddybende information.
Som led i Søfartsstyrelsens arbejde med at sikre optimale erhvervsmæssige rammebetingelser for Det Blå Danmark er der en lang række forsknings- og innovationsprojekter:
- Green Ship of the Future er et partnerskab mellem en række virksomheder, der etablerer konkrete tekniske samarbejdsprojekter inden for miljø- og energieffektive løsninger.
- Det europæiske partnerskab for forskning og udvikling af maritime teknologier (ERA-net MARTEC) arbejder ud fra en netværkstankegang og fokuserer på, hvordan finansiering af forskning i maritim teknologi kan udvikles.
- Dansk Center for Maritim Teknologi (DCMT) arbejder med forskning og innovation inden for bl.a. effektive skibsoperationer, energisystemer og sikker transport. DCMT er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Force Technology etableret i 2006 med støtte fra Den Danske Maritime Fond.
- Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) på Syddansk Universitet sigter på det maritime videreuddannelsesområde samt en styrket forsknings-, udviklings-, og innovationsindsats. Udgangspunktet for MFI er makroøkonomi, ledelse, maritime klynger samt havne og nærskibsfart. MFI blev oprettet i januar 2005.
- På Copenhagen Business School har Center for Shipping Economics and Innovation bl.a. forskning omkring den økonomiske udvikling i Det Blå Danmark. Samtidig har Center for Maritime Transport, Management and Logistics forskning rettet mod primært logistik.
Igennem Erhvervsklimapanelets arbejde op imod Danmarks værtskab for FN’s klimatopmøde (se mere om COP15 her) i december 2009 har regeringen taget initiativ til oprettelsen af fire partnerskaber for klimaansvar, herunder et for Det Blå Danmark. Ud over udviklingen af nye klima- og miljøvenlige løsninger gennem forskning, udvikling og innovation samt uddannelse indgår emner som best practice og aftaleforhold i partnerskabets arbejde.
 Prøvetanken hos FORCE Technology i Lyngby.
20. juni 2011
af
Anders Helmuth Knudsen
|
 |
|
|
|
|
 |
|
|
Direktionssekretariatet
Tlf: 39 17 44 00
E-mail: dir@dma.dk
|
|
|
 |