Ansættelsesforhold og social sikring 

• Indgåelse og indhold af tjenesteaftalen
• Den søfarendes ret til at kræve afsked i situationer, hvor vedkommendes forbliven om bord kan være truende for velfærden
• Den søfarendes beskyttelse i sygdomstilfælde
• Værn mod usaglig afsked mv.

Loven er også et redskab for skibsledelsen til at opretholde orden om bord og til at afskedige søfarende, der bryder loven mv. Herudover er de søfarende, herunder de uegentlige søfarende, omfattet af særlige dagpenge- og sygesikringsregler, som Søfartsstyrelsen administrerer. Alle søfarende er særligt lovpligtig sikret ved arbejdsulykker. Desuden kan de søfarende i de kollektive overenskomster have særlig sikring ved sygdom og ulykke.

Ansættelseskontrakt
Som søfarende skal du have en skriftlig kontrakt, når du skal arbejde på et handels- eller fiskeskib. Kontrakten skal senest være indgået, når du tiltræder tjenesten om bord på skibet. Kontrakten indgås mellem dig og skibsføreren/rederiet.

Ansættelseskontraktens indhold
Ansættelseskontrakten skal mindst indeholde:

1. Rederens og den søfarendes identitet
2. Arbejdsstedet angivet med skibets navn
3. Den stilling, den søfarende er ansat i
4. Tidspunktet for den søfarendes tiltrædelse af stillingen
5. Dagen, fra hvilken hyren skal løbe
6. Den aftalte hyres størrelse
7. Hvad der er aftalt om fratrædelsessted eller opsigelsesfrist. Hvis ansættelsesforholdet er af midlertidig karakter, skal dette anføres
8. Oplysninger om ferie
9. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid
10. Angivelse af hvilken kollektiv overenskomst eller aftale, der regulerer arbejdsforholdet. Hvis overenskomst eller aftale er indgået af parter uden for virksomheden, skal disse parters identitet oplyses
11. Når ansættelsesforholdet bringes til ophør, skal opsigelsesdato/-afskedsdato og fratrædelsesdato samt årsag til ansættelsesforholdets ophør gives skriftligt

Oplysningerne fra punkt 6-9 kan dog fremgå af gældende lovgivning som f.eks. sømandsloven og feriereglerne for søfarende. De kan også fremgå af en kollektiv overenskomst f.eks. hyrens størrelse. Oplysningerne behøver derfor ikke direkte at være nedskrevet i ansættelseskontrakten.

Du har også en ansættelseskontrakt med de korrekte oplysninger, hvis du får udleveret den særlige formular ”hyrekontrakt/besætningsskema” ved tjenestens tiltræden. Det kræver dog, at formularen er udfyldt og underskrevet på den måde, som det fremgår af Søfartsstyrelsens vejledning.

Du kan finde formularen ”hyrekontrakt/besætningsskema” her.

Vejledning om udfyldelse af formularen ”hyrekontrakt/besætningsskema” findes her. 

Reglerne om skibsførerens/rederiets pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om ansættelsesvilkårene findes her (Bekendtgørelse nr. 848 af 15. oktober 2002).

Sømandsloven
Neden for redegøres for forhold, der er af særlig betydning for den søfarende.

En skibsansat menig søfarende
En skibsfører kan lovligt afskedige en skibsansat menig søfarende, der som følge af sygdom eller legemsskade iikke kan udføre sit arbejde om bord i et dansk skib i længere tid. Hvad der skal forstås ved ”længere tid”, afgøres efter omstændighederne i det enkelte tilfælde. Normalt må skibsføreren kunne støtte sig til en lægeerklæring. Hvis fx lægen på en 'Medical Report' erklærer den søfarende for 'unfit for duty' i længere tid, vil der normalt foreligge en afskedigelsesgrund.

Sømandslovens regler er ens ved sygdom og arbejdsulykke
Den menige søfarende, der er syg eller skadet ved skibstjenestens ophør, har ret til sygehyre fra rederen, så længe den pågældende er uarbejdsdygtig - dog højst i to måneder regnet fra afmønstringen.

Du kan læse mere om reglerne om menige skibsansatte søfarendes ret sygehyre i sømandslovens § 29.

Sygehyre
Sømandslovens begreb 'hyre under sygdom/sygehyre’ omfatter - medmindre andet er aftalt - grundhyre, dyrtidstillæg og eventuelt alderstillæg. Det omfatter derimod ikke tillæg, der ydes for særlig tjeneste eller for særligt hårdt og byrdefyldt arbejde eller lignende.

En rederiansat menig søfarende
En rederiansat menig søfarende, der er syg eller skadet ved skibstjenestens ophør, er berettiget til løbende hyre under sygdom indtil tjenesteforholdet ophører, og derefter i op til to måneder. Det samme gælder, hvis den søfarende bliver uarbejdsdygtig på et tidspunkt, hvor vedkommende ikke er tjenestegørende på et af rederiets skibe.

Hvordan ansættelsesforholdet kan bringes til ophør (afsked eller opsigelse) må afhænge af den søfarendes ansættelseskontrakt. Den særlige tilbageregningsregel i sømandslovens § 40, der er omtalt nedenfor, finder ikke anvendelse for rederiansatte menige søfarende.

Du kan læse mere om rederiansatte menige søfarendes ret til sygehyre i lovens § 35.

En skibsofficers opsigelse
Opsigelsen for en skibsofficer skal opfylde visse tidsmæssige og geografiske vilkår. Tjenesteaftalen kan opsiges med tre måneders varsel, medmindre andet fremgår af aftalen. Dog kan der ikke aftales kortere opsigelsesvarsel for rederen end en måned i det første ansættelsesår og tre måneder i de følgende. Der findes særlige opsigelsesregler for officerer med tidsbegrænsede ansættelser.

En officer kan opsiges, uanset hvad der følger af lovens almindelige opsigelsesregler eller af tjenesteaftalen, hvis den pågældende for længere tid er ude af stand til at udføre sit arbejde på grund af sygdom eller legemsskade. Det samme gælder hvis officeren lider af en sygdom, der medfører fare for de andre søfarende, der er om bord.

Du kan læse mere om opsigelse for en skibsofficer i lovens §§ 37-38.

En skibsofficers ret til hyre under sygdom/sygehyre
For en rederiansat eller en skibsansat officer anses sygdom eller legemsskade som lovligt forfald. Det betyder, at skibsofficeren har ret til at til at få udbetalt løbende hyre fra rederiet, indtil ansættelsesforholdet bringes til ophør ved opsigelse.

Udløber opsigelsesfristen inden for to måneder regnet fra enten skibstjenestens ophør eller sygemeldingen i land, er skibsofficeren berettiget til sygehyre, dog længst i to måneder regnet fra disse tidspunkter. Det følger af en særlig tilbageregningsregel i sømandsloven. Hvis opsigelsesfristen udløber efter 2-måneders perioden, er officeren berettiget til hyre under sygdom til ansættelsesforholdets ophør.
Du kan læse mere om tilbageregningsreglen i lovens § 40.

Skibsføreren
Skibsføreren er under sygdom omfattet af de samme regler, som gælder for skibsofficerer. Det fremgår af sømandslovens afsnit vedrørende skibsførerens rettigheder.

Sygedagpengeregler for søfarende

Hvem er omfattet?
Alle søfarende (uanset nationalitet) på danske skibe, der ikke udelukkende sejler mellem danske havne, er omfattet af særlige sygedagpengeregler for søfarende.

Ved søfarende forstås alle personer, der udfører et arbejde, der er normal i det pågældende skib, selv om funktionen ikke kan karakteriseres som skibstjeneste i snævrere forstand. Det betyder, at også uegentlige søfarende er omfattet.

Søfarende, der opholder sig i land i Danmark efter skibstjenestens ophør for at afvikle ferie eller fridage, er omfattet af dagpengelovens almindelige regler, selv om de fortsat er ansat i rederiet. Søfarende, der er arbejdssøgende i Danmark, er ligeledes direkte omfattet af dagpengelovens regler. Endelig er søfarende på skibe, der udelukkende sejler mellem danske havne, direkte omfattet af dagpengelovens regler.

Udbetalingsperiode.

Dagpenge ydes ved sygdom af rederiet i de første 21 dage og derefter af Søfartsstyrelsen i op til 18 uger regnet fra 1. hele sygedag. Retten til dagpenge fra Søfartsstyrelsen er ved sygdom betinget af, at den søfarende har 13 ugers beskæftigelse på det europæiske arbejdsmarked (EU-lande), herunder på danske skibe, direkte før sygdommens indtræden. Der ydes sygedagpenge fra 4 til 18 uger ved arbejdsulykker, der er omfattet af arbejdsskadeforsikrings-loven. Her stilles dog ikke krav om 13 ugers forudgående beskæftigelse.

Har den søfarende bopæl i Danmark, overgår den pågældende efter udløbet af 18-ugers perioden til fortsat udbetaling af dagpenge fra socialforvaltningen i sin hjemkommune. Har den søfarende bopæl i et andet EU-land eller et EØS-land, overgår dagpengeudbetalingen til socialforvaltningen i rederiets hjemkommune.

Har den søfarende bopæl uden for EU, ophører retten til dagpenge ved sygdom efter udløbet af 18-ugers perioden. Dagpengeretten fra Søfartsstyrelsen bevares ved arbejdsulykker, så længe den søfarende er fuldt uarbejdsdygtig, dog længst til det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om tab af erhvervsevne.

Dagpengene fra Søfartsstyrelsen til søfarende uden for Danmark udbetales normalt gennem den stedlige danske udenrigsrepræsentation.

Rederiets ret til sygedagpengerefusion
Når rederiet har udbetalt sygehyre til den søfarende ud over de første 21 dage og op til udløbet af de 18 uger, har det ret til refusion af de sygedagpenge, som den søfarende ellers skulle have haft udbetalt fra Søfartsstyrelsen.

Får den søfarende fortsat udbetalt sygehyre efter udløbet af de 18 uger, har rederiet ligeledes ret til dagpengerefusion fra den søfarendes bopælskommune eller fra rederiets hjemkommune. Det afhænger af om den søfarende har bopæl i Danmark eller i et andet EU-land. For søfarende med bopæl uden for EU, der fortsat er fuldt uarbejdsdygtige på grund af en arbejdsskade efter udløbet af 18-ugers perioden, ydes dagpengerefusionen af Søfartsstyrelsen - dog længst til det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om tab af erhvervsevne.

Refusionen fra Søfartsstyrelsen udbetales højst med et beløb, der svarer til den udbetalte hyre/sygehyre for samme tidsrum. Beløbet pr. uge kan ikke overstige det højeste sygedagpengebeløb, der er fastsat efter sygedagpengeloven. 

Rederiet skal ved anmodning om refusion anvende blanket ”Sygedagpenge til Søfarende”. Blanketten er samtidig en anmodning om sygedagpenge til den søfarende og findes under afsnittet Blanketter om sygedagpenge-og sygesikring.

Vær opmærksom på, at når rederiets forpligtelse til at udbetale hyre/sygehyre ophører, har det pligt til uden unødigt ophold at indberette til Søfartsstyrelsen, når den søfarende fortsat er uarbejdsdygtig, og sagen dermed overgår til styrelsen til videre udbetaling af sygedagpenge. Indberetningen skal bl.a. indeholde oplysninger om årsagen til uarbejdsdygtigheden og om indtægts- og arbejdsforhold. Der anvendes den særlige sygedagpengeblanket for søfarende. Pligten til at indberette sagen til styrelsen uden unødigt ophold gælder, uanset om rederiet samtidig anmoder om refusion af hyre/sygehyre, eller ej.

Du kan læse mere om de særlige sygedagpengeregler for søfarende her (bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2006) med senere ændringer her.

Sygesikringsordningen for søfarende
Søfarende på danske skibe, der ikke udelukkende sejler mellem danske havne, har ret til sygesikringsydelser uden for Danmark i op til 18 uger regnet fra 1. hele sygedag. Efter hjemkomsten til Danmark bevares retten i 2 uger.

Ved søfarende forstås ligesom efter sygedagpengereglerne for søfarende alle personer, der udfører et arbejde, der er normal i det pågældende skib, selv om funktionen ikke kan karakteriseres som skibstjeneste i snævrere forstand. Det betyder, at også uegentlige søfarende er omfattet.

Sygesikringsydelserne er bl.a. gratis lægehjælp, medicin, sygehusbehandling og fødselshjælp, hjemrejse samt tilskud til en sømmelig begravelse. Syge søfarende har desuden i særlige tilfælde ret til kostpenge.

Reglerne om søfarendes ret til sygesikringsydelser (kur og pleje) for rederens regning efter sømandsloven er ens ved sygdom eller tilskadekomst. Ydelserne svarer nogenlunde til dem, der fremgår af sygesikringsreglerne for søfarende. Dette betyder, at rederens pligt til at betale for den søfarendes kur og pleje herunder sygehjemrejse er blevet ændret til en udlægspligt for staten.

Du kan læse nærmere om den særlige sygesikringsordning for søfarende m.fl. her (bekendtgørelse nr. 1331 af 5. december 2006) 

Blanketter om sygedagpenge-og sygesikring

Sygedagpengerefusion til rederier og dagpenge til søfarende .
Refusion af sygesikringsudgifter. 

Hvis der er udarbejdet en Medical Report, skal den indsendes sammen med refusionsanmodningen.

Søfarendes hviletid

Generelt
En søfarende skal have mindst 10 timers hvil i et arbejdsdøgn og heraf skal mindst 6 timer være i sammenhæng. De 10 timer må højst deles i 2 hvileperioder, og der må maksimalt være 14 timer mellem hvileperioderne. Fravær fra arbejdet tæller kun som hvil, hvis det mindst er på 1 time. Den søfarendes samlede hviletid på en uge skal mindst være på 77 timer. Her tæller samtlige hvileperioder med.

Et arbejdsdøgn er en 24-timers periode, der starter første gang den søfarende begynder at arbejde i et kalenderdøgn. En uge er en sammenhængende 7-døgns periode. Søfartsstyrelsen kan tillade at den daglige og ugentlige hviletid beregnes inden for kalenderdøgnet (kl. 00.00- 24.00).

Fravigelse ved overenskomst
Vagtgående søfarende eller søfarende, der arbejder på skibe, der sejler på korte rejser (f. eks færgeruter), kan have ret til kortere hviletid. Det forudsætter dog, at der er en overenskomst aftale, som giver kompensation i form af øget fritid, afspadsering eller lignende. Der skal ved aftalen samtidig være taget behørigt hensyn til den søfarendes sundhed og sikkerhed.

Den særlige overenskomstaftale må først anvendes, når den er registreret i Søfartsstyrelsen.  Registreringen kræver, at aftalen sikrer den søfarende mindst 6 timers sammenhængende hvil i døgnet, at nedsættelsen højst må foregå på 2 på hinanden følgende døgn, og den ugentlige hviletid skal mindst være på 70 timer.

Der er registreret mere end 60 aftaler om fravigelse.
 
Fravigelse i særlige tilfælde
Skibets fører kan fravige hviletidsreglerne i uforudsete nødsituationer, f.eks. når det er nødvendigt for skibets, ombordværendes eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre skibe eller personer i havsnød. Så snart det er muligt, skal skibsføreren påse, at den søfarende får en tilstrækkelig hvileperiode.

Hvem er omfattet
Hviletidsreglerne omfatter egentlige og uegentlige søfarende samt i et vist omfang skibets fører. For søfarende under 18 findes skærpede hviletidsregler.

Hviletidsregistrering
Der skal opslås vagtplaner om bord på et let tilgængeligt sted, og den søfarendes hvileperioder skal løbende registreres i et særligt hviletidsskema. Søfartsstyrelsen har udsendt vagt- og hviletidsskemaer i en standardform. Hvis et rederi ønsker en anden udformning, skal denne godkendes af Søfartsstyrelsen af hensyn til den internationale kontrol. Det gælder dog ikke for skibe, der udelukkende sejler mellem danske havne, og hvor al tid om bord er arbejdstid.

Har du brug for en vejledning i registrering af hviletid, findes den her.

Standardskemaerne findes her
Vagtplan (PDF)
Hviletidsskema (PDF)
Vagtplan (Word)
Hviletidsskema (PDF)

Hvis du vil vide mere om reglerne om hviletid, kan du læse i BEK nr. 515 af 21. juni 2002 med ændringen fra 2008, som findes her.

Husk altid
 
• Hviletidsreglerne skal overholdes af hensyn til sikkerheden og sundheden om bord.

• Hviletidsreglerne skal altid indgå i planlægningen af arbejdet om bord.

• Hviletidsreglerne kan kun fraviges i ganske særlige, uforudsete, situationer. Skibsføreren skal efterfølgende sørge for, at de berørte søfolk får tilstrækkelig hvile.

• Rederen og skibsføreren er ansvarlige for, at skibet til enhver tid er tilstrækkeligt bemandet til, at hviletidsreglerne altid er overholdt.

• Hviletidsoplysningerne kan registreres og opbevares elektronisk. Det skal dog forudgående godkendes af Søfartsstyrelsen

Lov om arbejdsskadesikring
Alle søfarende (uanset nationalitet) på danske skibe er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Rederen for et dansk skib har pligt til at tegne forsikring for de søfarende. Den dækker risikoen for ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger af højst fem dages varighed. Rederen har endvidere pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, for så vidt angår erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Næsten alle danske redere har dækket sikringspligten ved ulykker i Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.

Ved arbejdsskader har den søfarende mulighed for at få følgende erstatning og godtgørelse:

• Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.v., i det omfang udgifterne ikke er dækket efter sygehusloven, sygesikringsloven mv.
• Erstatning for tab af erhvervsevne
• Godtgørelse for varigt men

Ved den søfarendes dødsfald er der under visse forudsætninger mulighed for, at afdødes samlevende ægtefælle eller samlever kan få udbetalt et overgangsbeløb ved dødsfaldet og erstatning for tab af forsørger. Også efterladte børn, som den søfarende havde forsørgerpligt overfor, har krav på erstatning for tab af forsørger.

Erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger udbetales som udgangspunkt som en løbende erstatning, der i nogle tilfælde skal – og i andre tilfælde kan - udbetales som en kapitalerstatning.

Ved anmeldelse af en arbejdsskade tager Arbejdsskadestyrelsen først stilling til, om den anmeldte skade er omfattet af arbejdsskadeloven (anerkender eller afviser skaden som arbejdsskade). Afgørelsen af, om et ulykkestilfælde eller en kortvarig skadelig påvirkning er omfattet af loven, skal træffes senest tre måneder efter modtagelse af anmeldelsen. Fristen for afgørelse af erhvervssygdomme er ni måneder, mens den er maksimalt to år for pludselige løfteskader.

Når det er muligt at skønne over den skadede søfarendes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om erstatning og godtgørelse. Afgørelse om tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men skal så vidt muligt træffes inden et år og senest inden to år efter arbejdsskadens anmeldelse.

Ferie for søfarende
Feriereglerne for søfarende svarer til den almindelige ferielovs regler. Med henblik på at gøre feriereglerne til søs mere fleksible, fraviger de dog lovens regler på følgende områder:

• Det er muligt inden for søfartsområdet ved kollektiv overenskomst at aftale, at ferieåret følger ferieåret efter kalenderåret.
• For søfarende i lastskibe kan hovedferien fortsat placeres
• i hele ferieåret.
• Det kan alene aftales ved kollektiv overenskomst, at feriedage ud over hovedferien kan gives som enkeltdage.
• Retten til ved ansættelsesforholdets ophør at få udbetalt feriegodtgørelse på et for tidligt tidspunkt er begrænset til søfarende, der har bopæl uden for EU- og EØS-landene.

Du kan læse mere om feriereglerne for søfarende her (Bekendtgørelse nr. 12 af 9. januar 2002).