Til forsiden

Du er her: Skip Navigation LinksForsideSøfarendeLægeundersøgelse

Lægeundersøgelse 

Se listen over søfartslæger her.

FAQ på helbredsområdet.

Lægeundersøgelser af søfarende og fiskere
For at du kan arbejde om bord i et dansk handelsskib på 20 tons og derover eller på et fiskeskib (uanset størrelse), skal en søfarende regelmæssigt gennemgå en lægeundersøgelse.

Den søfarende skal mindst være 16 år for at gennemgå undersøgelsen. Er den søfarende mellem 16 og 18 år, skal den pågældende undersøges med højst 12 måneders mellemrum. Søfarende, der er fyldt 18 år, skal normalt undersøges hvert andet år.

Se også afgørelser fra Ankenævnet for Søfartsforhold

Hvem må lægeundersøges efter reglerne om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere?  
  • Søfarende, herunder skibsførere, som gør eller skal gøre tjeneste i et dansk handelsskib.
  • Førstegangsudmønstrende samt personer, der ikke har været ansat på et skib i de sidste fem år, må kun lægeundersøges, hvis de har en aftale om tjeneste på et dansk handelsskib.
  • Erhvervsfiskere, men ikke bierhvervsfiskere. Man skal dog være opmærksom på, at der er de samme kvalifikations- og uddannelseskrav til en bierhvervsfisker som til en erhvervsfisker herunder f.eks. krav om 3 ugers sikkerhedskursus, før man kan arbejde i et fiskeskib. Det er endvidere en forudsætning for optagelse på fiskeri- og skipperuddannelserne, at man har en gyldig lægeundersøgelse, men der vil efterfølgende ikke være krav om fornyelse af lægeundersøgelsen for en bierhvervsfisker.
  • Elever, som i forbindelse med optagelse på en søfartsskole, fiskeriskole eller på et skoleskib bliver afkrævet gyldigt sundhedsbevis.
  • Personer, der skal erhverve eller forny et sønæringsbevis, der gælder til handels- eller fiskeskibe, og som ikke har gyldigt sundhedsbevis.

Bliver andre end de ovenfor nævnte personer undersøgt, må lægeattesten, der gælder for søfarende og fiskere, ikke benyttes. Den undersøgte person kan heller ikke få udstedt eller påtegnet et sundhedsbevis.

Særlig lægeattest
Ved lægeundersøgelsen anvendes en særlig lægeattest. I Danmark må lægeundersøgelsen kun foretages af de læger, som Søfartsstyrelsen har udpeget som søfartslæger.

Det anbefales, at du i forvejen aftaler tid med lægen. Hvis lægen ikke kender dig, skal du medbringe legitimation (søfartsbog, pas, førerbevis eller anden legitimation med foto).

Har du et sundhedsbevis, skal dette også medbringes.

Du kan se et eksempel på en lægeattest her.

Du kan finde listen over godkendte søfartslæger her.

De særlige lægeundersøgelsesregler findes her

Betaling for lægeundersøgelser
Honoraret for undersøgelsen er fastsat efter forhandling med Den Almindelige Danske Lægeforenings attestudvalg. Søfartslægen skal i de fleste tilfælde opkræve honoraret hos dig – eventuelt hos din arbejdsgiver, hvis der er truffet særlig aftale herom mellem arbejdsgiveren og søfartslægen.

Som søfarende skal du have det betalte honorar refunderet hos din arbejdsgiver. Har du ikke en arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor undersøgelsen finder sted, skal du selv betale for undersøgelsen. Honoraret kan efterfølgende refunderes af den første arbejdsgiver, som ansætter dig, hvis du foreviser den originale kvittering fra søfartslægen.

Søfartstyrelsen betaler dog honoraret for undersøgelse af personer, som er elever/studerende på en af Søfartsstyrelsen godkendt maritim uddannelse. Disse personer skal kunne fremvise optagelsesbrev fra uddannelsesinstitution/skoleskib.

Syns- og høreprøve for fritidssejlere
Fritidssejlere skal i forbindelse med udstedelse af sønæringsbeviser have bestået en særskilt syns- og høreprøve for fritidssejlere hos en søfartslæge eller en øjenlæge. Der anvendes en særlig lægeattest ved denne undersøgelse.

Du skal selv betale for undersøgelsen.

Du kan læse bekendtgørelsen om syns- og høreprøve for fritidssejlere her

Dykkerlæger
Du skal du have bestået en særlig lægeundersøgelse for at udføre dykkerarbejde som erhvervsdykker. Undersøgelsen må kun foretages af særlige dykkerlæger, der er udpeget af Søfartsstyrelsen.

En dykkeraspirant skal gennemgå en grundig lægeundersøgelse for at blive optaget på dykkerskole.

En erhvervsdykker skal herefter hvert femte år, og hvis vedkommende er fyldt 50 år da hvert andet år, gennemgå den grundige lægeundersøgelse. I mellemliggende år skal en dykker hvert andet år gennemgå en mindre undersøgelse.   

Liste over dykkerlæger findes her.

 


23. november 2011 af Jørgen Løje
Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven


Kontakt

Center for Søfarende og Fiskere

Tlf: 39 17 44 00
E-mail: sof@dma.dk