Til forsiden

Du er her: Skip Navigation LinksForsideSøfarendeFAQ – Ofte stillede spørgsmålSpørgsmål og svar om sygesikring og sygedagpenge
Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven

 Spørgsmål og svar om sygesikring og sygedagpenge 

Hvordan får jeg refunderet sygesikringsudgifter?

Kan jeg få refunderet tandlægeudgifter?

Er jeg omfattet af reglerne, når jeg bliver syg, efter at jeg er kommet i land?

Er der en bagatelgrænse for hvilke sygesikringsudgifter, der kan refunderes – og hvordan virker den?

Hvor gamle udgifter, kan man få refunderet?

Hvordan får rederiet refunderet sygedagpenge?


 

Hvordan får jeg refunderet sygesikringsudgifter?
Svar:  Den originale regning skal indsendes til Søfartsstyrelsen. Den skal indholde dit navn og så vidt muligt være kvitteret. Skibets navn bør endvidere oplyses. Det skal fremgå af regningen hvilken behandling, medicin, transport m.m., det drejer sig om, samt datoen herfor. Prisen for den enkelte ydelse skal stå på regningen. Teksten skal desuden være på dansk eller på et hovedsprog.

Når du eller et rederi anmoder om refusion anvendes Søfartsstyrelsens særlige blanket og vejledning.

Kan jeg få refunderet tandlægeudgifter?
Svar: Ja men kun med 50 pct., og kun når behandlingen foregår uden for Danmark. Der refunderes kun udgifter til almindelige former for tandbehandling som f.eks. tandudtrækning, plombering og tandrensning. Det skal fremgå af tandlægeregningen, hvad det er for en behandling du har fået, og hvor meget den enkelte behandling har kostet.

Er jeg omfattet af reglerne, når jeg bliver syg, efter at jeg er kommet i land?
Svar: Ja men kun hvis du bliver syg uden for Danmark, og det sker inden for 2 uger efter du er fratrådt tjenesten om bord. Har du fået andet arbejde efter at du er kommet hjem, mister du dog sikringen.

Er der en bagatelgrænse for hvilke sygesikringsudgifter, der kan refunderes – og hvordan virker den?
Svar: Ja og den er på 1000 kr. pr. sygdom, Bagatelgrænsen gælder kun for rederiernes refusionsanmodninger efter en indbyrdes aftale. Rederiet anmoder derfor først Søfartsstyrelsen om refusion, når de refusionsberettigede sygesikringsudgifter overstiger 1000 kr. Der bør kun anmodes om refusion en gang.

Den søfarende, der selv har betalt en sygesikringsudgift, er ikke omfattet af bagatelgrænsen på 1000 kr.


Hvor gamle udgifter, kan man få refunderet?
Svar: Når du søger Søfartsstyrelsen om refusion af sygesikringsudgifter, må der ikke være gået mere end 3 år fra seneste regning er udstedt for behandlingens gennemførelse.


Hvordan får rederiet refunderet sygedagpenge?
Rederiet anmoder om refusion ved at udfylde og indsende blanket ”Sygedagpenge til Søfarende” til Søfartsstyrelsen. Blanketten skal også være underskrevet af den søfarende.

Sygedagpengeblanketten kan samtidig være en anmodning om sygedagpenge til den søfarende. Blanketten med tilhørende vejledning findes her.