Til forsiden

Du er her: Skip Navigation LinksForsideTemaE-navigationHvordan kan e-navigation tænkes at fungere i praksis?



Hvordan kan e-navigation tænkes at fungere i praksis? 

Hvordan kan e-navigation tænkes at fungere i praksis?

Arbejdet med udvikle e-navigation er ikke overstået endnu, men her giver vi alligevel en række bud på, hvordan konceptet kunne tænkes at fungere i fremtiden.

Den mere langsigtede vision med e-navigation er, at navigatøren  skal kunne give oplysninger om skibet til en myndighed eller havn i land med et enkelt tryk på en knap. Oplysningerne deles gennem den fælles kommunikationsstandard så alle relevante myndigheder – endda på tværs af landegrænser - har adgang til oplysningerne.

På samme måde vil alle oplysninger om opdateringer til søkort, vejrudsigter, eventuelle pludselige opstående sejladshindringer og meget mere automatisk blive modtaget om bord på skibet og blive præsenteret for skibets navigatører.

Også i forhold til at vejlede skibe vil der kunne tænkes nye dynamisk rutesystemer, der tilpasses efter forhold som tidevand, strøm og skibstrafik. I dag er skibstrafikruter fastlagt i søkortene og er statiske og derfor ikke tilpasses sådanne forhold.

Nedenfor er et par andre konkrete bud på mulige løsninger af tekniske og administrative funktioner:

Mere standardisering og automatisering af kommunikationen mellem skib og land

En navigatør skal noget nemmere end i dag straks kunne anvende skibets instrumenter og dermed også lettere skifte fra skib til skib. Med ældre udstyr er betjeningen af instrumenter væsentlig forskellig fra fabrikat til fabrikat, og dette nødvendiggør ofte oplæring for at kunne udnytte instrumenterne tilstrækkeligt og fejlfrit. En obligatorisk standardisering kan give fabrikanterne mulighed for at foretage en innovativt baseret udvikling uden at gå på kompromis med brugervenligheden.

Mere ens rapportering verden over

For moderne skibsfart kræves der i dag, at en skibsfører der sejler i international fart skal kunne håndtere rapporterings- og meldeforpligtigelser i et stort og stadigt voksende antal. Samtidig kan reglerne være væsensforskellige mellem forskellige lande og regioner. Ofte kan der f.eks. være tale om informationer, som på den samme rejse skal afgives gentagende gange eller i forskellige formater og formularer til mange forskellige aktører i land. Dette arbejde er med tiden blevet en ikke uvæsentlig belastning i det daglige arbejde om bord. Problematikken er kendt og flere forskellige organisationer har gjort opmærksom på dette, ligesom IMO længe gerne har villet gøre noget ved problemet. Det ses derfor som en oplagt mulighed, at e-navigation skal være med til at integrere og koordinere rapporteringen på en langt mere hensigtsmæssig måde. Der skal eksempelvis sættes standarder for hvordan myndigheder i land kan udveksle informationer imellem hinanden, eller trække informationerne automatisk fra skibene.

Hurtigt datanet på skibene

I dag er kravene til skibes kommunikationsudstyr fastlagt for mere end tyve år siden, og de tilhørende systemer på land som skibene skal kommunikere med er derfor baseret herpå. Dette betyder at den udvikling, der er sket på land med datakommunikation via bredbåndsforbindelser, normalt ikke er tilgængelig for skibsfarten. E-navigation konceptet ser derfor blandt andet på mulighederne for en forbedret datakommunikation mellem skib og land.



Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven