Mere om baggrunden for e-navigation 

Mere om baggrunden for e-navigation

Flere og flere systemer og standarder inden for navigation har i de seneste år vokset sig til en markant udfordring for den maritime verden. Udfordringen gør det eksempelvis svært for navigatører at skifte mellem skibe med forskellige navigationssystemer eller følge de meget forskellige rapporteringskrav, der findes rundt omkring på kloden. I en del år har det derfor været et stort ønske at gøre arbejdet mere enkelt og mere sikkert til gavn for sejladssikkerheden. Udfordringen blev taget op i 2006 af FN’s maritime organisation, IMO.

I IMO har man gennem de seneste år – og i et bredt internationalt samarbejde – fået samlet de mange idéer og ønsker til et samlet koncept. I Danmark er det primært Søfartsstyrelsen, der arbejder med at udvikle det nye koncept i samarbejde med søfartsmyndigheder i hele verden.

Fra kaj til kaj

Da arbejdet blev påbegyndt i IMO, stod det hurtigt klart, at det var nødvendigt med fokus på sejladsen fra kaj til kaj som en helhed, og ikke kun med tanke på skibets navigationsudstyr alene. Det betød, at man skulle analysere hele forløbet af en sejlads med de mange aktører, som nu en gang er involveret. Opgaven er derfor blevet noget større end først antaget, men samtidig mere grundig og tilbundsgående.

Således har man undervejs i arbejdet kigget nærmere på de kommunikationsveje, der er mellem navigatørerne på et skib og de mange forskellige myndigheder i land, der har kontakt med skibet som f.eks. skibstrafikovervågning, kystvagt, lodser, havnemyndigheder, miljøberedskab og redningstjenester. På den baggrund har man fundet frem til, at det er væsentligt at få en teknologisk standard for kommunikationen mellem land og skib. Det kan eksempelvis være brug af et vilkårligt kommunikationsmiddel som mobiltelefon og email til at afgive meldinger med.

Undervejs i arbejdet har man også fundet frem til, at konceptet med e-navigation skulle sætte markant fokus på den menneskelige faktor, idet betjeningsfejl af udstyr ofte indgår som en medvirkende årsag farlige hændelser.

Endelig har tanken været, at integrere eksisterende og nyt navigationsudstyr således, at navigatøren kunne have et samlet og forenklet navigationssystem til rådighed for sejladsen i stedet for en række enkeltstående instrumenter uden indbyrdes forbindelse. Nyt udstyr er med andre ord ikke en nødvendighed for at få udbytte af e-navigation, fordi de eksisterende systemer allerede kan integreres.