|
Fatigue og uddannelsessystemet
Hent dokumentet i PDF
Dette modul indeholder praktiske oplysninger rettet til kursusledere og undervisere.
Det anbefales, at man også gør sig bekendt med især Modul 2 (Fatigue og den menige søfarende), Modul 3 (Fatigue og skibsofficeren) og Modul 4 (Fatigue og skibsføreren).
Forord
Vejledningerne om fatigue indeholder praktisk information, som kan hjælpe interesserede (skibsbyggere og –konstruktører, redere/ejere, skibsførere, skibsofficerer, andre søfarende og uddannelses- og træningsinstitutioner) til at forstå og håndtere fatgue.
Vejledningerne giver oplysninger om fatigues potentielle farlighed og – i sidste ende – virkningerne for de søfarendes sikkerhed og helbred. de indeholder information om symptomer på og årsager til fatigue. De anviser også metoder til at bekæmpe fatigue med henblik på at reducere helbredsproblemer og undgå ulykker.
Vejledningerne består af en indledning, ni moduler samt et appendiks. Modulerne er som følger:
1 Fatigue generelt
2 Fatigue og den menige søfarende
3 Fatigue og skibsofficeren
4 Fatigue og skibsføreren
5 Fatigue og uddannelsessystemet
6 Fatigue om bord og rederen/ejeren
7 Fatigue om bord og skibsbyggeren
8 Fatigue og lodsen
9 Fatigue og slæbebådspersonel.
Appendikset indeholder referencemateriale vedrørende fatigue.
Det anbefales at alle gør sig fortrolige med indholdet af Modul 1 før Modulerne 2 – 9.
Modul 1 indeholder generel information om fatigue – definitioner, årsager, virkninger osv.
MODUL 5
1. Hvad er formålet med at lære studerende noget om fatigue?
Fatigue kan defineres og beskrives. Målet med undervisning i fatigue er at hjælpe de studerende til at forstå det generelle koncept og at sætte dem i stand til at forholde sig til det. Hvis dette mål nås, vil det give et fundament, som de mere specifikke emner kan bygge på.
Det primære formål er dels at udvikle en bevidsthed om de grundlæggende principper for fatigue, dels at bibringe de studerende en forståelse af, at alle mennesker er udsatte for fatigue – fatigue er ikke et personligt nederlag eller en personlig svaghed, men er en del af livets vilkår. Det er uundgåeligt, at nogle studerende vil stritte i mod eller benægte muligheden for at de selv kan blive udsat for fatigue, men det er af afgørende betydning, at de alligevel bliver opmærksomme på deres egen sårbarhed over for fatigue. Ellers får undervisningen ikke den fulde og ønskede effekt.
Det sekundære formål er at de studerende forstår såvel kortvarige som længerevarende symptomer på fatigue, herunder dens virkninger og mulige forebyggende og afhjælpende tiltag, især vedrørende tjenesten om bord. Mulige tiltag bør dog først bringes på banen efter at den enkelte studerende har ccepteret, at fatigue også kan ramme vedkommende selv.
Mange velkendt tiltag i forbindelse med fatigue om bord ligger uden for den enkeltes magt eller ser ud til at være umulige at påvirke eller ændre (fx vagtskemaer som 4 on/8 off eller 6 on/6 off, skibets konstruktion, skibets sejlplan). dette faktum kan være med til at afskrække studerende, for hvem fatigue er et nyt begreb, og få dem til at føle sig magtesløse. Af den grund frarådes det, at underviseren bruger sådanne tiltag som eksempler i forbindelse med introduktionen af begrebet fatigue. Imidlertid kan sådanne eksempler på tiltag være relevante i forbindelse med undervisning af landbaseret rederipersonel.
Et tredje formål er at få de studerende til at udvikle strategier for forebyggelse eller minimering af fatigue på deres egen arbejdsplads.
2. Hvilken indfaldsvinkel og hvilke teknikker er resultatgivende i forbindelse med undervisning i fatigue?
En lang række undervisningsteknikker kan benyttes for at opfylde de tidligere nævnte formål. Medens det er vigtigt at koncepterne ’fatigue’ og ’forebyggelse’ gives ligelig vægtning, er det afgørende, at de studerende kommer til at ’eje’ disse koncepter. Ellers vil det være næsten umuligt at nå de ønskede resultater.
Det er af stor betydning, at underviseren lægger grunden til et sådant ’ejerskab’ ved at engagere de studerende i emnet på et meget tidligt tidspunkt (det primære formål). Man bør indlede gruppediskussioner med at invitere de studerende til at prøve – med deres egne ord – at definere begrebet fatigue.
På basis af dette bør der opnås enighed om eksistensen og definitionen af fatigue. De studerende bør derefter opfordres til at dele deres egne erfaringer med de andre i gruppen. På dette stade bør der ikke lægges kræfter i at styre diskussionen hen mod en specifik arbejdsplads eller til det at sejle til søs. Underviseren bør påpege, at mange mennesker vil benægte at have personlige erfaringer med fatigue, eller de vil ikke ønske at dele dem med andre. Hvis man igen gør gruppen opmærksom på, at alle mennesker er udsatte for fatigue, kan det måske opmuntre studerende, der tidligere har benægtet at have erfaringer, til alligevel at komme frem med dem.
Uanset hvordan man vender og drejer det, er det meget vigtigt, at hver enkelt studerende accepterer konceptet om fatigue og kan sætte det i relation til sig selv.
Efter at de studerende har accepteret konceptet bør underviseren styre undervisningen hen mod fatigue i relation til søfarende og mulige forebyggende og afhjælpende tiltag (det sekundære formål). På dette trin kan modulerne 2, 3 og 4 bruges til at skræddersy undervisningen til deltagerne (menige, officerer eller skibsførere).
Undervisningens succes har en direkte sammenhæng med om de studerende forholder sig personligt til konceptet. De studerendes fremskridt vurderes af underviseren på basis af dennes professionelle bedømmelse. Det er naturligvis også underviseren selv, der bedst kan vurdere hvor hovedvægten skal lægges for at nå hver enkelt studerende. IT-baseret træning (eng. Computer Based Training (CBT)) kan være en udmærket metode, men det kræver en meget omhyggelig udvikling for at sikre, at hver enkelt studerende tager konceptet til sig før der gås videre til det sekundære og det tredje formål. Ethvert forøget bevidsthedsniveau er bedre end slet ingen bevidsthed, men en virkelig effektiv undervisning skal omfatte tilbagemelding fra de studerende og bør også måle deres fremskridt. Uanset pædagogisk indgangsvinkel kan undervisningen styrkes gennem anvendelse af videopræsentationer og andre audiovisuelle hjælpemidler.
3. Hvad kan man lære af erfaringer?
Det afsluttende og opsummerende trin i undervisningsforløbet integrerer de to første formål og fokuserer på hvad den studerende vil gøre efter forløbets afslutning (det tredje formål). I en ideel verden vil den nye viden blive bragt med tilbage til arbejdspladsen og anvendt i praksis. Forebyggelsestiltag og afhjælpningsteknikker kan blive en selvfølge for den studerende, der anerkender konceptet om fatigue og dens virkninger på de søfarende.
Indhøstede erfaringer kan bruges til at udvikle brugbare strategier for at forebygge eller afhjælpe fatigue. Underviseren bør gennemgå de tidligere udvekslede personlige erfaringer og styre diskussionen hen mod ’lessons learnt’ eller strategier, som de studerende ser dem. Derefter bør fokus flyttes hen mod specifikke erfaringer (’case studies’) fra de søfarendes arbejdsplads. På dette tidspunkt vil udvalgte ’case studies’ også medvirke til, at de studerende kan se, hvad de hver især bør prøve på at gøre, når de vender tilbage til deres arbejdsplads.
De generelle formål sammen med det ønskede undervisningsresultat vil danne basis for en undervisningsplan:
Primære formål: For at opfylde dette formål bør den studerende være i stand til at definere fatigue, forholde sig personligt til fatigue, og kunne genkende signaler i forbindelse med fatigue.
Sekundære formål: For at opfylde dette formål bør den studerende være i stand til forstå og genkende de karakteristiske træk ved såvel kortvarig som længerevarende fatigue, herunder også virkningerne og disses konsekvenser for den søfarende. Den studerende bør være i stand til at forstå kendte teknikker til forebyggelse af fatigue, og bør også forstå teknikker og tiltag til afhjælpning af fatigue.
Tredje formål: For at opfylde dette formål bør den studerende være i stand til at bruge sin viden om fatigue samt om forebyggende og afhjælpende tiltag aktivt på sin arbejdsplads (strategier). Disse strategier vil resultere i en reduktion af personlig fatigue og dens konsekvenser.
4. Hvordan udbredes kendskabet til ’lessons learnt’?
’Lessons learnt’ spiller en stor rolle med hensyn til at hjælpe de studerende med at udvikle strategier for deres egen arbejdsplads. De har også stor betydning i forbindelse med at øge bevidstheden om fatigue hos søfarende, rederier og skibskonstruktører. En opsummering af ’lessons learnt’ kunne regelmæssigt cirkuleres på skibsniveau, rederiniveau eller evt. af en offentlig myndighed. Forskellige almennyttige organisationer (som fx the Seamen’s Church Institute) kunne også påtage sig en sådan rolle.
Emnet fatigue passer også godt ind i rederier, havnemyndigheder og andre offentlige instanser, som trykker og distribuerer publikationer med fokus på søsikkerhed. CD-ROM, video og Internettet er andre nyttige værktøjer. Eksempler, der viser hvordan fatigue påvirker i andre transportsektorer, kan også være med til øge den søfarendes forståelse af, hvor vidt udbredt og langtrækkende problemet er. Ved at distribuere sådant materiale kan myndigheder, rederier og skibsførere demonstrere deres engagement med hensyn til bevidstheden om og forebyggelsen af fatigue.
5. Hvorfor inkludere eksempler?
Som det vil være fremgået af beskrivelserne af det tredje formål, er udviklingen af strategier for ’livet efter undervisningsforløbet’ af største vigtighed. I den forbindelse anses det for nødvendigt at anvende eksempler (’case studies’) i undervisningen. Sådanne eksempler tjener til at støtte ’lessons learnt’-delen af undervisningen. Det er nyttigt at have adgang til eksempler fra alle transportsektorer, men hovedvægten bør lægges på søfarten og den enkelte studerendes egen rolle samt, hvis det er muligt, på den specifikke del af søfarten, som den studerende arbejder i. Eksemplerne kan give et overblik over eller et billede af, hvad der skete, mulige årsager, og hvad der kan gøres anderledes for at forhindre gentagelser.
Eksempler kan findes forskellige steder. Forsikringsselskaber (især P og I-klubber) bør opfordres til at dele deres data om skadeanmeldelser involverende fatigue, herunder også hvad det har kostet. IMO’s arbejde med søulykkesstatistikker og –undersøgelsesrapporter bør intensiveres og resultaterne bør få størst mulig udbredelse. I undervisningsforløb bør man også drøfte IMO’s harmoniserede rapporteringsprocedurer (MSC/Circ. 827).
REFERENCELISTE
IMO - Training Course for Instructors
McCallum, M. C. & Raby, M., Rothblum, A (1996) - Procedures for the Investigating and Reporting Human Factors and Fatigue Contributions to Marine Casualties. Report No. CG-D-09-97. Batelle Seattle Research Center and U. S. Coast Guard Research and Development Center – Groton, Connecticut.
Parker, A.W., Hubinger, L.M., Green, S., Sargent, L., & Boyd, R. (1997) - A survey of the health, stress and fatigue of Australian seafarers – Australian Maritime Safety Authority.
Transportation Safety Board of Canada (1997) - A Guide for Investigating for Fatigue.
Videotel (1998) - Fatigue and Stress at Sea [video]. London
|