Til forsiden

Du er her: Skip Navigation LinksForsideUddannelseuddannelsesplaner-htmlMaritimt forberedelseskursus
Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven

 Maritimt forberedelseskursus 

                                                                              Hent dokumentet i PDF
Generelle bestemmelser

Kursets formål

Kursets formål er at give deltagerne uddannelsesmæssige forudsætninger så de studerende kan gennemføre uddannelserne til fiskeskipper af 1. grad, sætteskipper og skibsfører.

I henhold til uddannelsesplan for fiskeskippereksamen af. 1. grad og sætteskippereksamen samt skibsføreruddannelsen kræves følgende skolemæssige forudsætninger før optagelse på uddannelserne:

 

  • folkeskolens 10. klasseprøver i fagene dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi med mindst karakteren 2, eller tilsvarende eller højere skoleuddannelse.

 

Beståede prøver efter maritimt forberedelseskursus kan træde i stedet for ovennævnte krav om folkeskolens 10. klasseprøver.

Deltagernes skolemæssige forudsætninger

Der stilles ikke krav om formelle skolemæssige kundskaber som betingelse for optagelse på kurset. Undervisningen skal dog tilrettelægges ud fra en forudsætning om, at deltagerne har skolemæssige forudsætninger svarende til kravene ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse.

Deltagerne, som i forvejen har aflagt folkeskolens 10. klasseprøve i et eller flere fag, og som har opnået karakterer på mindst 2, behøver kun at følge undervisningen og aflægge prøver på maritimt forberedelseskursus i de fag, hvor adgangskravene til navigations/skipperskole ikke er opfyldt.

Hvis der er plads på kurset, tillades det, at personer, som i forvejen opfylder adgangskravene til navigations/skipperskole, kan følge undervisningen i et eller flere fag og aflægge prøver i forbindelse hermed.

Deltagernes forudgående praktiske uddannelse

Foruden ovennævnte krav til skolemæssig uddannelse skal deltagerne på maritimt forberedelseskursus opfylde fartstidskravene for optagelse på navigations/skipperskole.

Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra ovennævnte krav.

Indstilling til prøver uden forudgående undervisning

Aflæggelse af prøver på maritimt forberedelseskursus er ikke nødvendigvis betinget af, at vedkommende har fulgt undervisningen. Personer, der ønsker at aflægge prøver uden at have fulgt undervisningen, skal dog tilmelde sig prøveaflæggelsen senest 3 uger før første prøvedag.

Eksamen

De opgaver, der i de enkelte fag stilles til prøverne efter afslutningen af undervisningen på maritimt forberedelseskursus, udarbejdes af den lærer, der har undervist i faget, eller af en anden lærer efter skolens nærmere bestemmelse herom. Opgavesættet skal dog forinden godkendes af den ved prøven medvirkende censor og af skolens forstander.

For prøvernes afholdelse gælder generelt de bestemmelser om eksamensafholdelse, som i øvrigt er gældende for den pågældende skoleform.

Som censor medvirker normalt en af skolens lærere, der ikke må have undervist det pågældende hold.

Kursusbevis

Kursusbevis med angivelse af opnåede karakterer udfærdiges af skolen.

Indhold

 

Dansk

 

Kursusmål:
At opøve eleven i dansk grammatik og tegnsætning samt skriftlig fremstilling.

 

Kursusindhold:
Tegnsætning, retstavning, grammatik, øvelser i skriftlig fremstilling gennem diktater og referatstil.

 

Engelsk

 

Kursusmål:
At opøve ordforråd og en talefærdighed på engelsk således at eleven kan kommunikere med besætningen om bord på handels- og fiskeskibe.

 

Kursusindhold:
Læseøvelser, samtaleøvelser, skriftlige øvelser og grammatiske øvelser.

 

Matematik

 

Kursusmål:At opøve grundlæggende viden i emner der kræves for at påbegynde uddannelsen på en navigations- eller skipperskole.

 

Kursusindhold:
Grundlæggende regneregler. - Herunder addition, subtraktion, multiplikation og division, potensopløftning og roduddragning. Løsning af ligninger af første og anden grad. Løsning af lineære ligningssystemer. Geometriske grundbegreber og plangeometri. Trigonometri.

 

Fysik

Kursusmål:
At opnå grundlæggende viden i emner der kræves for at påbegynde uddannelsen på en navigations- eller skipperskole.

 

Kursusindhold:
Bevægelseslære (retlinet bevægelse). Newtons love og kræfter. Moment og ligevægt. Arbejde, energi og effekt. Varmelære.

 

Kemi

Kursusmål:
At opnå grundlæggende viden i emner der kræves for at påbegynde uddannelsen på en navigations- eller skipperskole.

 

Kursusindhold:
Atomernes opbygning og det periodiske system. Kemiske bindinger – (atombinding, ionbinding, metalbinding). Støkiometriske beregninger.

 

Beståkriterier

For at bestå maritimt forberedelseskursus skal kursisten mindst have opnået karakteren 2 i samtlige fag.