|
 |
Skibsføreruddannelsen
Hent dokumentet i PDF
Formål Forudsætninger Uddannelsens varighed Taksonomi Evaluering og eksamen Opgavefordeling i uddannelsen til skibsfører Emner i uddannelsen Emne: Dansk. Emne: Engelsk. Emne: Brandbekæmpelse Emne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse Emne: Vagttjeneste Emne: Meteorolog Emne: Navigation Emne: Radiokommunikation Emne: Visuel signalering Emne: Maritim software og informationsteknologi Emne: Maskinlære og maritim teknologi Emne: Sikkerhedsledelse Emne: Driftsledelse Emne: Vedligehold og dokning Emne: Kommunikation og engelsk Emne: Geografi og kultursociologi Emne: Ship security officer (SSO) Emne: Crew ressource management Emne: Navigation og fremdrivning Emne: Skibsteknik, lastbehandling og stuvning Emne: Søret og administration Emne: Sundhedslære
BILAG 1: TAKSONOMI (klassifikation af uddannelsesmål)
Formål
Uddannelsen skal danne grundlag for skibsførerens virke som leder i det maritime erhverv. Skibsføreren skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som skibsfører. I sit virke skal vedkommende kunne varetage opgaver som arbejdsleder om bord i et skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold.
Formålet med uddannelsen er, at den færdiguddannede skibsfører: Uddannelsen skal danne grundlag for skibsførerens virke som leder i det maritime erhverv. Skibsføreren skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som skibsfører. I sit virke skal vedkommende kunne varetage opgaver som arbejdsleder om bord i et skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerhedsmæssige,miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold.Formålet med uddannelsen er, at den færdiguddannede skibsfører:
- kan varetage de ledelsesmæssige opgaver, der er knyttet til funktionen som skibsfører, herunder varetage den sikkerheds- og miljømæssige drift,
- gennem sin uddannelse har videreudviklet sine evner til:
-
at samarbejde,
-
at tilegne sig viden om teknisk/faglige emner,
-
at kunne handle korrekt i tilspidsede situationer,
-
at udvise ansvarlig ledelsesmæssig adfærd,
-
at udvise såvel faglig som social fleksibilitet.
Den færdiguddannede skibsfører skal opfylde STCW 95 konventionen således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ”management level” efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe med en bruttotonnage over 3000 herunder
- kunne organisere lastbehandling og stuvning,
- kunne organisere et handelsskibs administrative drift,
- kunne organisere sikkerheds- og miljøberedskabet samt sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib.
Forudsætninger
For at blive optaget på skibsføreruddannelsen skal den studerende:
- Opfylde de gældende krav om optjent fartstid for udstedelse af sønæringsbevis som styrmand af 3. grad i handelsskibe,
- Have aflagt folkeskolens 10. klasse prøver i fagene dansk, engelsk, matematik, fysik og kemi og opnået prøvekarakteren mindst 6 i hvert fag eller have gennemført Maritimt Forberedelseskursus .
- Have gennemført praktisk uddannelse under fartstid som beskrevet i uddannelsesbog til brug for uddannelse af dæks- og maskinofficerer, hvis vedkommende har påbegyndt uddannelsen som skibsassistent efter den 1. august 1998.
Uddannelsens varighed
Uddannelsen er normeret til 5 semestre (2,5 år ), svarende til 150 ECTS-point.
Taksonomi
Til beskrivelser af formål og mål er der anvendt den i bilag 1 beskrevne taksonomi (klassifikation af Til beskrivelser af formål og mål er der anvendt den i bilag 1 beskrevne taksonomi (klassifikation af
uddannelsesmål).
Evaluering og eksamen Der er ved hvert emne i uddannelsesplanerne under evaluering anført enten ”Intern” eller ”Prøve”. ”Intern” betyder, at uddannelsesinstitutionen selv afgør, hvordan evalueringen skal foregå, for eksempel at den sker som en løbende evaluering eller ved afholdelse af standpunktsprøver. ”Prøve” betyder, at der i evalueringen skal indgå prøveaflæggelse.
Prøver planlægges og gennemføres af uddannelsesinstitutionen. Ved bedømmelsen af en prøve medvirker mindst én censor, som ikke har medansvar for uddannelsen af den studerende i den pågældende uddannelsesplan.
Opgavefordeling i uddannelsen til skibsfører:
Uddannelsesinstitutionen har ansvaret for:
- at tilrettelægge og gennemføre undervisningen samt tilhørende evalueringer i overensstemmelse med udannelsesplanen.
- at gennemføre afsluttende evalueringer i overensstemmelse med retningslinierne i uddannelsesplanen.
- at gennemføre intern kvalitetsstyring og –udvikling.
Søfartsstyrelsen har ansvaret for:
- at udarbejde og vedligeholde uddannelsesplanen.
- auditering af uddannelsesinstitutionen.
Emner i uddannelsen:
Dansk
- Engelsk
- Brandbekæmpelse
- Sikkerhed og miljøbeskyttelse
- Vagttjeneste
- Meteorologi
- Navigation
- Radiokommunikation
- Visuel signalering
- Maritim software og informationsteknologi
- Maskinlære og maritim teknologi
- Sikkerhedsledelse
- Driftsledelse
- Vedligehold og dokning
- Kommunikation og engelsk
- Geografi og kultursociologi
- Ship security officer (SSO)
- Crew ressource management
- Navigation og fremdrivning
- Skibsteknik, lastbehandling og stuvning
- Søret og administration
- Sundhedslære
Emne: Dansk
Formål
Den studerende skal opnå sådanne færdigheder i faget dansk, at denne kan forstå og udfærdige skriftlige vejledninger vedrørende maritime og tekniske problemer. Den studerende skal endvidere have kendskab til rapporter og reklamationsskrivelser, samt kunne anvende fortrykte formularer til diverse anmeldelser.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
- kunne udfærdige skriftlige rapporter og skrivelser, således at disse fremtræder på en forståelig og opbygningsmæssig korrekt måde,
- kunne tilføre skibsdagbogen fornødne oplysninger om hændelser, der kræves indført i denne,
- kunne udfærdige skriftlige sikkerheds- og arbejdsprocedurer, med anvendelse af fagudtryk
- kunne forestå mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner,
- kunne anvende fortrykte blanketter og formularer ifølge skriftlige vejledninger.
Evaluering
Intern evaluering.
Emne: Engelsk
Formål
Den studerende skal have sådanne færdigheder i maritimt engelsk, der er nødvendige for en dæks og
maskinofficer i international fart. Dette indbærer, at den pågældende er i stand til at bruge engelsksprogede publikationer, at forstå meldinger vedrørende skibets sikkerhed og sejlads, og at udtrykke sig klart såvel mundtligt som skriftligt ved udveksling af meddelelser over skibets kommunikationssystemer.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
have opnået de nødvendige færdigheder i maritimt engelsk, der kræves i forbindelse med opnåelse af generelt operatørcertifikat i GMDSS (GOC) herunder kunne anvende IMO’s maritime standardudtryk,
-
kunne forstå og anvende skibets sikkerhedsruller, sikkerhedsinformationer - afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler (STCW A-VI/1 1.1), hvor disse er udarbejdet på engelsk,
-
kunne anvende engelsk i daglig kommunikation vedrørende skibets sikkerhed, drift og vagttjeneste, specielt med henblik på anvendelse af flersproglig (multilinguel) besætning,
-
have kendskab til engelsksproget administrativ kommunikation, herunder i forbindelse med ind- og udklarering, befragtning og ladningsrelaterede dokumenter,
-
kunne fremstille generelle skriftlige instruktioner på engelsk vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø,
-
kunne anvende engelske tekniske manualer,
-
kunne anvende skriftlige maritime engelske formuleringer i rapporter og projektopgaver,
-
skal kunne forstå og udarbejde almindeligt forekommende skriftlige vejledninger og anvisninger på engelsk.
Evaluering
Prøve.
Emne: Brandbekæmpelse
Formål
Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan betjene og vedligeholde skibenes brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med de givne vejledende manualer. Vedkommende skal endvidere kunne varetage funktionen som brandleder om bord på et handelsskib.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
opfylde kravene til uddannelse i brandbekæmpelse i henhold til STCW–kodens afsnit A VI/1-2 og VI/3,
-
have gennemført et godkendt kursus i brandbekæmpelse for skibsofficerer jf. gældende rundskrivelse,
-
kunne organisere og forestå forebyggelse af brand om bord i skibe, herunder vurdere og afgøre det nødvendige omfang af brandsikring i forbindelse med forskellige arbejdssituationer om bord i et skib,
-
kunne påse, at der udvises ansvarlig adfærd ved omgang med åben ild og brandfarlige stoffer,
-
kunne organisere og forestå nødvendig instruktion af personer om bord vedrørende skibets brandberedskab,
-
kunne organisere og lede brandbekæmpelse om bord herunder afgøre og kontrollere en given brandslukningsindsats om bord i skibe.
-
kunne planlægge og evaluere brandberedskabet om bord.
Evaluering
Prøve.
Emne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse
Formål
Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i skibe i international fart.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
kunne påse, at der udvises ansvarlig adfærd vedrørende beskyttelse af det omgivende miljø,
-
kunne træffe forholdsregler vedrørende beskyttelse af ombordværende personer i forbindelse med nødsituationer,
-
kunne anvende IAMSAR-manualen.
-
kunne træffe forholdsregler i havari- og ulykkessituationer,
-
opfylde kravene i STCW–kodens afsnit A VI/2 pkt. 1 – 4 vedrørende redningsflåder og -både,
-
kunne tilrettelægge og gennemføre nødvendig instruktion af personer om bord vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, herunder brug af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler,
-
kunne forestå planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord,
-
kunne varetage vedligehold af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler,
-
have kendskab til anvendelsen af arbejdspladsvurderinger (APV) og arbejdspladsbrugsanvisninger samt kunne anvende Søfartsstyrelsens Meddelelser A,
-
have forståelse for det psykiske arbejdsmiljø, kemiske arbejdsmiljø og risikovurderinger vedr. sikkerhedsforholdene om bord,
-
kunne forestå ansvaret for skibets sikkerhedsorganisation,
-
have kendskab til evaluering og revision af skibets SMS (“Safety Management System”), herunder kunne anvende og identificere procedurer hertil,
-
kunne evaluere og revidere skibets instruktioner og procedurer vedrørende arbejdsmiljø og –sikkerhed,
Evaluering
Intern evaluering.
Emne: Vagttjeneste
Formål
Den studerende skal opnå de færdigheder indenfor emnet vagttjeneste herunder søvejsregler og vagthold, der er nødvendige for
-
selvstændigt at varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører,
-
at varetage funktionen som vagthavende officer i maskinen i skibe, hvor der ikke findes maskinbesætning.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
kunne anvende de internationale søvejsregler,
-
have kendskab til, hvordan den vagthavende navigatør finder oplysninger om og anvender forskellige nationers særlige regler for sejlads, herunder de særlige regler om sikker sejlads i visse danske farvande,
-
kunne anvende nød- og redningssignalerne og træffe hensigtsmæssige forholdsregler i forbindelse hermed,
-
kunne anvende vagtholdsbekendtgørelsen,
-
kunne anvende radar og ARPA til kollisionsforebyggelse under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen,
-
kunne anvende skibsdagbøger, checklister, procedurer og instruktioner i forbindelse med vagthold,
-
kunne anvende såvel den danske som den engelske terminologi, der anvendes i forbindelse med vagthold,
-
kunne bedømme en given situation, som den vagthavende officer kan blive udsat for, når skibet er i søen, til ankers eller i havn, og kunne afgøre, hvorledes denne skal forholde sig samt kontrollere, at situationen afvikles som bedømt,
-
kunne analysere og rekonstruere situationer med baggrund i havari rapporter,
-
have gennemført et godkendt Full Mission brosimulatorkursus jf. gældende rundskrivelse.
Evaluering
Prøve.
Emne: Meteorologi
Formål
Den studerende skal have sådanne færdigheder og kundskaber i meteorologi, der er nødvendige for hans virke som fører og vagthavende navigatør i skibe i international fart.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
have kendskab til karakteristiske forhold ved forskellige vejrsystemer,
-
kunne anvende meteorologiske instrumenter, der er almindeligt forekommende i handelsskibe,
-
kunne indsamle relevante meteorologiske informationer, og benytte disse hensigtsmæssigt i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af skibets sikre sejlads,
-
have forståelse for særlige meteorologiske fænomener, der kan udgøre en risiko for skibet, og kunne bedømme, hvornår en sådan situation foreligger og afgøre, hvorledes man som fører eller vagthavende navigatør skal forholde sig dertil,
-
kunne forestå indsamling og udsendelse af meteorologiske oplysninger,
-
kunne anvende meteorologisk ruteplanlægning og have forståelse for de elementer, der indgår heri herunder havstrømme, isforhold og særlige meteorologiske forhold i specifikke havområder,
-
kunne anvende rutevejledning fra land.
Evaluering
Prøve.
Emne: Navigation
Formål
Den studerende skal have sådanne færdigheder og kundskaber i navigation herunder sejladsplanlægning, der er nødvendige for hans virke som vagthavende navigatør og fører i handelsskibe i international fart.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
kunne bestemme og vurdere skibets position ved anvendelse af:
-
kendemærker til søs og på land,
-
astronomisk navigation,
-
almindeligt forekommende teknisk navigationsudstyr i mindre skibe i international fart herunder radar,
-
bestik ført under hensyntagen til vindens og strømmens påvirkninger,
-
kunne anvende farvandsafmærkning,
-
kunne anvende sådanne typer af teknisk navigationsudstyr, der er almindeligt forekommende i handelsskibe i international fart,
-
kunne anvende magnet- og gyrokompas herunder bestemme fejlvisningen på disse,
-
kunne planlægge skibets sejlads,
-
kunne anvende søkort og håndbøger herunder ECDIS til planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads,
-
kunne anvende skibsdagbog,
-
kunne forudsige forhold vedrørende tidevand,
-
kunne vedligeholde et skibs beholdning af søkort og håndbøger herunder opdatering af elektroniske søkort (ECDIS),
-
have kendskab til skibes manøvrering, fortøjning og ankring under forskellige forhold herunder MOB-situationer,
-
have kendskab til skibes manøvrekarakteristikker, samt hvorledes man finder oplysninger herom,
-
have gennemført et godkendt radarsimulatorkursus jf. gældende rundskrivelse,
-
have gennemført et godkendt ARPA-simulatorkursus jf. gældende rundskrivelse,
-
om bord i et skib have gennemført praktiske øvelser i radarbetjening1.
1 Gennemførte praktiske øvelser i radarbetjening skal dokumenteres i en godkendt uddannelsesbog eller udføres i løbet af uddannelsen.
Evaluering
Prøve.
Emne: Radiokommunikation
Formål
Den studerende skal opnå de nødvendige teoretiske og praktiske færdigheder herunder opfyldelse af STCW konventionens reglement IV/2 indenfor radiokommunikation, så vedkommende kan forestå afviklingen af den kommunikation, der forekommer om bord på skibe i international fart.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
Evaluering
Prøve.
Emne: Visuel signalering
Formål
Den studerende skal opnå de nødvendige teoretiske og praktiske færdigheder i emnet visuel signalering, der er nødvendige for at kunne virke som vagthavende navigatør i et skib i international fart.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
kunne anvende den Internationale Signalbog,
-
kunne anvende et-bogstavssignaler i henhold til den Internationale Signalbog,
-
ved hjælp af lys kunne sende og modtage signaler ved anvendelse af morsealfabetet,
-
have kendskab til flagsignalering,
Evaluering
Intern evaluering.
Formål
At den studerende skal opnå et bredt kendskab til IKT-anvendelse, herunder programmer og udstyr til tekniske og administrative formål om bord i skibene.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal
-
have kendskab til almindeligt forekommende programpakker, herunder installation af programpakker på PC,
-
have kendskab til forskellige programmer, der anvendes om bord i skibe og have forståelse for, hvorledes programmerne anvendes.
-
have forståelse for, hvorledes IKT (Informations- og kommunikationsteknologi) anvendes om bord i skibe.
Evaluering
Intern evaluering.
Emne: Maskinlære og maritim teknologi
Formål
At give den studerende de nødvendige praktiske og teoretiske færdigheder, så vedkommende på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis kan varetage driften af et mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning.
Endvidere at bibringe den studerende forståelse af tekniske systemer, således at vedkommende som fører kan handle rationelt og korrekt samt lokalisere og afhjælpe “simple” fejl i almindeligt forekommende tekniske systemer i skibe.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
have opnået duelighedsprøve i motorpasning jf. gældende rundskrivelse,
-
ved hjælp af relevante tekniske beskrivelser, tegninger og manualer fra “typiske skibsserier”, have kendskab til:
-
have kendskab til lastkøleanlæg,
-
have kendskab til dæksudstyr, herunder hydrauliske og elektriske spil,
-
have kendskab til elsystemer, herunder generatorer, akselgeneratorer og nødstrømsanlæg og kunne optræde sikkerhedsmæssigt korrekt ved omgangen med disse systemer,
-
kunne indhente og anvende relevant teknisk information, som sætter den studerende i stand til at handle rationelt og korrekt samt lokalisere og afhjælpe “simple” fejl på almindeligt forekommende tekniske systemer i skibe,
-
være orienteret om integreret skibskontrol.
Evaluering
Intern evaluering.
Emne: Sikkerhedsledelse
Formål
Skibsføreren skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage sikkerhedsledelsen om bord i et handelsskib herunder planlægning og evaluering af sikkerhedsberedskabet.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
udvise kendskab til elementær lydteori, herunder lydudbredelse,
-
kunne forstå konsekvenserne af kort- og langtids støjpåvirkning,
-
kunne forstå principper for støjbekæmpelse,
-
kunne påse, at der under alle forhold udvises ansvarlig adfærd om bord,
-
kunne forstå konsekvenserne ved deponering af restprodukter og forureningsprodukter i naturen,
-
kunne forstå risici ved anvendelse af kemiske stoffer, herunder toxider,
-
kunne gennemføre rederiets sikkerheds- og miljøpolitik og inspirere øvrige besætningsmedlemmer til at følge denne,
-
kunne verificere overholdelsen af national og international lovgivning, koder og standarder samt instrukser fra rederi eller andre interessenter
-
kunne gennemgå skibets sikkerhedsledelsessystem med henblik på at analysere dets effektivitet og rapportere afvigelser i henhold til rederiets instrukser,
-
kunne registrere og analysere ulykker og ”near-miss” situationer med henblik på forbedring af skibets sikkerhed,
-
kunne planlægge og organisere beskyttelse af ombordværende personer i forbindelse med nødsituationer,
-
kunne planlægge og organisere skibets beredskab i forbindelse med havari- og ulykkessituationer herunder evaluering af sikkerhedsøvelser,
-
kunne planlægge og organisere nødvendig instruktion af personer om bord vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, herunder brug af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler,
-
kunne planlægge og organisere vedligehold af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler,
-
kunne virke som medlem af hhv. formand for skibets sikkerhedsudvalg og herunder kunne:
-
kunne planlægge og organisere udarbejdelse og anvendelse af arbejdspladsvurderinger (APV), og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB),
-
kunne analysere det psykiske arbejdsmiljø og kemiske arbejdsmiljø
-
vedrørende beskyttelse af havmiljøet:
-
have kendskab til kredsløb og balancetilstande i naturen, herunder til faktorer, som kan forstyrre disse,
-
kunne forstå årsagerne til og konsekvenserne af vand- og luftforurening,
-
have kendskab til metoder til rensning af forurenet vand og luft,
-
kunne analysere skibets procedurer og instruktioner til forebyggelse af forurening,
-
kunne analysere skibets procedurer og instruktioner vedrørende transport af ladning, som betegnes “havforurenende”,
-
i tilfælde af forureningsulykke herunder udslip af olie eller kemikalier kunne anvende skibets beredskabsplan,
-
vedrørende ladninger, der udgør en sikkerheds- og/eller miljømæssig risiko:
-
have forståelse af disse ladningers indvirkning på besætningens og skibets sikkerhed,
-
kunne tilrettelægge, udfærdige og gennemføre nødvendig instruktion af personer om bord herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr.
Evaluering
Prøve.
Emne: Driftsledelse
Formål
Skibsføreren skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage driftsledelsen om bord i et handelsskib herunder planlægning og evaluering af den daglige drift.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
have forståelse af de vigtigste omkostningsarter i forbindelse med driften af et skib samt have forståelse af, hvorledes de minimeres,
-
have forståelse af skibes og rederiers regnskaber herunder virksomhedernes rentabilitet, indtjeningsevne, likviditet og soliditet,
-
have forståelse af maritime virksomheders markedsmæssige situation,
-
kunne redegøre for budgettering som styringsværktøj på skibe,
-
have kendskab til principper vedrørende kvalitetsstyring og til almindeligt forekommende standarder herunder standarder, der vedrører miljøbeskyttelse,
-
have kendskab til proces- og projektstyring samt logistik,
-
kunne planlægge og organisere indkøb af stores og bunkers i overensstemmelse med rederiets politikker og instrukser,
-
kunne tilrettelægge opbygningen af en effektiv organisation om bord i skibe,
-
have forståelse af almindeligt forekommende formelle samarbejdsorganers funktion og virke,
-
kunne planlægge og organisere den daglige skibsdrift om bord herunder arbejdsfordeling og vagtplaner under hensyntagen til hviletidsbestemmelser og skibets menneskelige ressourcer,
-
kunne anvende relevant lokale, nationale og internationale miljøregler,
-
kunne varetage et skibs miljøregnskab.
Evaluering
Prøve.
Emne: Vedligehold og dokning.
Formål
Skibsføreren skal opnå sådanne praktiske færdigheder vedrørende tilstandskontrol og viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetage hvervet som vedligeholdschef, og opnå en sådan viden om dokning, at vedkommende kan fungere som rederiets repræsentant ved en dokning.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
have forståelse for sammenhæng mellem vedligehold og økonomi,
-
i samarbejde med rederiets tekniske organisation kunne planlægge og organisere dokning og større reparationsarbejder,
-
tilrettelægge og registrere almindelige vedligeholdsarbejder og inspektioner før en dokning herunder stålarbejde, malerarbejde, vedligehold og inspektion af maskineri,
-
varetage udarbejdelse af en dokspecifikation,
-
indhente og vurdere tilbud fra værfter og underleverandører,
-
varetage kontakt til Søfartsstyrelsen og andre myndigheder samt klassifikations- og forsikringsselskaber under dokningen,
-
varetage kontakt til værftet, underleverandører samt rederiet under dokningen herunder mødevirksomhed og rapportering,
-
demonstrere opfølgning, inspektion og efterprøvning i henhold til dokspecifikationen herunder rapportering og registrering af afvigelser til rederiet og værftet,
-
forklare om den afsluttende forhandling med værft og underleverandører.
-
kunne føre tilsyn med dokning og større reparationsarbejder,
-
kunne evaluere forløbet og resultatet af dokning og større reparationsarbejder,
-
have forståelse af klasse-, forsikrings- og myndighedskrav i forbindelse med vedligehold,
-
kunne planlægge og organisere ledelse af vedligeholds- og reparationsarbejder, herunder ressourcestyring, i overensstemmelse med rederiets instrukser,
-
kunne planlægge og organisere inspektioner af skibet herunder udfærdige tilstandsrapporter for tanke, lastrum og udstyr,
-
kunne planlægge og organisere almindelig vedligehold af skib og udstyr og i den forbindelse have kendskab til vedligeholdelsesprogrammer og deres anvendelse,
Evaluering
Intern.
Emne: Kommunikation og engelsk
Forudsætning ForudsætningForudsætning
Gennemført emnerne Engelsk og Dansk
Formål
Skibsføreren skal opnå sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, der er nødvendige for at kunne virke på seniorniveau i større handelsskibe.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse skal skibsføreren under forhold hvor enten dansk eller engelsk er arbejdssproget:
-
kunne kommunikere sikkert på skrift og i tale om emner i relation til skibsdrift herunder kunne udfærdige skriftlige rapporter,
-
kunne virke som mødeleder herunder kunne tilrettelægge dagsorden og udfærdige referat
-
kunne planlægge og organisere uddannelse om bord og i den forbindelse:
-
kunne tilrettelægge og evaluere uddannelsesprogrammer for personer under uddannelse om bord herunder juniorofficerer,
-
kunne vejlede uddannelsesofficeren,
-
kunne fremstille og evaluere skriftlige sikkerheds- og arbejdsprocedurer og kunne planlægge og gennemføre instruktion i anvendelse af disse,
-
kunne udstede ordrer på en klar og forståelig måde,
-
kunne fremstille rapporter og udfærdige almindeligt forekommende skrivelser,
-
kunne anvende indholdet af almindeligt forekommende publikationer herunder tekniske manualer, der anvendes om bord i handelsskibe,
-
kunne planlægge og organisere kommunikationsprocedurer i forbindelse med:
-
nødsituationer,
-
eftersøgningssituationer,
-
havari og bjærgning,
-
skade på skib og ladning,
-
ulykker herunder person- og forureningsulykker,
-
syn og surveys,
-
kunne gennemføre forhandlinger og samtaler vedrørende skibets drift og vedligehold.
Evaluering:
Prøve.
Emne: Geografi og kultursociologi
Formål
Skibsføreren skal i sit virke som seniorofficer i handelsskibe i international fart kunne tage hensyn til kulturelle og samfundsmæssige vilkår og forskelle, der kan eksistere om bord og ved anløb af fremmede havne.
Mål
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
vedrørende lande inden for skibsfartens interesseområder:
-
have forståelse for andre landes samfunds- og uddannelsesforhold, politik og retssystemer,
-
have forståelse for andre landes sædvaner og skikke, værdinormer og religioner, og den betydning dette har for:
Evaluering
Intern.
Emne:Ship Security Officer (SSO)
Formål
Skibsføreren skal opnå de teoretiske og praktiske færdigheder, der er nødvendige for at varetage erhvervet som Ship security officer (SSO).
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
Evaluering
Intern.
Emne: Crew resource management
Formål
Den studerende skal opnå sådanne grundliggende kvalifikationer inden for emnet ledelse og samarbejde, der er nødvendige for som medlem af seniorledelsen i et handelsskib at kunne fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer samt sikre, at skibets kritiske processer altid varetages af kvalificeret personale.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren:
-
kan forstå teorier vedrørende menneskers opfattelsesevne,
-
har kendskab til personlighedsdannelse og udvikling samt en forståelse af, hvordan dette kendskab kan anvendes i en ledelsesmæssig sammenhæng,
-
har forståelse af, hvordan medarbejderens kvalifikationer vurderes i relation til såvel en given opgave som til planlagte uddannelsesforløb,
-
har forståelse af etik og værdier i relation til socialt samspil mellem mennesker om bord,
-
har forståelse af lederens rolle i relation til medarbejderens personlige og faglige udvikling,
-
har kendskab til konflikthåndtering,
-
har kendskab til hvordan stress fremkaldes, hvordan det påvirker personer og hvordan dette håndteres,
-
har forståelse af hensigtsmæssig lederadfærd over for medarbejdere i personlig krise,
-
har forståelse af hensigtsmæssig lederadfærd i nød- og krisesituationer om bord i skibe, samt hvordan besætninger trænes i at håndtere sådanne situationer bedst muligt.
-
har forståelse af rederiers virksomhedsorganisation, herunder styringsmæssige processer i disse og kulturens indflydelse i organisationen,
-
har forståelse af samspil mellem de forskellige afdelinger, funktioner, grupper og personer i en virksomhed specielt i et rederi og om bord i et skib,
-
har forståelse af forskellige værdiopfattelser af forholdet mellem rederiers ledelse og medarbejdere på skibe,
Evaluering
Intern.
Emne: Navigation og fremdrivning
Forudsætning Forudsætning
Gennemført emnet Navigation
Formål
Skibsføreren skal kunne forestå planlægning og gennemførelse af et handelsskibs sejlads under fuld hensyntagen til alle forhold vedrørende skibets sikre og hensigtsmæssige drift. Skibsføreren skal under forløbet forestå selvstændig manøvrering.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse skal skibsføreren:
-
kunne organisere sejladsens planlægning og gennemførelse, herunder manøvrering, i havne, floder, snævre og kystnære farvande samt oceaner under fuld hensyntagen til:
-
farvandets beskaffenhed,
-
meteorologiske forhold,
-
is-forhold,
-
sigtbarheden,
-
trafikforhold,
-
hav- og tidevandsstrømme,
-
rapporteringssystemer,
-
skibets manøvrekarakteristikker,
-
kunne organisere vagthold om bord specielt bro- og dæksvagten og herunder kunne sikre, at der altid er vagtpersonale, som i enhver situation træffer hensigtsmæssige forholdsregler – også i særlige situationer omfattende:
-
vejrfænomener herunder overisning, hårdt vejr og issejlads,
-
særlige trafiksituationer,
-
havari,
-
grundstødning,
-
nødstyring,
-
kunne organisere og verificere anvendelse, kontrol og vedligeholdelse af skibets navigationsudstyr herunder:
-
gyro- og magnetkompas,
-
radar-/ARPA-anlæg,
-
ECDIS og AIS,
-
integrerede kontrolsystemer (IBK, ISK),
-
radionavigationssystemer,
-
autopilot,
-
søkort og håndbøger,
-
kunne tilrettelægge og gennemføre en eftersøgnings- og redningsaktion for et handelsskib i overensstemmelse med IAMSAR,
-
have kendskab til almindelige former for fremdrivning og have færdigheder i betjening af fremdrivningsmaskineriet,
-
have forståelse af et skibs fremdrivningsmodstand og sammenhængen mellem fart og brændstofforbrug.
Evaluering
Prøve.
Formål
Skibsføreren skal have sådanne færdigheder og kundskaber i skibsteknik, der er nødvendige for at virke som dæksofficer i international fart
Skibsføreren skal kunne varetage ansvaret for planlægning og gennemførelse af lastbehandlingen og stuvningen og for skibets lastetilstand i øvrigt.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse skal skibsføreren:
under fuld hensyntagen til:
-
kraftpåvirkninger på skibsskroget herunder lokale påvirkninger,
-
skibets stilling på vandet,
-
skibets statiske og dynamiske stabilitet,
-
gældende almindelige sikkerhedsforskrifter
-
beskyttelse af havmiljøet,
-
national og international lovgivning, koder og standarder for håndtering, stuvning, sikring og transport af ladning,
-
national og international lovgivning, koder og standarder, herunder IMDG-koden, IGC koden, BC-koden, IBC-koden, for ladninger, der udgør en sikkerheds- og/eller miljømæssig risiko
-
særlige instruktioner fra ladningsejer og rederi herunder krav om opfyldelse af nationale særregler og køleordrer,
-
kunne organisere dokumentstyring i forbindelse med lastrejser for så vidt angår særlig dokumentation for lastens tilstand og behandling herunder kølejournal,
-
kunne analysere særlige situationer, hvor skibet udsættes for en risiko for eksempel ved ladningsforskydning, grundstødning og lækage.
For at opnå ovennævnte mål skal som minimum følgende krav være opfyldt, med den til skibsførereksamen relevante taksonomi:
-
kunne afgøre om skibet overholder den internationale lasteliniekonvention,
-
kunne anvende IMDG-koden,
-
vedrørende ladninger, der udgør en sikkerheds- og/eller miljømæssig risiko:
-
have kendskab til disse ladningers indvirkning på besætningens og skibets sikkerhed,
-
kunne tilrettelægge skibets håndtering af ladningen,
-
kunne tilrettelægge og gennemføre nødvendig instruktion af personer om bord herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr,
-
kunne varetage lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer, tegninger og manualer,
-
kunne anvende relevante internationale regler, koder og standarder for håndtering, stuvning, sikring og transport af ladning i praktiske problemstillinger,
-
have kendskab til internationale maritime konventioner, herunder specielt SOLAS og MARPOL, og kunne anvende disse i praktiske problemstillinger,
-
have kendskab til forebyggelse af forurening samt kunne anvende procedurer i forbindelse hermed,
-
opfylde kravene i STCW 95 konventionens reglement V/1 (“Tanker Familiarisation Course”),
-
kunne anvende tilstandsrapporter, herunder rapporter over skader på skibets lastrum, lasteluger og ballasttanke, til at træffe fornødne forholdsregler under hensyntagen til skibets sikkerhed.
-
kunne analysere særlige situationer, hvor skibet udsættes for en risiko for eksempel ved ladningsforskydning, grundstødning og lækage.
-
kunne beskrive forskellige skibstypers almindelige opbygning, indretning, udrustning og karakteristika under anvendelse af de navne og benævnelser, der benyttes om bord,
-
kunne definere begreberne tyngdepunkt, opdriftscenter flydecenter, dybgang og trim samt ved anvendelse af hydrostatiske oplysninger kunne beregne skibets stilling på vandet,
-
ved hjælp af hydrostatiske data og skibets stabilitetsbog kunne afgøre, om IMO’s stabilitetskriterier er opfyldt,
-
have forståelse for faktorer, der har indflydelse på et mindre skibs stabilitet, herunder tab af opdrift, indvirkning fra vind, sø og fri væskeoverflader,
-
kunne anvende PC-baserede lastbehandlingsprogrammer,
-
have kendskab til kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning og kunne afgøre, om skibet eller dele af dets udrustning bliver overbelastet ved lokale kraftpåvirkninger,
-
have kendskab til korrosion på skibet og dets udstyr og have forståelse for, hvilken indflydelse dette har på skibets sødygtighed,
-
have forståelse for faktorer, der har indflydelse på skibets stabilitet,
-
have forståelse for håndtering af forskydelige ladninger,
-
kunne træffe hensigtsmæssige og fornødne forholdsregler i tilfælde af havari,
-
kunne planlægge vedligeholdsarbejde, herunder vedligehold af luger, spil, laste- og lossegrej.
-
kunne vurdere korrosion og planlægge korrosionsbeskyttelse om bord.
Evaluering
Prøve.
Emne: Søret og administration
Formål Formål
Den studerende skal opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning samt konventioner, specielt vedrørende skibets sikkerhed, befragtning og beskyttelse af havmiljøet, der er nødvendig, for som dæksofficer eller fører at opfylde sine særlige forpligtelser.
Endvidere skal den studerende opnå sådant kendskab til grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber samt elementær driftsøkonomi, der er nødvendigt for at virke som fører.
Skibsføreren skal kunne varetage ansvaret for et handelsskibs administrative drift på seniorniveau under fuld hensyntagen til:
- de forretningsmæssige interesser i skibet, dets ladning og drift,
- gældende regler, love og bestemmelser,
- politikker og instrukser fra rederi og andre interessenter herunder befragter, ladningsejer, forsikrings- og klassifikationsselskaber.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse skal skibsføreren:
-
have kendskab til sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser,
-
kunne udlede behovet for søforklaring og have kendskab til anmeldelse af denne,
-
have kendskab til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring samt kunne foretage anmeldelse af arbejdsskader,
-
have forståelse af skibsførerens pligter og ansvar i almindelighed, herunder hans politimæssige myndighed, hans fuldmagt i forhold til reder og ladningsejer, søforsikring og af krav til skibes besætning(er), således at han på retsligt grundlag kan anvende denne viden og løse opgaver i denne forbindelse,
-
have kendskab til internationale konventioner, deres implementering i den danske lovgivning, og forståelse for de deraf følgende danske regler, herunder regler for tilsyn og klasning af skibe, certifikatudstedelse, port state control og forureningsforebyggelse,
-
kunne analysere behovet for procedurer til opfyldelse af ISM (International Safety Management) og arbejdsmiljølovgivningen samt andre tiltag såsom cargo securing manual, affaldsmanual o.l.
-
kunne forestå indkøb af stores og proviant.
-
have forståelse af skibsførerens pligter og ansvar i almindelighed,
-
have forståelse af skibsfart som erhverv i almindelighed herunder:
-
skibsfartens interesseområder,
-
befragtning,
-
interessenter og deres organisationer,
-
forsikring og klassifikation af skibe,
-
samfundets interesser herunder de danske søfartslove og myndighedernes tilsyn,
-
selvstændigt og i samarbejde med agenter og lignende kunne varetage de administrative opgaver i forbindelse med havneanløb samt ind- og udklarering,
-
kunne varetage de administrative opgaver i forbindelse med ladningen, herunder kunne analysere indholdet af certepartier og konnossementer og på baggrund heraf kunne tage fornødne forholdsregler,
-
kunne varetage besætningens, skibets og rederens interesser samt skibets administrative forpligtigelser herunder dokumentation og rapportering i forbindelse med:
-
havari og bjærgning,
-
skade på skib og ladning,
-
ulykker herunder person- og forureningsulykker,
-
syn og surveys,
-
certificering,
-
kunne planlægge og organisere skibets dokument- og datastyring herunder den administrative og tekniske rapportering,
-
kunne planlægge og organisere de administrative forpligtigelser i forbindelse med besætningen herunder:
-
rederiets politikker og instrukser,
-
aftaler og overenskomster,
-
love og bekendtgørelser herunder sømandslovens bestemmelser,
-
kunne planlægge og organisere skibets budgetter og regnskab herunder driftsregnskab og hyreregnskab,
-
kunne anvende Søfartsstyrelsens Meddelelser.
Evaluering
Prøve.
Emne: Sundhedslære
Formål Formål
Skibsføreren skal opnå sådanne kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage og organisere sygdomsbehandlingen om bord i skibe, der skal være forsynet med lægemiddelfortegnelse A.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal:
-
have gennemført sygdomsbehandleruddannelsen til lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe¹.
-
kunne varetage ansvaret for sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en anden person er sygdomsbehandler.
¹ Modul 2 af den maritime sygdomsbehandleruddannelse til medicinfortegnelse A i handelsskibe gennemføres som beskrevet i gældende rundskrivelse.
BILAG 1: TAKSONOMI (klassifikation af uddannelsesmål)
Generelt
I nedenstående skema er angivet den taksonomi, der primært er anvendt i de følgende målbeskrivelser. For denne taksonomi gælder følgende:
-
Klassifikationens enkelte trin forklarer en adfærd, som en studerende, der har gennemgået uddannelsen skal kunne udvise.
-
Systemet består af seks klassifikationstrin (målkategorier). Tilsammen skulle de dække alle former for mål inden for områderne viden og intellektuelle færdigheder uanset uddannelsens art og fag.
-
Klassifikationstrinene er ordnet efter kompleksitet. Kendskabsmålene er de mest simple og vurderingsmålene de mest komplekse. Når den studerende eksempelvis opfylder et mål på analyseniveau, kan vedkommende også opfylde kendskab-, forståelse- og anvendelsesmål inden for samme problemkompleks eller emneområde.
-
Hvis betegnelsen “Orientere om” anvendes, betragtes en egentlig indlæring ikke at foreligge, hvorfor det behandlede stof ikke skal kunne gengives, og resultatkontrol derfor ikke udføres.
|
Klassifikation af uddannelsesmål (taksonomi) inden for viden og intellektuelle færdigheder |
|
Klassifikationens trin er: |
Eksempler på andre egnede adfærdsudtryk: |
Klassifikationstrinene kan kortfattet beskrives som følger: |
|
1. Have kendskab til:
Skal efter hukommelsen kunne gengive en meddelt information. |
Beskrive, redegøre for, tilegne sig, identificere, nævne, definere, gengive, genkende. |
Kendskab er def. snævert som godkendelse eller gengivelse af en meddelt information. |
|
2. Have forståelse af:
Skal med egen udtryksmåde kunne redegøre for en meddelt information og i en kendt situation gøre brug af den efter anvisning. |
Forklare, formulere, fortolke, beregne, opstille, demonstrere, forklare med egne ord, give eksempler. |
Forståelse inkluderer, at en given information kan fortolkes, hvilket forudsætter en reorganisation og sammenfatning af et givet indhold. |
|
3. Kunne anvende:
Skal i enhver normal situation, til hvilken en meddelt information naturligt kan henføres, kunne benytte denne uden anvisning. |
Anvende, vælge, løse, skelne, afprøve, bruge, gennemføre, klassificere, konstatere, konstruere, opfylde, tilrettelægge, udnytte, udøve, varetage, virke. |
Anvendelse indebærer, at tilegnede kundskaber kan overføres på nye situationer eller nye problemer, som svarer til allerede kendte typer. |
|
4. Kunne analysere:
Skal kunne opdele en information i dens bestanddele og gøre rede for, hvad der er karakteristisk for forholdet mellem dem. |
Sammenligne, sammenholde, finde, uddrage, udvælge, udlede, analysere, påvise, registrere.
|
Analyse af en information er første led i en mere selvstændig problemløsning af helt nye og ukendte problemer. |
|
5. Kunne foretage syntese:
Skal kunne sammenholde en meddelt information med tidligere erfaringer og derigennem formulere sin egen opfattelse af emnet. |
Foreslå, fremstille, kombinere, konkludere, organisere, planlægge. |
Syntese stiller krav om, at der udarbejdes en ny helhed. De studerende skal sammenstille deres viden på en for dem selv ny måde. |
|
6. Kunne vurdere:
Skal ved kombination af kendskab, forståelse, anvendelse, analyse og syntese kunne foretage en afvejning af diverse opfattelser og på baggrund heraf træffe en afgørelse. |
Afgøre, kontrollere, bedømme, overveje, kritisere, diskutere, evaluere. |
Vurdering inkluderer, at vurderingen baseres på kriterier. Det er ikke nok at fremsætte et subjektivt skøn. En vurdering vil ofte være præget af personlige holdninger, men disse må da komme klart til udtryk i de kriterier, der opstilles for vurderingen. |
|
 |