8. maritime dialogmøde mellem Kina og Danmark
30-04-2019 15:00

Søfartsstyrelsen og det kinesiske Ministry of Transport mødtes 29.-30. april til maritimt dialogmøde i Guangzhou, Kina.

Billede af den danske og kinesiske delegation

​​​Siden 2010 har Søfartsstyrelsen og det kinesiske Ministry of Transport herunder Bureau of Water Transport mødtes til årlige maritime dialogmøder.

Møderne giver mulighed for at drøfte samarbejdet mellem Danmark og Kina på søfartsområdet og for at udveksle synspunkter på de udfordringer, som den maritime sektor står overfor.

"Danmark og Kina har mange fælles interesser inden for det maritime, og de maritime dialogmøder mellem Ministry of Transport og Søfartsstyrelsen er en rigtig god mulighed for at udveksle holdninger og dele viden. Det er vigtigt for Danmark at kunne have en tæt dialog med så vigtig en partner som Kina og kunne sikre tætte relationer mellem de danske og kinesiske myndigheder til gavn for det Blå Danmark”, siger Søfartsstyrelsens direktør Andreas Nordseth.

På mødet blev der udv​​ekslet synspunkter om aktuelle emner inden for den internationale skibsfart heriblandt implementering af svovlregulering, smart shipping, pirateri, samt  orienteret om nationale initiativer inden for det maritime fra både dansk og kinesisk side.

 Kontakt

Kontakt

Direktionssekretariatet
Presse - Søfartsstyrelsen
+45 72 19 60 09