9. udgave af konferencen e-Navigation Underway
21-11-2018 14:00

E-navigationseksperter fra hele verden samles i forbindelse med den 9. udgave af e-Navigation Underway konference. På konferencen, som foregår fra den 6. februar til den 8. februar 2019, vil implementering af e-navigationsløsninger være i fokus.

​Vejen banes for den maritime verden – hvad er fordelene og barriererne, når ny teknologi skal implementeres.

Effekterne af den hurtige teknologiske udvikling, der har fundet sted de seneste otte år, er nu for alvor synlige. Tiden er kommet til diskutere, hvordan den igangværende udvikling af e-navigationsløsninger og eksisterendeløsninger kan implementeres i søfartsbranchen.

Temaet på 2019-konferencen vil være; ”Baner vejen for en digital maritim verden”, og konferencen vil fokusere på fordele og barrierer ved implementeringen af e-navigationsteknologier. Målet er at samle forskellige interessenter fra den maritime verden, for sammen at dele viden, perspektiver og diskutere spørgsmål som:

  • Hvad er fordelene og barriererne for first movers?
  • Hvad kræves der af e-navigationsløsninger i en fremtid med autonome teknologier og intelligent shipping?
  • Behovet for nye og reviderede regler og standarder ved implementeringen af e-navigations initiativer.

Forslag til talere er velkomne

Alle forslag til talere, som er relevante for e-navigation, vil blive taget i betragtning. Potentielle talere opfordres til at fokusere på emner, som giver et perspektiv på nogle af de ovennævnte spørgsmål

Du kan læse mere om konferencen, og hvordan du indsender dine forslag til emner som taler på Søfartsstyrelsens hjemmeside (på engelsk)

Information om, hvor konferencen afholdes, vil blive annonceret senere. Tilmelding forventes at åbne primo december 2019.

Den internationale konference for e-navigation

Søfartsstyrelsen har siden 2011 i tæt samarbejde med IALA (International Association of Lighthouse Authorities) organiseret den førende internationale konference E-Navigation Underway International.

Konferencen samler mellem 100-200 internationale aktører fra hele verden for at gøre status på udviklingen og debattere vejen for e-navigation og den maritime digitalisering.

E-Navigation handler om at bruge moderne teknologi til at fremme maritime informationer til fordel for sikkerhed og effektivitet. Målet er at skabe løsninger, der gør det muligt at indsamle, optimere og udveksle information effektivt.

 Relateret indhold

 Kontakt

Kontakt

 
  
72 19 60 00