Ombytning til STCW-2010 beviser starter nu
15-02-2016 09:00

Hvis du har ét eller flere beviser, der udløber den 31. december 2016, skal de ombyttes til såkaldte 2010-beviser allerede nu.

​Implementeringen af Manilla-ændringerne til STCW-konventionen har i en periode betydet, at der ikke kunne udstedes beviser med udløb efter 31. december 2016. Derfor er der nu ekstra mange sønærings- og anerkendelsesbeviser, der skal ombyttes inden årsskiftet - og det skaber travlhed.

Hjælp os med at nå i mål
Hvis du vil være sikker på, at dine beviser når at blive ombyttet inden de udløber, bør du allerede nu gå i gang. Alle søfarende, hvis beviser, der udløber den 31. december 2016, har modtaget en besked i deres e-Boks med en vejledning om, hvordan beviserne fornys.

De nye beviser vil få en gyldighedsperiode på 5 år fra udstedelsesdatoen og vil koste 500 kr. per/stk.

Læs mere om de nye STCW-krav her:

Nye STCW-krav til søfarende

Vi sidder klar ved telefonerne, hvis der er yderligere spørgsmål.

 Kontakt

Søfarende og certifikater
Søfarende og certifikater
+45 72 19 60 00