Regeringen fortsætter indsatsen mod pirateri frem til 2022
30-11-2018 14:00

Regeringen har i dag offentliggjort de kommende danske prioriteter for bekæmpelse af pirateri og anden relateret kriminalitet til søs.

​Regeringens nye prioriteter for bekæmpelse af pirateri og anden kriminalitet til søs blev i dag lanceret i fællesskab af udenrigsministeren, , forsvarsministeren, justitsministeren og erhvervsministeren.

Der skal arbejdes med de nye prioriteter fra 2019 til og med 2022, og de afløser dermed den nuværende regeringsstrategi, der gælder fra 2015 til 2018.

De nye prioriteter indeholder både civile og militære indsatser mod pirateri, som man vil prioritere på tværs af alle danske myndigheder i ind- og udland. Det det geografiske fokus på Vestafrika og Afrikas Horn, som også har været prioriteten i den nuværende strategi, videreføres.

Læs mere om pirateri på Søfartsstyrelsens temaside om pirateri

Fakta om pirateri

Pirateri udgør fortsat en væsentlig trussel for bl.a. dansk skibsfart flere steder i verden. I de seneste år kan der spores en faldende tendens i antallet af hændelser af pirateri på globalt plan. Der er dog regioner, hvor pirateri fortsætter med at være en stor udfordring.  

  • I 2017 er der registreret 180 hændelser med pirateri ifølge International Maritime Bureau. Det er det laveste niveau siden 1995
  • I første halvdel af 2018 forekom i omegnen af 40 % af alle verdens pirateriangreb i Vestafrika. Flertallet af angreb sker uden for Nigeria
  • Ved Afrikas Horn er situationen indtil videre stabil som konsekvens af en massiv international indsats til vands og til lands. Ustabiliteten i Yemen og ændrede regionale dynamikker kan dog føre til fornyede trusler mod den internationale skibsfart i regionen.

 Kontakt

Kontakt

 
  
72 19 60 00