Bemanding af fritidsfartøjer


Billede af fritidsfartøj

​Kravene til førerens kompetencer forøges med fartøjets størrelse. Mindre fartøjer kræver mindre uddannelse, mens større fartøjer kræver mere uddannelse.

Fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter 

Der er ikke krav om formelle kompetencer for at sejle et fritidsfartøj under 15 meter, medmindre det falder ind under reglerne for speedbåde.

Du finder en definition af speedbåde her

Fritidsfartøjer med en skroglængde mellem 15 og 24 meter

Der skal være en skibsfører og en styrmand med sønæringsbevis om bord på fritidsfartøjer med en skroglængde mellem 15 og 24 meter.

Kravet til kompetencer fremgår af skemaet:

Fartsområde Skibsfører Styrmand
Fart i Østersøen, i Nordsøen øst for 7 grader østlig længde samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen) Yachtskipper af 3. grad
Fart i Nordsøen og Den engelske Kanal samt fart på de britiske øer, Irland, Norge og Færøerne Yachtskipper af 3. grad Duelighedsbevis i
sejlads for
fritidssejlere
Fart på alle have Yachtskipper af 1. grad Yachtskipper af 3. grad​​​​


Der skal være en person med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere om bord, hvis fritidsfartøjet har en skroglængde på 15 meter og derover, og motorens effekt er over 100 kW.

Der skal være to personer med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere til betjening af fremdrivningsmaskineriet ved fart uden for Østersøen og i Nordsøen øst for 7° Ø længde.

Søfartsstyrelsen fastsætter maskinbesætningen for øvrige fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover.

Fritidsskibe med en skroglængde på 24 meter eller derover

Vi fastsætter besætningen for fritidsfartøjer med en længde på 24 meter eller derover. Det sker, når du som ejer har sendt en ansøgning til os.

Søg om besætningsfastsættelse med eller uden login

Hvis du logger ind, når du søger, så får du mulighed for at gemme din ansøgning undervejs og finde den frem senere.
Login, og søg om besætningsfastsættelse

Sagsmappe (gemte blanketter, der ikke er indsendt)

Du kan også vælge at søge uden at logge ind. Så skal du gennemføre ansøgningen på én gang og kan ikke finde den senere.
Søg om besætningsfastsættelse

Regler

Bekendtgørelse af lov om skibes besætning

 Kontakt

 
 
72 19 60 00