Speedbådsbevis


Billede af speedbåd

​​​​​​​​Har du en speedbåd, eller tænker du på at købe en? I mange tilfælde kræver det et speedbådsbevis at føre en motordrevet båd, og med et speedbådsbevis bliver du klædt på til at varetage sikkerheden og sejle korrekt.

Speedbådsbeviset sikrer, at føreren af båden har et grundlæggende kendskab til sejlads og til sit fartøjs funktion, konstruktion og udrustning.

Her kan du få und​ervisning

Du kan få undervisning i eksempelvis sejlklubber eller gennem oplysningsforbundene, herunder AOF, LOF og FOF. Så tag kontakt til en udbyder af undervisning i dit lokalområde, og tilmeld dig der.

Du får speedbådsbeviset ved at gennemføre en prøve. Ved prøven skal du blandt andet vise kendskab til søvejsreglerne, almindelig anvendelse af knob og stik, sikkerhedsudrustning og redningsudstyr. Det er alt sammen nyttig viden, når du skal føre en speedbåd forsvarligt og varetage sikkerheden optimalt.

Prøvedeltagere til prøve i speedbådsbevis skal være fyldt 16 år eller være ældre.

Prøveafholdelse

Afholdelsen af speedbådsprøver foregår gennem godkendte udbydere.

Du skal derfor som fritidssejler kontakte en godkendt udbyder for at aflægge speedbådsprøve.
Sejlklubber, skoler og lignende kan arrangere prøver gennem godkendte udbydere.

Du kan finde en liste over godkendte udbydere her​.

Spørgsmål vedrørende speedbådsprøve og uddannelse rettes til de godkendte udbydere.​

​Udstedelse af speedbådsbevis

Det er den godkendte udbyder, der udsteder speedbådsbevis, når speedbådsprøven er bestået.

​Mistet bevis

Hvis du har mistet dit speedbådsbevis, kan du bestille et nyt hos den godkendte udbyder.

Er dit bevis udstedt af Søfartsstyrelsen, kan du søge om genudstedelse af fritidssejlerbevis her.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal have et speedbådsbevis?

Du skal have speedbådsbevis, hvis din båd er planende og under 4 meter med motoreffekt på 19 kW eller derover

Hvis din båd er planende og er mellem 4 og 15 meter, kan du bruge funktionen herunder til at beregne, om du skal have speedbådsbevis.

Husk at vælge, om enhederne er fod/meter eller HK/kW.

 Indtast motoreffekt og længde for at finde ud af, om båden kræver speedbådsbevis

Certifikatgrænse

I fod I meter
I HK I Kw

 Kontakt

Kontakt

Søfarende og certifikater
Fritidssejlads
+45 72 19 60 19