Yachtskipperuddannelserne


Billede af fritidsfartøj

​​​​​​​Uddannelsen er todelt, og du kan både blive yachtskipper af 3. grad og af 1. grad. Det giver dig et kompetenceløft, som betyder, at du får ret til at føre større fritidsfartøjer.

Et sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad giver dig ret til at være styrmand på fritidsfartøjer i fart på alle have og ret til at føre fritidsfartøjer på op til 24 meter i Østersøen og Nordsøen, omkring de Britiske Øer, Norge, Færøerne og langs Grønlands kyster.

Efter at have bestået eksamen som yachtskipper af 1. grad opnår du efter ½ års fart​stid ret til at føre fritidsfartøjer på op til 24 meter i fart på alle have.

Undervisningen foregår i sejlklubber og på aftenskoler, og godkendte udbydere afholder eksamen. Du vil derfor skulle kontakte en godkendt udbyder for at blive indstillet til eksamen.

Spørgsmål vedrørende yachtskippereksamen og uddannelse rettes til de godkendte udbydere.

Sønæringsbevis som yachtskipper

​Sønæringsbeviser udstedes af Søfartsstyrelsen.

Når du har bestået din yachtskippereksamen og ønsker et sønæringsbevis som yachtskipper af 3. eller 1. grad, kan du søge om det her.

Til din ansøgning om sønæringsbevis skal du have en gyldig syns- og høreprøveattest for fritidssejlere. Syns- og høreprøveattest for fritidssejlere kan kun blive udfærdiget af en godkendt søfartslæge​ eller en dansk speciallæge i oftalmologi.

Kontakt

Søfarende og certifikater
Fritidssejlads
+45 72 19 60 19