Vejledning til kaldesignal


På denne side finder du vejledning til ansøgning om kaldesignalsbevis.

Ansøgning om kaldesignalsbevis

Ansøgningsblanketten indeholder alle typer ansøgninger relateret til kaldesignalsbeviser.
Afhængig af hvilken type ansøgning der er tale om, tilpasses blanketten, efterhånden som der vælges.

Der ansøges om nyt kaldesignal, hvis skibet er udstyret med maritimt radioudstyr og ikke tidligere har haft et kaldesignal, eller hvis skibets tidligere kaldesignal er afmeldt, og der nu ønskes et nyt.

Der ansøges om ændring af kaldesignal, hvis der efter kaldesignalsbevisets udstedelse er sket ændringer, som er relevante for kaldesignalet.
Det er i ansøgningsblanketten for ændring muligt at vælge følgende muligheder:

  • Overtagelse af eksisterende kaldesignal, ejerskifte: Hvis du overtager et skib, der allerede har et kaldesignal, skal der registreres et ejerskifte for kaldesignalet
  • Ændring af skibsnavn: Hvis skibet omdøbes, skal dette ændres på kaldesignalsbeviset; dette gælder også for skibe i skibsregistret, hvor navnet også skal ændres
  • Ændring af afregningskode (AAIC): Ønskes der en ny afregningskode for skibet, angives denne her
  • Ændring i eksisterende radioudstyr: Det er muligt at tilføje eller fjerne radioudstyr fra kaldesignalsbeviset. Det er her, der registreres HEX ID for skibets EPIRB; det er meget vigtigt at registrere dette ID. Det er også her, skibets Inmarsat-numre registreres og opdateres
  • Ændring af kontaktperson i land i en eventuel nødsituation: Her kan oplysningerne om kontaktpersonen opdateres

Når et kaldesignal ikke længere skal anvendes af skibet, skal det afmeldes. Et kaldesignal bliver ikke automatisk afmeldt, når et skib fjernes fra skibsregistret.

Kaldesignal til radioudstyr i skibe

Søfartsstyrelsen er bemyndiget til at udstede kaldesignal til radioudstyr i skibe. Der udstedes fra de kaldesignals-nummerserier, Søfartsstyrelsen har fået tildelt. Hvilken serie dit kaldesignal udstedes fra afhænger af, hvorvidt dit skib er optaget i skibsregistret, og hvilket register det i så fald er optaget i.

Skibsregistret tildeler kendingsbogstaver til skibet, og disse kendingsbogstaver bliver også skibets kaldesignal ved udstedelse. Dette er dog ikke gældende for skibe i Fartøjsfortegnelsen, da Søfartsstyrelsen ikke råder over en nummerserie startende med FTJ.

Maritimt identifikationsnummer (MMSI) til radioudstyr i skibe, herunder håndholdt VHF

Søfartsstyrelsen er bemyndiget til at udstede maritimt identifikationsnummer (MMSI) til radioudstyr i skibe, men ikke til personer eller personligt udstyr. For radioudstyr om bord i skibe gælder, at et fastmonteret radioanlæg skal kodes med et tildelt nationalt MMSI-nummer. MMSI-nummeret består af Danmarks landekode (MID) 219 eller 220 efterfulgt af seks cifre. Håndholdt VHF med DSC-funktion skal kodes med et tildelt håndholdt identifikationsnummer startende med cifferet ”8” efterfulgt af landekoden 219 eller 220 samt fem cifre.

Et maritimt identifikationsnummer må anvendes til det skib, det er registreret til.

Afregningskode – Accounting Authority (AAIC)

Når du skal have udstedt et kaldesignalsbevis, kræves det, at du har valgt en afregningskode.
Afregningskoden afgør, hvem der betales for eventuelle radiotjenester.

En afregningskode består af to bogstaver og et tal mellem 01 og 25, eksempelvis DK25.

Danmark har for tiden 2 godkendte afregningskoder, DK01 og DK04.
Hertil kommer de udenlandske afregningskoder, som også kan godkendes.
Du kan læse mere om de to afregningskoder hos deres udbyder; du finder link nedenfor.

DK01: http://www.nsslglobal.com/
DK04: http://www.polaris-as.dk/

For yderligere oplysninger henvises til Energistyrelsen, som varetager området for afregningskoder i Danmark, samt International Telecommunication Union (ITU).

Skibets anvendelsesområde

Skibets type angives på kaldesignalsbeviset ud fra ITU’s klassifikationer. Denne er inddelt i generel og individuel.
Den generelle type angives ved to bogstaver, eksempelvis MM for handelsskibe.
Den individuelle type angives ved to eller tre bogstaver, eksempelvis CON for containerskib.

Der findes 101 individuelle typer. For at gøre valget mere overskueligt i ansøgningsblanketten, bliver kun et udvalgt antal af disse vist for hver generel type.
Hvis skibets type ikke findes i blanketten, kan XXX (ikke defineret) vælges, og en bemærkning eventuelt tilføjes sidst i ansøgningen.

Kontaktperson i land i en eventuel nødsituation

For at hjælpe redningsmyndighederne med at komme i kontakt med pårørende i land i eventuelle nødsituationer kan der tilknyttes en kontaktperson til et kaldesignal.

Dette er et krav for de fleste erhvervsskibe, nærmere angivet ved teknisk forskrift nr. 11796 af 25/1 2001.

Søfartsstyrelsen anbefaler at angive en kontaktperson, så redningstjenesten i tilfælde af nød kan komme i kontakt med pårørende i land, også selvom dit skib ikke er omfattet af den tekniske forskrift.

Automatic Transmitter Identification System (ATIS)

En lang række europæiske lande har indgået en særlig aftale om brugen af VHF-radioanlæg ved sejlads på de europæiske floder (inland waterways). Danmark er ikke med i aftalen, da den kun vedrører lande med indre vandveje.

En del af aftalen er obligatorisk krav om kodning af VHF-radioanlægget med et særligt identifikationsnummer kaldet Automatic Transmitter Identification System (ATIS). Kravet gælder i nogle af disse lande også for gæsteskibe fra tredjelande.
Nummeret er på 10 cifre og sammensat på følgende måde: MMSI-nummeret med et 9-tal foran.
Eksempelvis får et skib med MMSI-nummer 220-243-167 følgende ATIS-nummer: 9220-243-167.

Tidligere blev ATIS-nummeret tildelt af og registreret hos et af de lande, som er med i aftalen.
Dette er ikke længere tilfældet, og nummeret skal heller ikke registreres ved Søfartsstyrelsen.

Bemærk, at når ATIS-funktionen er slået til i VHF-radioen, så er DSC-funktionen ude af kraft.
Man skal derfor slå ATIS-funktionen fra igen, når man forlader floderne, så DSC-funktionen igen fungerer, når man er til havs. DSC-funktionen er afgørende for udsendelse af nødmeldinger.

MMSI-nummeret tildeles som hidtil af Søfartsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af kaldesignalsbevis.

Registrering af Personal Locator Beacon (PLB – 406 MHz Beacons)

Anvendelse af en PLB er ikke tilladt på land i Danmark. Her skal man i stedet telefonisk anmode om hjælp gennem 112.

Anvendelse af en PLB uden for Danmark er dog mulig i de lande, som tillader brugen af disse nødsendere. Dette er oftest lande med øde områder, som eksempelvis det nordlige Skandinavien. Ejeren af en PLB må undersøge i det pågældende land, om det er tilladt at anvende en PLB nødsender.

En PLB skal altid registreres. Ejere af en PLB, med det formål at anvende den i udlandet, skal have denne registreret. Til dette formål er der etableret mulighed for at registrere i International Beacon Registration Database (IBRD) etableret i regi af Cospas-Sarsat systemet.

Vær opmærksom på, at en PLB, der ønskes anvendt om bord på et skib, skal registreres med skibets MMSI-nummer, som er udstedt af Søfartsstyrelsen. Ved at kode en PLB med et MMSI-nummer ændrer en PLB status til en EPIRB (Emergency Position Indicating Radio Beacon), der anvendes af skibe som nødsendere. Herved er senderen registreret som tilhørende skibet, og redningsmyndighederne har dermed mulighed for at identificere, hvem der sender nødsignal.

Udstedelse af tilladelse til frekvensanvendelse af P-kanaler

Udstedelse af tilladelse til frekvensanvendelse af P-kanaler og maritime land- og jordstationer varetages af Energistyrelsen, frekvens@ens.dk.

 Relateret indhold

> ITU

 Kontakt

 
Søfarende og certifikater (SFS)
72 19 60 00