Grønlandske skibe


Alle fartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, skal registreres i et dansk skibsregister.

  • Fartøjer med en bruttotonnage (BT) på over 20 skal normalt altid registreres i Dansk Skibsregister (DAS)
  • Fartøjer med en bruttotonnage (BT) på mellem 0 og 5 skal normalt altid registreres i Fartøjsfortegnelsen
  • For fartøjer med en bruttotonnage (BT) på mellem 5 og 20 kan ejeren vælge, hvilket af de to registre de vil registreres i.
  • Der gælder særlige grænser og krav for registrering af bl.a. pramme mv.
  • Er der ønske om at registrere pant i skibet, og har skibet en bruttotonnage (BT) på 5 eller mere, skal skibet registreres i DAS, fordi der ikke registreres rettigheder i Fartøjsfortegnelsen. Pant i erhvervsskibe med en bruttotonnage (BT) under 5 skal registreres hos Tinglysningen i personbogen.

Læs vejledningen på grønlandsk

Nalornisoornartoqartillugu qallunaatoortaaniittoq atortuussaaq (i tvivlstilfælde er den danske udgave gældende).

Særligt om Fiskeskibe - havnekendingsnumre.

Kommunerne Illulissat, Aasiaat, Sisimiut og Qaqortoq tildeler havnekendingsnummer til fiskeskibe med hjemsted i deres kommune. Kommunen er ansvarlig for samtidig at meddele Skibsregistret (srg@dma.dk) hver gang et havnekendingsnummer er tildelt eller fjernet, så oplysningen kan indføres i Skibsregistret og påføres nationalitetsbeviset for skibet.

Skibsregistret tildeler og fører oplysning om havnekendingsnumre for skibe med hjemsted i Nuuk kommune.

Det er muligt at vælge et specifikt havnekendingsnummer hvis det er ledigt i den pågældende kommune. Havnekendingsnummeret kan reserveres i Skibsregistret for en periode af op til to år på anmodning; nummeret kan reserveres til en fysisk eller juridisk person eller et identificerbart skib, på baggrund af fx en e-mail. I e-mailen skal du oplyse hvilket havnekendingsnummer, der skal reserveres og til hvem/hvilket skib. I perioden, hvor et havnekendingsnummer er reserveret kan det ikke tildeles andre.

Ameldelse af dokumenter til brug for optagelse af skib

For at gennemføre en registrering skal Skibsregistret modtage følgende

Nybygget skib – nyoptagelse

Fartøjsfortegnelsen

  • Fælles anmeldelsesskema - erhvervsskibe til dansk flag (kopi)
  • Registreringsanmeldelse for skib - Blanket S 8 (elektronisk eller original)
  • Registreringsanmeldelse for rederi - Blanket R (vælg korrekt R-Blanket alt efter rederitype) (elektronisk eller original)
  • Bilbrev (original)
  • Målebrev (kopi)
  • Udslettelsesattest eller ikke registreringsattest (original)

Skibsregistret

  • Fælles anmeldelsesskema - erhvervsskibe til dansk flag (kopi)
  • Registreringsanmeldelse for skib - Blanket S 1 (elektronisk eller original)
  • Registreringsanmeldelse for rederi -Blanket R (vælg korrekt R-Blanket alt efter rederitype) (elektronisk eller original)
  • Bilbrev (original)
  • Målebrev (kopi)
  • Udslettelsesattest eller ikke registreringsattest (original)

Brugt skib – nyoptagelse eller genoptagelse

Fartøjsfortegnelsen

  • Fælles anmeldelsesskema - erhvervsskibe til dansk flag (kopi)
  • Registreringsanmeldelse for skib - Blanket S 8 (elektronisk eller original)
  • Registreringsanmeldelse for rederi - Blanket R (vælg korrekt R-Blanket alt efter rederitype) (elektronisk eller original)
  • Skøde (original)
  • Målebrev (kopi)
  • Udslettelsesattest eller ikke registreringsattest (original)
  • Dokumentation for tidligere, danske ejere (original)

Skibsregistret

  • Fælles anmeldelsesskema - erhvervsskibe til dansk flag (kopi)
  • Registreringsanmeldelse for skib - Blanket S 1 (elektronisk eller original)
  • Registreringsanmeldelse for rederi - Blanket R (vælg korrekt R-Blanket alt efter rederitype) (elektronisk eller original)
  • Skøde (original)
  • Målebrev (kopi)
  • Udslettelsesattest eller ikke registreringsattest (original)
  • Dokumentation for tidligere, danske ejere (original)

Brugt skib, som allerede er registreret

Gælder både Fartøjsfortegnelsen og Skbsregistret:

  • Skibsskøde (original)
  • Blanket R (vælg korrekt R-Blanket alt efter rederitype) (elektronisk eller original)

Bemærk, at alle de blanketter, som kan indsendes elektronisk, skal udfyldes elektronisk og underskrives med NemID af den eller de personer, som kan underskrive på vegne af skibets ejer. Blanketterne sendes via virk.dk. til Skibsregistret.

En elektronisk blanket er først modtaget i Skibsregistret, når afsender modtager en bekræftelsesmail med et journalnummer; journalnumrene starter altid med det aktuelle årstal og seks øvrige cifre – i alt 10 tal – fx 2018000132.

Dokumenter, som skal indsendes i original, skal sendes med originale underskrifter fra den eller de personer, som kan underskrive på vegne af ejeren. Tydeliggør altid alle underskrifter (med blokbogstaver eller maskinskrift), så man kan læse, hvem der har skrevet under. Ægtefæller og samboende kan ikke være vitterlighedsvidner for hinanden. Ligeledes er det afgørende at skrive den fuldstændige adresse (med blokbogstaver eller maskinskrift).

Er du i tvivl om hvorvidt dokumenterne er udfyldt korrekt kan du kontakte Skibsregistret på telefon: + 45 72 19 60 00 eller e-mail: srg@dma.dk

Skibsregistrets gennemførelse af registrering af et skib eller ejerskifte af et skib

Når Skibsregistret modtager dokumenter om stiftelse af rettigheder – skøder, pantedokumenter, S- eller R- anmeldelse, får dokumentet et dagbogsnummer. Jo tidligere et dokument får dagbogsnummer, jo tidligere indtræder den beskyttelse af rettigheder, som registreringen indebærer. For skibe med hjemsted i Grønland kan alle ikke-elektroniske dokumenter sendes til Skibsregistret på mail, med overskriften ”anmeldelse til dagbog” med den virkning, at der tildeles dagbogsnummer på baggrund af e-mailen, hvorved der opnås en tidligere dagbogsdato.

 Kontakt

Kontakt

Skibsregistret
Skibsregistret
+45 72 19 60 00