Slet et skib


De forskellige årsager til, at et registreret skib skal/kan slettes fra et dansk skibsregister er beskrevet i det følgende:

Fælles om pant og andre rettigheder over skibe

Et skib skal altid være frit for panthæftelser når det ønskes slettet af et dansk skibsregister.

Alternativt skal panthaverne skriftligt samtykke til, at skibet slettes med pant, eller det skal godtgøres, at panteretten er bortfaldet.

Hvis skibet ikke er frit for panthæftelser, vil du blive anmodet om at tage hånd om panthæftelserne.

Hvis der er registreret udlæg eller andre rettigheder over skibet, så kontakter Skibsregistret rettighedshaverne. De får så en frist på 30 dage til at samtykke til - eller gøre indsigelse mod slettelse af skibet på grundlag af, at de har taget retslige skridt.

Skibet kan først slettes efter de 30 dage, eller når samtykke til slettelse er modtaget fra alle rettighedshavere.

Hvis en rettighedshaver oplyser at have taget retslige skridt til gennemførelse af sin ret, kan slettelse normalt ikke ske, før den retslige forfølgning er afsluttet.

Vær opmærksom på, at der ikke kan registreres pante- eller andre rettigheder over skibe i Fartøjsfortegnelsen, derfor er slettelse mere simpel.

Skibet skal slettes i følgende situationer

Skibet sælges til en udenlandsk ejer

  • Hvis et skib sælges til en udenlandsk ejer, skal skibet slettes. Det sker ved at udfylde og indsende blanket (S4 Slettelse af skib ved overgang til ikke-dansk ejer). Blanketten skal underskrives af sælger, og der skal indsendes kopi af det skibsskøde eller den kontrakt, som overdrager skibet til den udenlandske ejer. Bemærk dog, hvis den nye, udenlandske ejer ønsker det, og i øvrigt opfylder betingelserne, kan registrering i dansk register fortsætte, og skibet skal så ikke slettes.

Skibet er forlist

  • Skibet kan ikke slettes, før registrerede panterettigheder er slettede, eller der foreligger samtykke til slettelse af skibet med registrerede panterettigheder fra indehaver af de registrerede panterettigheder. Du skal indsende blanket (S5 Slettelse af skib ved forlis). Som dokumentation for hændelsesforløbet, som du skal beskrive i blanketten under 'oplysninger om forlis', skal du vedhæfte dokumentation for forliset, som fx avisartikler, politirapporter eller fotos. Dokumentationen skal tydeligt identificere skibet og hændelsesforløbet.

Skib er ophugget

Slet et skib fra Fartøjsfortegnelsen

Er dit skib registreret i Fartøjsfortegnelsen, skal skibet slettes af registret, hvis skibet ikke længere anvendes til erhvervsformål. Du kan blot sende en mail til srg@dma.dk, hvori du oplyser, at skibet ikke længere anvendes erhvervsmæssigt. Fordi skibet ikke længere anvendes erhvervsmæssigt, kan det ikke længere være registreret i Fartøjsfortegnelsen, og Skibsregistret sletter det derefter af Fartøjsfortegnelsen.

Slet eller flyt et skib fra Skibsbygningsregistret

Et skib i Skibsbygningsregistret skal enten slettes eller flyttes til et andet dansk skibsregister, når skibet afleveres fra værftet. På det tidspunkt udsteder værftet et bilbrev (Builder´s Certificate) for skibet, som dokumenterer, at skibet er færdigbygget og dermed ikke længere kan være optaget i skibsbygningsregistret.

Endvidere slettes skibet af Skibsbygningsregistret, hvis det går tabt, mens det er under bygning. Dette anmeldes til Skibsregistret evt. på blanket S 5, som udfyldes tillempet omstændighederne.

Slet et skib med en BT under 20 som ikke anvendes erhvervsmæssigt fra Skibsregistret

Siden 1. marts 2018 kan alene skibe med en BT under 20 som anvendes til erhvervsmæssige formål være registreret i Skibsregistret.

Det betyder, at allerede registrerede fritidsskibe med en BT under 20 er blevet slettet af Skibsregistret, hvis de var ubehæftede. Skibsregistret sletter skibet og du skal ikke foretage dig noget, men får besked om det.

Skibet kan slettes i følgende situationer

Skib med udenlandsk ejer

  • Et skib kan slettes på skriftlig begæring fra ejeren. Begæringen skal for juridiske personer med tegningsregel underskrives af tegningsberettigede. Begæringen skal indsendes i original.

Skib med dansk ejer

  • Et skib kan slettes af et dansk register, hvis skibet fortsat administreres, dirigeres og kontrolleres fra Danmark, uanset hvilket lands skibsregister skibet overføres til.

Hvis skibet optages i registret i et andet EU/EØS land og drives derfra, eller ejeren har anden reel tilknytning til det pågældende EU/EØS land, kan slettelse også ske, og der er ikke krav om administration mv. fra Danmark.

Til brug for udslettelse i denne situation indsendes blanket med (Erklæring om dansk ejers registrering af skib under fremmed flag).

 Kontakt

Kontakt

Skibsregistret
Skibsregistret
+45 72 19 60 00