Vejledning til test af maritime teknologier


Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund med myndigheder, der er parate til at tillade eksperimenter og udpege testområder, der kan medvirke til at gøre Danmark til et førende laboratorium for tests.

Hvordan kan jeg teste ny teknologi i danske farvande?

Hvis du har brug for at teste en ny teknologi i de danske farvande, skal du kontakte Søfartsstyrelsen. Hvor du kan teste, afhænger nemlig af den enkelte testaktivitet.

Kontakt os, så vi ved, hvilken ny teknologi, du gerne til teste. På den baggrund fastlægger vi rammerne for testområdet, og vi udsteder en tilladelse, hvor forudsætningerne for udførelsen af test fremgår.

Du kan kontakte os på: mrj@dma.dk.

For at vi kan vejlede dig bedst muligt, er der en række spørgsmål, du med fordel kan overveje:

  • Typer af testområder
    Skal du sejle ubemandet eller med fjernstyrede skibe, eller skal du teste teknologi til at identificere anden skibstrafik, kan det være noget, som får betydning for valg af test-område.

  • Typer af farvand
    Har du brug for at teste i særligt kolde farvande? Har du behov for at teste, hvor farvandet er særligt dybt eller særligt roligt?

  • Betydningen for andre skibe eller aktiviteter i testområdet
    Er det muligt at overholde søvejsreglerne, eller skal der laves særlige vilkår i testområdet?

  • Bemandingen om bord
    Hvad skal bemandingen være, mens du tester, og hvad skal dens rolle være? Kan der gribes ind, hvis der sker noget utilsigtet?

  • Indhentning af tilladelser
    Der kan være behov for at kontakte andre myndigheder for at indhente tilladelser til projektet. Søfartsstyrelsen bistår gerne med kontakten til andre myndigheder. Det vil typisk være havne, miljømyndigheder og evt. luftfartsmyndigheder ved droneflyvning.

  • Varighed af test
    Hvor lang tid har du behov for at teste? Er det i korte perioder eller er det over længere tid, og hvor ofte skal du teste?

  • Krav efter lovgivningen som skal opfyldes
    Søfartsstyrelsen vil bistå med at afklare de mere formelle krav, i forhold til lovgivningen.

Vejledning fra IMO

IMO’s Søsikkerhedskomite godkendte på deres møde i juni 2019 en vejledning for tests af aktiviteter med autonome skibe. Formålet med vejledningen er at hjælpe relevante myndigheder og interessenter med at sikre, at testaktiviteter med autonome skibe (MASS) og relaterede systemer og infrastruktur udføres sikkert, og under behørig hensyntagen til miljøbeskyttelse.

Se eksempler på testaktiviteter

​Vækstplanen: Det Blå Danmark – et globalt maritimt kraftcenter

Danmark giver bl.a. tilladelse til test af:

  • Nye maritime teknologier
  • Digitale systemer
  • Produktions- og driftsformer
  • Energiproduktion.

Hvorfor teste i Danmark?

  • Stor tilstedeværelse af redere, herunder mange med passion for at udforske forretningsmuligheder i ny teknologi
  • Mulighed for stor variation i maritime testmiljøer på overskueligt geografisk område, da danske farvande omfatter tæt trafikerede områder, snævre og grunde passager, broer og områder med dybt vand
  • Danmark kan desuden assistere ift. test i arktisk farvand.

 Relateret indhold

 Kontakt

Kontakt

Maritim regulering og jura
Maritim regulering og jura
+45 72 19 60 00