Det maritime sektorsamarbejde med Kina


Sektorsamarbejdet har fokus på maritim sikkerhed og grøn søfart.

Kina er en vigtig søfartsnation. Det strategiske sektorsamarbejde skal fremme samarbejdet med de kinesiske myndigheder om sikker og grøn skibsfart gennem bl.a. udvekling af best practice og samarbejde om  international regulering. Desuden er det et formål at forbedre rammevilkår danske rederier og fremme muligheder for danske maritime virksomheder i Kina.

Samarbejdet dækker det maritime område bredt og har bl.a. fokus på at styrke best practice inden for:  

  • Undersøgelser af maritime ulykker
  • Kontrol af skibe i havne
  • Kontrol af skibes svovludledning
  • Kontrol af udledning af ballastvand.

Desuden udveksles bl.a. viden og erfaringer med fx digitalisering af skibe, nulemissionsskibe, alternative brændstoffer og offshore fartøjer. Det har bl.a. givet mulighed for at præsentere danske virksomheders løsninger. Herudover har myndighedssamarbejdet styrket relationerne, hvilket bl.a. har udmøntet sig i øget samarbejde i internationale fora om fx klima og havariundersøgelser.   

De kinesiske partnere i samarbejdet er China Maritime Safety Administration (MSA) og Ministry of Industry and Information Technology (MIIT). Sektorsamarbejdet har været i gang siden 2017. Fase 2 af projektet startede i foråret 2020.

 Kontakt

Kontakt

 
  
72 19 60 00