1Hovedprincipper

Hovedprincipper for afmærkning i danske farvande

Afmærkningssystemet følger hovedsageligt international praksis, som anbefalet af IALA (International Association of Marine Aids to Navigation and Light House Authorities). Hovedprincippet for farvandsafmærkning i vores del af verden (Region A) er »grønt om styrbord« og »rødt om bagbord«, når et skib er for indgående.

Afmærkningssystemet følger hovedsageligt international praksis, som anbefalet af IALA (International Association of Marine Aids to Navigation and Light House Authorities). Hovedprincippet for farvandsafmærkning i vores del af verden (Region A) er »grønt om styrbord« og »rødt om bagbord«, når et skib er for indgående.

I lukkede fjorde og indløb til havn eller red er et skib for indgående, når det kommer fra søen. I følgende danske farvandsområder skifter afmærkningen retning for indgående:

  • Vadehavet: S for Esbjerg
  • Limfjorden: Hestehage W for Aalborg
  • Bøgestrøm: Dronning Alexandrines Bro (Ulvsund)
  • Farvandet Syd for Fyn: Ud for Svendborg Havn
  • Als Sund: Kong Chr. X‘s Bro i Sønderborg

Det siger loven

Søfartsstyrelsen fastsætter og godkender som myndighed afmærkning i henhold til Bekendtgørelse nr. 45 af 22. januar 2015 om afmærkning mv. i dansk afmærkningsområde (se kap. 13). Afmærkning af danske farvande er opdelt i statslige og private afmærkningsområder. Principperne for, hvornår det ene eller andet gælder, er beskrevet i Lov om sikkerhed til søs § 8. Grænser for afmærkning af danske farvande følger som udgang

Grænser for afmærkning i danske farvande

Hovedfarvande og gennemsejlingsfarvande

I korte træk er det Søfartsstyrelsen, der foranlediger afmærkning i hovedfarvandene Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen efter normal praksis til en vanddybde på 6 meter.

Søfartsstyrelsen afmærker også gennemsejlingsfarvandene. Et gennemsejlingsfarvand er en naturligt dannet hovedtransportåre, der forbinder to hovedfarvande og har en mindste vanddybde på 4 meter samt gennemsejlingsfarvande, som er kunstigt skabte og vedligeholdt af staten. Gennemsejlingsfarvande er Limfjorden, Storebælt, Lillebælt, Øresund, Svendborg Sund og Smålandsfarvandet via Grønsund til Østersøen.

Sikker ankerplads

Det sidste tilfælde, hvor Søfartsstyrelsen sørger for afmærkning, er til såkaldt »sikker ankerplads«. Ved »sikker ankerplads« forstås ethvert område i tilknytning til et hovedfarvand, hvortil føreren af et fartøj uden at sætte kravet om udvisning af godt sømandskab på spil, kan føre sit fartøj til ankers. Søfartsstyrelsen er af den opfattelse, at den eksisterende afmærkning ind til 6 meter i hovedfarvandene tilgodeser sådan sikker navigation. Søfartsstyrelsen afmærker i dag tre steder til »sikker ankerplads«, nemlig fra Nordsøen gennem Grådyb ved Esbjerg, fra Nordsøen gennem Thyborøn Kanal og fra Kattegat gennem den gravede rende over Lynæs Sand til Isefjorden.

Private interessenter

Alle andre steder er det private interessenter, der afholder omkostninger til og vedligeholdelse af afmærkning. Det gælder f.eks. havne, sekundære løb og områder i forbindelse med hoved- og gennemsejlingsfarvande. Det er dog Søfartsstyrelsen som myndighed, der giver tilladelse og godkendelse til denne afmærkning. Hvis flere havne, f.eks. i en fjord, ikke kan blive enige om fordeling af udgifter til afmærkning, er det Kystdirektoratet, der bestemmer fordelingen, jævnfør Lov om havne. Som eksempel på områder, der afmærkes som en privat forpligtigelse, kan nævnes Randers Fjord, Roskilde Fjord, dele af Vadehavet samt farvandet nord om Mors i Limfjorden. Sidstnævnte område betragtes som en sekundær omsejling af en ø i et gennemsejlingsfarvand.

Opmålingsfartøjer i Grønland

2Fyrkarakter

Fyrkarakter og fyrkarakteristik

De anvendte forkortelser på illustrationen er de internationalt vedtagne betegnelser for fyrkarakterer (se listen over forkortelser bagerst). Fyrkarakteren anføres for lysafmærkning, hvad enten den er anbragt på en lystønde, fyr eller fyrbåke.

På illustrationerne er fyrkaraktererne vist med hvidt lys (W). Fyrkarakterer findes også med farverne grøn (G), rød (R), gul (Y), blå (Bu) og ravgul (Am). Hvis fyrkarakteren ikke er hvid, er farven anført i fyrkarakteren. En grøn sideafmærkning fremstår eksempelvis med fyrkarakteren Fl(3)G.10s i søkort, hvilket betyder, at der vises 3 grønne blink, som gentages regelmæssigt hvert 10. sekund.

De fyrkarakterer, der gentages regelmæssigt, vil i dette hæfte også beskrives med en efterfølgende fyrkarakteristik, som anfører den tidsmæssige fordeling af lys og mørkeperioder indenfor fyrkarakterens samlede tidsperiode. Eksempelvis vil en grøn sideafmærkning yderst i en fjord have fyrkarakteristikken (1+1+1+1+1+5) for en 10 sekunders periode eller (1,5+1,5+1,5+1,5+1,5+7,5) for en 15 sekunders periode, hvor tallene med fed angiver længden i sekunder af hvert enkelt af de 3 grønne lysblink i en periode.

Fyrkarakteren er anført i søkort og nautiske håndbøger, mens fyrkarakteristikken er en teknisk definition, som normalt ikke anføres.

3Sømærker

Flydende afmærkning

Den flydende afmærkning følger det internationalt anerkendte MBS (Maritime Bouyage System, Region A). Flydende afmærkning kaldes også sømærker og kan inddeles i disse hovedformer:

Sømærkerne findes både med lys (lystønder og stager med lys) og uden lys (dagsømærker/vagere). Internationale regler stiller krav til sømærkernes udformning og farven af den synlige del, så de er genkendelige på tværs af landegrænser, og så den sejlende altid ved, til hvilken side afmærkningerne skal passeres.

Sømærkernes betydning

Sømærkernes forskellige betydning vises ved en kombination af form, farve og topbetegnelse. Mindst 2 af de 3 kendetegn for dagsømærket skal være opfyldt, for at Søfartsstyrelsen godkender afmærkningen. For lystønder angives betydningen tillige med fyrkarakter og fyrkarakteristik.

Der findes flere forskellige størrelser af sømærker med samme betydning, og deres udformning kan variere fra symbolerne i søkort og sejladshåndbøger. Formen på en stage kan eksempelvis være smal eller bred, og visse stager kan være bundfaste i lavvandede områder, som i Vadehavet.

Lysrefleksbånd

Alle sømærker skal have lysrefleksbånd eller have lysrefleks indstøbt. De skal anbringes som mindst 8 cm brede vandrette bånd højt på sømærket. Anvendes mere end 1 bånd, skal afstanden mellem båndene være mindst lige så stor som det bredeste bånd. Udformningen af lysrefleksbåndene fremgår af illustrationerne for hver enkelt afmærkningstype i dette kapitel.

Supplerende udstyr på sømærker

Sømærker skal som udgangspunkt være forsynet med radarreflektor. Særligt vigtige sømærker kan derudover være forsynet med Racon (se 10.2), så sømærket bliver tydeligere markeret på radaren end de andre objekter i området. Sømærkerne kan også suppleres med en AIS-afmærkning (se 10.1).

Markering

Markering, som eksempelvis oppustelige balloner, adskiller sig fra flydende afmærkning ved ikke at opfylde 2 af de 3 krav til dagsømærker. Markering kræver også godkendelse fra Søfartsstyrelsen.

Afmærkningstyper

Der beskrives i det følgende 6 typer afmærkning:

3.1 Sideafmærkning
3.2 Skillepunktsafmærkning
3.3 Kardinalafmærkning (kompasafmærkning)
3.4 Isoleret fareafmærkning
3.5 Midtfarvandsafmærkning
3.6 Specialafmærkning

Der anvendes desuden vragafmærkning (se 4.2).

3.1 Sideafmærkning

Hvor: Sideafmærkning benyttes til afmærkning af sejlbart område i sunde, fjorde, sejlløb, render, anbefalede ruter m.m.

Hvad: Sømærkerne har farve efter »retning for indgående«, som defineret i det enkelte farvandsområde (se kortet kap. 1), og er »grønt om styrbord« og »rødt om bagbord«.