Fuldmagter til brug for skibsregistrering

Hvis du ikke selv kan eller vil underskrive et dokument, kan du, som fuldmagtsgiver, oprette en fuldmagt til en anden fysisk eller juridisk person (fuldmægtig), som kan underskrive på dine vegne.

Der henvises i det hele til bekendtgørelse om skibsregistrering kapitel 6.

Alle dokumenter du anmelder til Skibsregistret med henblik på registrering, skal være underskrevet af den, der er berettiget til at disponere (underskrive) vedr. den ret, som dokumentet drejer sig om. Det kan være en ejendomsret (fx bilbrev, skøde), et pant, en rådighedsindskrænkning, en anmeldelsesblanket mv.

Det er muligt for alle med MitID at udstede en digital fuldmagt direkte i DSRG-selvbetjeningsløsningen eller at udstede en fuldmagt på skibsregistrets fuldmagtsblanket – blanket II 24, link. Endelig kan alle som ikke har MitID eller som nok har MitID, men som ønsker at udstede fuldmagten til en juridisk person og ikke til en fysisk person udstede en fuldmagt på papir.

En fuldmagt har virkning, når den er udstedt i DSRG, Selvbetjeningsløsningen.

Endelig er det for alle muligt at udstede en fuldmagt på papir i et selvvalgt format, som lever op til Skibsregistrets krav. Som fremgår under punktet?

Bemærk, at alle fuldmagter skal udstedes til fysiske eller juridiske personer, som kan underskrive med MitID.

Indtil registrering af det forhold en fuldmagt omhandler, kan den anmeldte fuldmagt altid tilbagekaldes. Når en fuldmagt er tilbagekaldt kan de befuldmægtigede ikke længere på den baggrund agere ´på vegne af fuldmagtsgiver.

Fuldmagter anmeldt i DSRG eller fuldmagter digitaliseret og indlagt i DSRG af skibsregistrator kan trækkes tilbage direkte i DSRG. På den måde får tilbagetrækningen virkning straks efter tilbagetrækning er anmeldt.

Alle fuldmagter kan endvidere tilbagekaldes ved skriftlig henvendelse til skibsregistrator. Tilbagekaldelsen får retsvirkning fra det tidspunkt, hvor skibsregistrator har modtaget tilbagekaldelsen og efter omstændighederne digitalt har trukket fuldmagten tilbage i DSRG, selvbetjeningsløsningen.

Nedenfor er vejledninger til de forskellige måder en fuldmagt kan anmeldes på.

Du finder fuldmagtsblanketten II 24 her (link). (Blanket kommer snarest).

Husk, at hvis fuldmagtsgiver kan underskrive med MitID kan fuldmagten også udstedes direkte i DSRG, Selvbetjeningsløsningen.

Hvis blanketten underskrives, med fysisk ”våd” underskrift, skal der tilføjes vitterlighedsvidner. Dette er fortrykt, hvis du ved print afkrydser husker at svare ”Nej” til spørgsmålet om der ønskes underskrevet med MitID.

Skibsregistret har udarbejdet en standardfuldmagt (Blanket kommer snarest), men du kan også vælge selv at oprette en fuldmagt. Hvis du selv opretter fuldmagten, så vær opmærksom på, at følgende skal oplyses i fuldmagten:

  • Fuldmagtsgivers navn, adresse, fødselsdato, CPR/CVR nummer eller for udenlandske personer og selskaber, pas- eller ID nummer/selskabsnummer i hjemlandet
  • Skib/e, som registreringen vedrører skal identificeres med oplysning om kendingsbogstaver og skibets navn. I fuldmagter vedr. skibe, som endnu ikke er registrerede og som ikke har kendingsbogstaver, kan skibet identificeres med IMO-nummer eller byggeår, byggenummer og byggeværft, forudsat at oplysningerne bekræftes andet steds, fx i skibets målebrev udstedt af dansk autoriseret måler
  • Det skal detaljeret oplyses, hvilke dispositioner, der gives fuldmagt til
  • Fuldmagten bør indeholde en udløbsdato og evt. maksimum eller minimum på dispositionens værdi i en selvvalgt valuta

Dokumentation af underskriveres underskriftkompetence, datering og identitet se "Dokumentkrav ved skibsregistrering" punktet Originale, daterede og tydelige underskrifter og dokumentation for underskriftkompetence

Generalfuldmagter, fremtidsfuldmagter og fuldmagter uden udløbsdato kan accepteres efter en konkret vurdering.

Skibsregistret henstiller dog, at sådanne fuldmagter normalt ikke er ældre end tre år, samt at fuldmagter udstedt af selskaber afspejler selskabets aktuelle tegningsforhold.