Danmark er en internationalt anerkendt søfartsnation. Danmark er pt. verdens 14. største flagstat og verdens 8. største operatør af tonnage. Op mod ti procent af verdenshandlen (målt i værdi) fragtes af danske rederier, og dansk søfart er Danmarks største eksporterhverv.

Det Blå Danmark består af den maritime klynge, der bl.a. omfatter skibe, rederier, befragtere, udstyrsindustri, skibsdesign, havne samt offshoreindustrien mv. Skibsfarten er og bliver dog motoren i klyngen. Klyngen skaber vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Den direkte og indirekte beskæftigelse er godt 100.000 personer svarende til 3,8 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Samtidig står danske maritime virksomheder for knap 25 pct. af Danmarks samlede eksport, hvoraf 22 pct. udgøres af søtransport. Af samme grund er den danske tonnageskatteordning og DIS-ordning afgørende elementer i de danske rammevilkår.

Den maritime sektor er et globalt konkurrenceudsat erhverv, og konkurrencen skærpes fortsat. Den globale skibsfart er stadig påvirket af efterdønningerne af den økonomiske krise, afmatning af nye vækstmarkeder, usikkerhed på verdensmarkedet, overkapacitet af skibe og deraf faldende globale fragtrater. Samtidig er skibsfarten karakteriseret ved, at investeringerne i produktionsapparatet er store, og at produktionsapparatet nemt kan flytte fra land til land. Det stiller særlige krav til rammevilkårene, den offentlige administration og service samt arbejdskraftens kompetencer, hvis den danske styrkeposition skal fastholdes.

Den hårde internationale konkurrence blandt rederierne har afsmittende virkning på de øvrige dele af det maritime erhverv, der leverer til eller servicerer skibsfarten. På kort sigt betyder det udfordringer, mens der på længere sigt forventes at opstå nye vækstmuligheder på det globale marked for Det Blå Danmark fx inden for grønne og digitale løsninger.

Danmark har en stærk maritim klynge med dygtige virksomheder og medarbejdere. Den danske maritime klynges købmandskab, kompetencer og kreativitet skal videreudvikles til gavn for både de maritime virksomheder og
Danmark.

For at fastholde den danske maritime styrkeposition er der behov for at se på, hvordan Det Blå Danmark kan fremtidssikres. Der skal arbejdes for at fastholde og etablere rammerne for, at de maritime erhverv kan være konkurrencedygtige frem mod 2025. Derfor nedsætter regeringen et vækstteam for Det Blå Danmark. Vækstteamet skal medvirke til at sikre et solidt grundlag for regeringens videre arbejde med en vækststrategi for Det Blå Danmark.

Vækstteamet for Det Blå Danmark får således til opgave at komme med anbefalinger til tiltag, der kan forbedre Det Blå Danmarks internationale konkurrenceevne i 2025.

 

Vækstteamet skal komme med sit bud på, hvordan Det Blå Danmark fastholder og udbygger sin globale styrkeposition sådan, at Danmark og de danske maritime virksomheder også i fremtiden kan konkurrere med de dygtigste i verden.

Vækstteamets arbejde struktureres ud fra tre hovedspor:

1. Belyse aktuelle udfordringer og barrierer for vækst i Det Blå Danmark

Vækstteamet skal identificere udfordringer og barrierer, som erhvervet står overfor i dag. Det kan fx være eksempler på overimplementering af internationale regler samt nationale særkrav, identificering af unødvendige administrative byrder samt behov for regelforenkling mv.

2.  Belyse mulige udfordringer og barrierer for vækst i Det Blå Danmark frem mod 2025

Vækstteamet skal komme med sit bud på de langsigtede udfordringer og barrierer, som sektoren står overfor frem mod 2025. Det skal blandt andet ses i lyset af den internationale markedsudvikling, behov for kompetencer og globale udviklingstendenser som fx digitalisering mv., øget internationalisering af erhvervet og de muligheder og udfordringer der følger heraf.

3) Udarbejde konkrete anbefalinger til fremtidsrettede vækstvilkår

Med udgangspunkt i analyserne af udfordringer og barrierer skal vækstteamet levere konkrete forslag til, hvad der skal til, for at virksomhederne i Det Blå Danmark også fremover har gode rammevilkår og konkurrencedygtige vækstvilkår. Der kan fx udarbejdes forslag inden for de følgende temaer:

• Regelforenkling og administrative lettelser, eksempelvis gennem harmonisering af regler.
• Internationalt skibsregister i verdensklasse, så det er attraktivt at have skibe under dansk flag, fx ved at digitalisere den offentlige service.
• Blå vækst i hele Danmark, vha. standardisering og brug af digitale løsninger.
• Adgang til kvalificeret arbejdskraft og relevante kompetencer (generation vækst).

Finansieringen af Vækstteam for Det Blå Danmarks arbejde og evt. anbefalinger vil skulle afholdes inden for ministeriernes eksisterende økonomiske rammer.

Vækstteamet sammensættes af en formand med CEO-erfaring fra en større internationalt orienteret maritim virksomhed og med deltagere fra et antal danske maritime virksomheder, der arbejder inden for globale eller lokale potentielle vækstområder, repræsentanter med erfaring fra den maritime sektors forsknings- og uddannelsesmiljø samt en repræsentant med viden om maritim regulering og administration.

Vækstteamet skal inddrage en bredere kreds af interessenter fra Det Blå Danmark i sit arbejde, fx i form af et eller flere seminarer og/eller møder med lokale maritime klynger. 

Vækstteamet skal senest afrapportere inden udgangen af 1. kvartal 2017.

Vækstteamet sekretariatsbetjenes af Erhvervs- og Vækstministeriet (formand), Uddannelses- og Forskningsministeriet, Transport- og bygningsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansministeriet. Øvrige ministerier kan inddrages efter behov.

.