1

Digitale beviser for søfarende og rederier

Vores løsning tilbyder det første skridt for digitale beviser for søfarende, til dit rederi. Rederier og bemandings virksomheder kan her ansøge om anerkendelsesbeviser på vegne af søfarende, og følge status på deres igangværende ansøgninger. Vi har gjort det lettere at ansøge, især hvis der søges om bevis for en søfarende, der deler beviser og data med dit rederi. Vi tilbyder muligheden for automatisk udstedelse og straks tilgængelighed af CRA, som digitalt bevis.

Vores implementering af digitale beviser for søfarende, skal bane vejen for, at det maritime erhverv effektiviseres.
Vi sigter mod, at du eksempelvis, døgnet rundt, vil kunne løse en udfordring om besætningsskifte der haster, uden at være afhængig af fysiske beviser, der først skal fragtes jorden rundt.
Derfor vil du på denne platform, kunne se beviser for de søfarende, både digitale og hidtidige registreringer, som aktivt har valgt at dele med dit rederi.

Dette er første skridt.
De næste skridt vi vil tage, er at tilbyde deling af data og beviser, direkte fra vores systemer til jeres.
På den måde, bliver data tilgængelig hos jer automatisk, hvor I har brug for den.
Derudover vil vi udvide puljen af beviser, som Søfartsstyrelsen udsteder digitalt, således at pakken af data for en søfarende bliver mere komplet.

Gå til selvbetjening

2

Adgang til løsningen

Der kræves login for at anvende denne selvbetjening.

For danske rederier og medarbejdere, anbefales NemID/MitID medarbejdersignatur, knyttet til selskabets CVR-nummer.
Dette giver automatisk adgang til dit rederi.

Udenlandske medarbejdere og selskaber uden CVR-nummer, kan benytte brugernavn/password.
Adgang oprettes manuelt i samarbejde med Søfartsstyrelsen.

Er du sat op som administrator for selskabet, kan du tilføje nye brugere, som oprettes med automatisk adgang og modtager en mail om adgangen.
Det er også muligt at få en fælles adgang, for eksempelvis et team af brugere i rederiet, dette aftales også i samarbejde med Søfartsstyrelsen.

Gå til selvbetjening

3Videovejledning

Bestil anerkendelsesbevis for nye søfarende i dit rederi

Vi har gjort ansøgning om anerkendelsesbevis meget lettere og hurtigere, ved at spare dig for manuel indtastning og mindre behov for dokumentation.

Vi har fjernet flest mulige dokumentationskrav, og kan nu styre de specifikke krav til alle typer anerkendelsesbeviser.
Du vil derfor blive guidet til kun, at skulle uploade den nødvendige dokumentation, dermed slipper du for at huske på disse eller have checklister.

Derudover tilbyder vi nu automatisk udstedt CRA, som digitalt bevis, såfremt du har brug for dette.
Vi kan tilbyde automatisk CRA i langt de fleste tilfælde, og det vil være et aktivt tilvalg for dig.

Du kan følge status på alle jeres ansøgninger, fra vi modtager dem, til de er behandlet, dette giver dig overblik og mulighed for at agere hurtigst muligt, hvis noget mangler for ansøgningen.

Når du søger om anerkendelsesbevis, opretter vi samtidig automatisk adgang til den søfarende, og sender dem en mail med alle nødvendige oplysninger til login.
På den måde får de adgang til egne data og digitale beviser, og kan dermed starte deling med jeres rederi.

4Videovejledning

Bestil anerkendelsesbevis for søfarende i dit rederi

Vi har gjort ansøgning om anerkendelsesbevis meget lettere og hurtigere, særligt når en søfarende allerede deler data og beviser med jer.

Vi har fjernet flest mulige dokumentationskrav, og kan nu styre de specifikke krav til alle typer anerkendelsesbeviser.

I dette tilfælde, skal du ikke angive oplysninger om den søfarende, og vi kan på baggrund af data indsnævre behovet for dokumentation til ansøgningen.

Vi tilbyder automatisk udstedt CRA, som digitalt bevis, såfremt du har brug for dette.
Vi kan tilbyde automatisk CRA i langt de fleste tilfælde, og det vil være et aktivt tilvalg for dig.

Du kan følge status på alle jeres ansøgninger, fra vi modtager dem, til de er behandlet, dette giver dig overblik og mulighed for at agere hurtigst muligt, hvis noget mangler for ansøgningen.

5Videovejledning

Start deling for en søfarende

Vi viser her hvor nemt og hurtigt en søfarende kan give aktivt samtykke til, at dele sine beviser og data med dit rederi. Dette for at give dig indblik i, hvordan og hvor nemt de søfarende starter delingen, således at du og rederiet også har mulighed for, at guide søfarende til dette.

6Videovejledning

Stop deling for en søfarende

Vi viser her hvordan du stopper delingen for en søfarende. Søfarende kan starte deling, ved at give aktivt samtykke til, at dit rederi får adgang til den søfarendes data og beviser. Både du og den søfarende kan til enhver tid stoppe delingen, hvilket fjerner tilgængeligheden øjeblikkeligt. Stopper du delingen, modtager den søfarende automatisk en besked med orientering om dette.

7Videovejledning

Digital fartstidserklæring

Vi viser her hvor nemt og hurtigt en søfarende kan registrere fartstid og indhente en fartstidserklæring hos dig. Slut med at sende, printe, underskrive og stemple erklæringen, og retur. Vi gør det med denne løsning meget lettere for dig og den søfarende.