1

Formål

Det skal fremhæves, at vejledningen skal føre til præciseringer i forhold til vurderingen af egnethed, og at det ikke er en skærpelse af bekendtgørelsen.

Det er altid Søfartslægens skøn og lægefaglige vurdering, der skal ligge til grund for vurderingen af den søfarende.

Hvis søfartslægen vurderer, at den søfarende er uegnet til røgdykning, skal søfartslægen sætte kryds i ” Nej” under egnet til røgdykning i blanketten for indberetning af lægeundersøgelser og journalføre årsagen.

Den søfarende har efterfølgende mulighed for at indbringe afgørelsen for Ankenævnet for Søfartsforhold.

Den søfarende har endvidere mulighed for at fremskaffe en specialistudtalelse, som understøtter egnethed til røgdykning. 
Såfremt der foreligger en sådan specialistudtalelse eller nye helbredsoplysninger med betydning for sagen, kan den søfarende på baggrund af de nye oplysninger rette henvendelse til Søfartsstyrelsen med henblik på indstilling til en fornyet vurdering af egnethed til røgdykning ved udstedelse af nyt sundhedsbevis.

Hvis søfartslægen i sin vurdering fraviger de principper, der er beskrevet i denne vejledning samt i bekendtgørelsen, skal dette fremgå af dokumentationen i den søfarendes journal.

2

Grundlag for helbredsvurdering

Vurdering af egnethed til røgdykning skal tage udgangspunkt i gældende regler: Bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1463

Vejledningen indebærer ikke skærpede krav, men præciserer relevante forhold i praksis.

Ved vurderingen skal der tages højde for, at røgdykning foregår under forhold, hvor brug af personligt beskyttelsesudstyr indebærer, at den pågældende ikke har mulighed for at foretage relevante målinger eller anvende akut medicin under indsatsen.

Dette omfatter eksempelvis manglende mulighed for anvendelse af inhalationsmedicin, behandling ved hypoglykæmi samt anvendelse af anfalds medicin. Dette skal indgå i den samlede lægefaglige vurdering.

3

Beskrivelse af belastninger ved røgdykning

Røgdykning i forbindelse med brandbekæmpelse ombord på skibe er en indsatsform, der indebærer betydelig fysisk og psykisk belastning og stiller krav til deltagerens helbredsmæssige egnethed.

Arbejdet foregår typisk i lukkede, trange og uoverskuelige områder med begrænset sigtbarhed, forhøjet temperatur og vanskelige adgangsforhold. Indsatsen udføres iført personligt beskyttelsesudstyr, herunder trykluftapparat, hvilket medfører øget vægtbelastning og respiratorisk modstand.
Indsatsen indebærer desuden håndtering af tungt udstyr, herunder brandslanger, hvilket medfører betydelig fysisk belastning. Arbejdet foregår ofte i kravlende eller foroverbøjede stillinger og under passage af forhindringer, hvilket yderligere øger den fysiske belastning.

Røgdykning forudsætter:

  • tilstrækkelig fysisk kapacitet og udholdenhed til arbejde under høj belastning
  • tilstrækkelig hjerte- og lungefunktion
  • tilstrækkelig mobilitet og evne til at passere snævre passager og nødudgange
  • psykisk robusthed og evne til at arbejde under stressede forhold samt i fysisk trange område.

Der må ikke foreligge forhold, der kan kompromittere sikkerheden under indsatsen.

4

Syn, hørelse og parakliniske undersøgelser

Syns- og hørekrav er de samme som fastsat i bekendtgørelsen. Man behøver ikke at være skikket til udkig for at være egnet til røgdykning.

Denne vejledning lægger ikke op til yderligere parakliniske undersøgelser eller fysiske tests i forhold til kravene i Bekendtgørelsen, såfremt den kliniske vurdering findes tilstrækkelig til at afgøre egnetheden.

Supplerende undersøgelser kan foretages efter lægens skøn, herunder eksempelvis spiometri ved mistanke om lungesygdom eller EKG ved mistanke om hjertesygdom. Alternativt kan den søfarende henvises til relevant speciale mhp. udredning.

Søfartslægen skal dog træffe beslutning om egnethed til røgdykning ud fra de foreliggende helbredsoplysninger i forbindelse med lægeundersøgelsen som nævnt ovenfor under punkt 1.

Nedenfor angives eksempler på psykiske og fysiske forhold, der efter en konkret lægefaglig vurdering kan medføre, at en søfarende ikke er egnet til røgdykning. Listen er ikke udtømmende, og vurderingen beror i alle tilfælde på en samlet vurdering af funktionsevne og sikkerhed i relation til de konkrete krav ved røgdykning.

5

Psykiske forhold

Ved vurdering af den søfarendes psykiske tilstand, kan søfartslægen overveje om følgende kan påvirke den søfarendes funktion som røgdykker:

  • betydelig klaustrofobi
  • betydelig angst
  • andre forhold der påvirker handleevne
6

Hjerte- og kredsløbsforhold

Ved vurdering af hjerte- og kredsløb, kan søfartslægen overveje om følgende kan påvirke den søfarendes funktion som røgdykker:

  • uafklaret hjertesygdom
  • risiko for pludselig påvirkning, herunder pludseligt tab af bevidsthed
  • utilstrækkelig fysisk arbejdskapacitet i relation til indsatsen

Hvis den søfarende eksempelvis efter bekendtgørelsen er uegnet til arbejdsopgaver alene eller ej sikkerhedsopgaver bør det overvejes, om den søfarende er egnet til røgdykning.

 

 

7

Lungesygdomme

Ved vurdering af lungefunktion, kan søfartslægen overveje om følgende kan påvirke den søfarendes funktion som røgdykker:

  • utilstrækkelig lungefunktion i forhold til belastningen ved røgdykning
  • betydelig åndenød under belastning
  • forværring under indsats

Tilstande med behov for akut inhalationsmedicin (PN) i forbindelse med fysisk belastning eller ved symptomgennembrud vil som udgangspunkt tale imod egnethed til røgdykning.

8

Behov for akut medicin eller intervention

Tilstande, hvor der er behov for adgang til akut behandling eller monitorering i forbindelse med fysisk belastning, bør vurderes af søfartslægen. For eksempel:

  • akut inhalationsmedicin
  • behandling ved hypoglykæmi
  • nitroglycerin ved angina pectoris

Da sådanne tiltag ikke er mulige under røgdykning, vil tilstande med behov for akut behandling eller monitorering tale imod egnethed.

9

Akutte funktionspåvirkninger med eller uden bevidsthedstab

Tilstande, der spontant eller under fysisk eller psykisk belastning kan medføre pludselig svimmelhed, desorientering eller nedsat reaktions- eller handleevne, uanset årsag, med eller uden egentligt bevidsthedstab, kan tale imod egnethed til røgdykning.

Dette omfatter eksempelvis personer med tendens til pludseligt opståede episoder med svimmelhed eller lignende, som eksempelvis akutte anfald af Menière, hyppig BPPV eller symptomgivende ortostatisk hypotension, krampeanfald eller synkope.

Hvis den søfarende eksempelvis efter bekendtgørelsen er uegnet til arbejdsopgaver alene eller ej sikkerhedsopgaver bør det overvejes, om den søfarende er egnet til røgdykning.

10

Fysiske forhold og bevægeapparat

Ved vurdering af den søfarendes fysiske forhold og bevægeapparat, kan søfartslægen overveje om følgende kan påvirke den søfarendes funktion som røgdykker:

  • betydelige bevægeindskrænkninger
  • hindret fremkommelighed
  • nedsat evne til at håndtere udstyr
11

Samlet vurdering

Egnethed beror på en samlet lægefaglig vurdering af tilstrækkelig funktionsevne.

12

Supplerende krav om praktisk egnethed

Egnethed til røgdykning forudsætter både en lægefaglig vurdering og en praktisk vurdering.

Den lægefaglige vurdering foretages af søfartslægen. 
Den praktiske egnethed dokumenteres ved gennemført og bestået røgdykkerkursus, hvor den søfarende skal demonstrere evne til at:

  • modtage og følge instruktioner
  • anvende sikkerhedsudstyr korrekt
  • arbejde under fysisk belastning
  • bevæge sig i trange rum og passere forhindringer

Begge betingelser skal være opfyldt for, at den søfarende kan udføre røgdykning om bord.

En søfarende, der er fundet uegnet til røgdykning, vil kun kunne gennemføre kursus i brandbekæmpelse uden røgdykning.

13

Begrundelse for praktisk egnethedsvurdering

Den lægelige vurdering af egnethed til røgdykning baseres på helbredsoplysninger og objektiv undersøgelse og har til formål at identificere forhold, der kan indebære en sikkerhedsrisiko.

Vurderingen kan imidlertid ikke fuldt ud forudsige, hvordan den enkelte reagerer under de særlige belastninger, som røgdykning indebærer.

Først under praktiske forhold kan det afdækkes, om der foreligger ikke-erkendte forhold, såsom panikreaktioner, klaustrofobi eller manglende evne til at modtage og følge instruktioner.
Tilsvarende kan det påvises, om den pågældende har utilstrækkelig fysik til røgdykning, eller en kropsbygning eller funktionsevne, der hindrer korrekt anvendelse af personligt beskyttelsesudstyr.

Dette svarer til andre områder, hvor en lægelig vurdering alene ikke er tilstrækkelig, herunder ved erhvervelse af kørekort, gennemførelse af maritime uddannelser og opnåelse af certifikater, hvor helbredsmæssig egnethed skal suppleres af bestået teoretisk og praktisk prøve.

Den praktiske prøve har derfor blandt andet til formål at dokumentere, at røgdykning kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt i praksis og udgør et nødvendigt supplement til den lægelige vurdering.