1

Indledning

Det kan være vanskeligt at få et overblik over dine rettigheder og pligter som søfarende, da de både findes i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. og derudover i en række bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

Søfartsstyrelsen har derfor udarbejdet denne vejledning som en hjælp til dig som søfarende, hvor vi har forsøgt at beskrive reglerne på en mere overskuelig måde. Vi har medtaget enkelte sociale sikrings- og arbejdsmiljøregler, der er relevante for dig som søfarende.

Vores fremstilling her er ikke udtømmende, men det er vores håb, at den kan give dig et grundlæggende overblik over de rettigheder og pligter, der følger med din ansættelse som søfarende.

Du er altid velkommen til at kontakte Søfartsstyrelsen, hvis du har spørgsmål. Vores kontaktoplysninger fremgår af vores hjemmeside www.soefartsstyrelsen.dk. På hjemmesiden kan du også finde henvisninger til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. og de bekendtgørelser, som herudover regulerer dine rettigheder, pligter og arbejds- og levevilkår som søfarende.

Vejledningen er primært tiltænkt menige søfarende og indeholder derfor ikke de særlige regler, som vedrører skibsfører og skibsofficerer.

2

Hvem er søfarende?

Dine rettigheder afhænger af, om du er søfarende, omfattet af minimumsbekendtgørelsen eller ingen af de ovennævnte. Det kan du læse mere om i dette afsnit.

Søfarende

Du er søfarende, hvis du er ansat, forhyret eller arbejder om bord på et dansk skib. Det er derudover et krav, at du udfører funktioner om bord, som vedrører skibets drift i bred forstand. Du er således også søfarende, hvis du arbejder med skibets vedligeholdelse eller de ombordværendes forplejning.

Du er fx søfarende, hvis du er ansat til at udføre skibstjeneste om bord på et skib i søen, eller hvis du er skibslæge, sygeplejeske, håndværker, reparatør eller maler. Rengørings-, caterings- og restaurantpersonale, som udfører deres arbejde under sejladsen, er også søfarende.

Hvis du er i tvivl om, om du er søfarende, eller du og din arbejdsgiver er uenige, kan du rette henvendelse til Søfartsstyrelsen, som kan træffe afgørelse.

Hvis du er omfattet af søfarendebegrebet, har du en række rettigheder og nogle forpligtelser, ligesom du er omfattet af nogle sociale sikrings- og arbejdsmiljøregler. Disse kan du læse mere om i denne pjece.

Du er ikke søfarende, hvis du er skibsfører, men du har næsten alle de samme rettigheder og pligter som søfarende, ligesom du har forpligtelser over for skibet, besætningen, lasten og eventuelle passagerer. Du kan læse mere om søfarendebegrebet her.

Minimumsrettigheder til visse personer, der ikke er søfarende

Selvom du ikke er omfattet af søfarende-begrebet, kan du have krav på ansættelsesretlig beskyttelse, lig den de søfarende har. Det kan du få, hvis du er en af personkategorierne omfattet af den såkaldte minimumsbekendtgørelse.

Minimumsbekendtgørelsen gælder for dig, hvis du befinder dig om bord på et skib som led i dit arbejde, men du har en landbaseret ansættelse. Det gælder fx offshore-specialister, journalister, forskere og lignende personalegrupper, lægeteams og havariteams.

Hvis du er en af personkategorier omfattet af minimumsbekendtgørelsen, har du nogle af samme rettigheder som de søfarende. Du har fx ret til skriftlig ansættelsesaftale, hviletid, pleje om bord mv. Derudover skal du have et sundhedsbevis.

Læs mere om minimumsrettigheder til visse personer, der ikke er søfarende. Du kan finde minimumsbekendtgørelsen her.

Ikke-søfarende

Hvis du ikke er søfarende eller omfattet af minimumsbekendtgørelsen, kan Søfartsstyrelsen konkret vejlede dig om dine rettigheder, som afhænger af, om du fx er passager, lods eller noget tredje.

3

Dokumenter og beviser

Du kan i dette afsnit læse mere om, hvilke dokumenter og beviser du skal have for at kunne stå til søs på et dansk skib.

Søfartsbog

Fra den 1. januar 2017 er det ikke længere et krav for søfarende, der påmønstrer en stilling på et dansk skib at have en søfartsbog. Du kan stadig bruge en søfartsbog til at holde regnskab med din farttid.

Søfartsbogen er et identitetsdokument for søfarende og kan i mange sammenhænge bruges som et visum i forbindelse med landlov eller rejse til/fra påmønstringsstedet. Du skal være dansk statsborger og minimum 16 år for at få udstedt en søfartsbog. Søfartsstyrelsen udsteder søfartsbogen, som koster 500 kr. inkl. porto. Hvis du mister din søfartsbog, kan du bestille en ny online.

Læs mere om søfartsbøger og ansøgningsproceduren.

Det er dit eget ansvar at kunne dokumentere din farttid.

Læs mere om fartstid.

Sundhedsbevis

Lægeundersøgelse i Danmark:

Du skal have et gyldigt sundhedsbevis, hvor du er erklæret for egnet til skibstjeneste, eventuelt med begrænsninger. Sundhedsbeviset kaldes også for ”den blå bog”.

For at få et sundhedsbevis skal du få foretaget en lægeundersøgelse hos en søfartslæge. Dit sundhedsbevis skal fornyes hvert år, hvis du er under 18 år. Hvis du er over 18 år, skal det fornyes hvert andet år, medmindre lægen beslutter en kortere gyldighed. Det er søfartslægen, der udsteder eller påtegner sundhedsbeviset.

Læs mere om lægeundersøgelse her.

Der er også en liste over søfartslæger.

Betaling:

Du skal selv betale for lægeundersøgelsen, men kan få beløbet refunderet af din arbejdsgiver mod forevisning af kvittering. Har du ikke en arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor lægeundersøgelsen finder sted, kan den første arbejdsgiver, som ansætter dig, refundere beløbet, hvis du foreviser den originale kvittering fra søfartslægen. Hvis du er optaget på en uddannelse, som er godkendt af Søfartsstyrelsen, betaler styrelsen din lægeundersøgelse, og du behøver ikke lægge pengene ud.

Anerkendelse af sundhedsbeviser udstedt af udenlandsk myndighed:

Sundhedsbeviser udstedt af en udenlandsk myndighed, der har implementeret STCW-konventionen (den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold) og ratificeret MLC (konventionen om søfarendes arbejdsforhold) sidestilles med sundhedsbevis udstedt af en dansk søfartslæge.

Reglerne om lægeundersøgelse af søfarende finder du her. Søfartsstyrelsen skal for en god ordens skyld oplyse, at styrelsen forventer at udstede nye regler om lægeundersøgelse pr. 1. juli 2020. Disse kan du læse om på vores hjemmeside under ”Nyt om regler”.

Pas og visum

Søfartsbogen kan i nogle lande fungere som et visum. Du skal altid medbringe dit pas, hvis du sejler i udenrigsfart.

Du kan læse mere om visum på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Ansættelsesaftale (hyrekontrakt)

Du skal have en skriftlig ansættelsesaftale, når du skal arbejde på et skib. Ansættelsesaftalen, som også kaldes for en hyrekontrakt, skal senest være indgået, når du tiltræder tjenesten om bord på skibet. Du skal også have mulighed for at rådføre dig med en rådgiver, inden du underskriver kontrakten.

Du kan læse mere om nogle af de forhold, du skal være opmærksom på vedrørende ansættelsesaftaler her (DK)

4

Nogle af dine rettigheder, når du er til søs

Grundlæggende rettigheder

Nedenfor kan du læse om nogle af dine grundlæggende rettigheder som søfarende, når du er om bord på skibet.

Unge søfarende mellem 16 og 18 år

Du skal som minimum være fyldt 16 år, når du står til søs. For at beskytte de søfarende mellem 16 og 18 år, er der fastsat særlige regler for denne gruppe af søfarende, fx om blandt andet hviletid, natarbejde og lægeundersøgelse.

Hyrekontrakt

Du skal have udleveret en kopi af den underskrevne ansættelsesaftale. Ansættelsesaftalen er dit bevis på, hvad der er aftalt med arbejdsgiveren.

Klageprocedurer

Du skal have udleveret en kopi af de procedurer, der gælder for klager om bord på skibet. Klageproceduren skal inkludere kontaktoplysninger til Søfartsstyrelsen, ligesom der skal være angivet en eller flere personer på skibet, som i fortrolighed kan give dig upartisk råd om din klage og på anden måde hjælpe dig med at gennemføre de klageprocedurer, der er på skibet.

Sikkerhed og sundhed

Du har krav på beskyttelse og nødvendigt beskyttelsesudstyr mod ulykkestilfælde og sundhedsfarlig påvirkning under dit arbejde.

Kost og drikkevand

Du har krav på god og tilstrækkelig kost. Kosten skal fordeles på tre hovedmåltider og et eller flere mellemmåltider i et omfang, så alle om bord kan blive mætte.

Kosten skal være sammensat på en sådan måde, at det nødvendige indhold af proteiner, fedt og kulhydrater samt vitaminer, mineraler og salte tilgodeses. Kosten skal være varieret mest muligt og fremtræde indbydende. Kostens sammensætning skal endvidere afpasses efter de søfarendes religiøse overbevisning og kulturelle baggrund.

Kosten skal være gratis, men det kan aftales, at retten til gratis kost kan opfyldes ved udbetaling af et kompenserende kostpengebeløb. Et kompenserende kostpengebeløb kan udbetales sammen med lønnen.

Derudover skal der være drikkevand af god kvalitet, som er tilgængeligt i en tilstrækkelig mængde.

Fritid

Du har ret til at gå i land i din fritid, når skibet ligger i havn eller på sikker ankerplads, medmindre din tilstedeværelse om bord er påkrævet, f.eks. af sikkerhedsmæssige grunde eller skibets forestående afsejling. Vær desuden opmærksom på, om anløbslandet vil tage imod dig. Hvis du er i besiddelse af en søfartsbog og befinder dig i et land, som har tiltrådt ILO konvention nr. 108 eller 185 om søfarendes id, vil søfartsbogen kunne give dig adgang til landlov.

Forsikring

Rederiet skal tegne en forsikring eller stille anden garanti, som sikrer dig, hvis du bliver efterladt.  Den skal sikrer, at der er midler til at dække efterladte søfarendes hjemtransport og underhold samt tilgodehavende lønkrav og andet vederlag. Lønkrav omfattes dog kun i det omfang, disse ikke dækkes af Lønmodtagernes Garantifond.

Forsikringerne omfatter ikke en række ydelser, herunder sygesikringsydelser, som de søfarende kan få godtgjort af det offentlige.

Du kan melde dit krav direkte til forsikringsselskabet. Forsikringsselskabets kontaktoplysninger fremgår af skibets MLC-certifikat.

Hviletid

Du skal have regelmæssige hvileperioder, der er tilstrækkelige lange til at sikre din sundhed og sikkerhed.

Søfarende under 18 år:

Hvis du er under 18 år, skal du have en samlet hvileperiode på mindst 12 timer i arbejdsdøgnet. Hvileperioden for søfarende under 18 år skal i almindelighed ligge i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6. Hvis du går vagt, kan hvileperioden dog deles i højst to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 8 timer inden for tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6. Inden for hver 7-døgns periode skal søfarende under 18 år have to sammenhængende fridøgn, som dog kan udskydes mod senere erstatningsfrihed. Den samlede hviletid for en uge skal være på mindst 84 timer.

Søfarende over 18 år:

Hvis du er over 18 år, skal du have mindst 10 timers hvile i et arbejdsdøgn. Hviletiden kan deles i højst to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6 timer. Der må maksimalt være 14 timer mellem hvileperioderne. Den samlede hviletid for en uge skal være på mindst 77 timer.

Aftale om fravigelse:

Hviletidsreglerne kan fraviges ved kollektive aftaler for vagtgående søfarende eller for søfarende, hvis arbejde omfatter opgaver i forbindelse med sikkerhed og forebyggelse af forurening, eller for søfarende, der arbejder på skibe med korte rejser, under hensyntagen til hyppigere eller længere fridagsperioder.

Søn- og helligdage:

På søndage og helligdage må rederen ikke pålægge dig arbejde, som kan udsættes. Hvis du ønsker det, skal du, hvis det er muligt, gives lejlighed til uforstyrret at holde gudstjeneste om bord.

Skibsføreren kan kræve, at du arbejder, når det er nødvendigt for f.eks. skibets sikkerhed. Udfører du sådant arbejde i en planlagt hvileperiode, har du efterfølgende ret til en kompenserende hvileperiode hurtigst muligt.

Arbejdsdøgn:

Et arbejdsdøgn er en 24-timers periode, der starter første gang, du begynder at arbejde i et kalenderdøgn. En uge er en sammenhængende 7-døgns periode. Søfartsstyrelsen kan tillade, at den daglige og ugentlige hviletid beregnes inden for kalenderdøgnet (kl. 00.00- 24.00).

Du kan læse mere om hviletid på vores hjemmeside.

Reglerne om hviletid finder du her.

Personlige ejendele

Du har ret til at medtage ting til personligt brug i rimeligt omfang.

Hvis du efterlader ejendele om bord ved tjenesteforholdets ophør, skal de opbevares om bord i op til ét år for din egen regning. Derefter kan rederiet bortsælge ejendelene. Hvis opbevaringen ikke er rimelig på grund af ejendelenes beskaffenhed, omkostningerne eller andre omstændigheder, kan de sælges på forsvarlig måde.

Hvis du mister eller får beskadiget ombordværende ejendele ved forlis, sørøveri, brand eller andet havari, skal rederen betale tilstrækkelig erstatning.

Klage

Du har som søfarende ret til at klage til rederen over dine arbejds- og levevilkår. Det kan fx være spørgsmål om udbetaling af din løn, skibstjenesten, ansættelsesforholdet, opholdsrum, fritidsfaciliteter, sundhedsbeskyttelse og kost og forplejning om bord.

En klage skal indgives til din overordnede. Hvis din overordnede ikke kan løse problemet, kan du gå videre til skibsføreren. Du kan også vælge at gå direkte til skibsføreren.

Hvis du indgiver en klage, har du ret til at være ledsaget eller repræsenteret under klageproceduren. Du skal have en kopi af klagen og den beslutning, der tages som et resultat af klagen.

En klage bør så vidt muligt altid behandles og søges løst om bord på skibet. Det vil skabe en hurtig og effektiv tilgang, som især er vigtig, når skibet er til søs. Det er til gavn for både dig og for din arbejdsgiver.

Hvis klagen ikke kan løses om bord på skibet, kan du videregive din klage til Søfartsstyrelsen. Klagen kan indgives via vores hjemmeside under punktet om ansættelsesforhold (MLC). Der vil være fuldkommen fortrolighed om, hvem der har indgivet klagen og klagens indhold. Søfartsstyrelsen udleverer ikke dit navn eller nærmere personlige oplysninger til f.eks. arbejdsgiveren, heller ikke i forbindelse med et evt. kontrolsyn på skibet.

Som et tillæg til din ansættelsesaftale skal du have udleveret en kopi af de procedurer, der gælder for klager om bord på skibet.

Du kan finde Søfartsstyrelsens klageblanket her.

Udbetaling af hyre

Som søfarende kan du kræve at få udbetalt din hyre én gang om ugen, når skibet ligger i havn. Udbetaling kan kræves i den lokale valuta efter dagens kurs. Hyre skal dog altid udbetales med højst én måneds mellemrum.

Din arbejdsgiver skal udlevere en månedlig opgørelse til dig over den optjente hyre med tillæg, den udbetalte hyre samt den kurs, der er benyttet ved eventuel udbetaling i fremmed valuta. Endvidere skal det fremgå af opgørelsen, hvor meget der er trukket i skat, velfærdsafgift m.m.

Ønskes et fast månedligt beløb udbetalt til en bestemt person eller indsat i et pengeinstitut, skal rederiet sørge for beløbets overførsel.

Social sikring ved sygdom, pension, barsel, m.v.

Sygdom under tjenesteforholdet

Bliver du syg, har du ret til gratis pleje om bord eller i land. Retten til gratis pleje omfatter blandt andet lægehjælp, sygehusbehandling samt tandbehandlinger svarende til dem, som der ydes tilskud til efter de almindelige regler i Danmark. Tilskuddet til tandbehandlinger er på 50 %.

Ønsker du at komme til læge, skal dette ønske normalt imødekommes. Du skal desuden lade dig undersøge af en læge, når skibsføreren forlanger det.

Efterlades du i udlandet, mens du er syg, skal du overgives til den nærmeste danske ambassade eller lignende dansk repræsentation, som skal stå for din forsorg, indtil hjemsendelse er mulig.

Bliver du syg under tjenesten, kan du afskediges, hvis sygdommen i længere tid forhindrer dig i at udføre dit arbejde. Det besluttes konkret i det enkelte tilfælde, hvad der skal forstås ved ”længere tid”. Normalt kan skibsføreren støtte sig til en lægeerklæring.

Afskediges du på grund af sygdom, har du ret til gratis hjemrejse. Hvis du ikke har bopæl i Danmark, har du ret til gratis hjemrejse til dit forhyringssted.

Din gratis hjemrejse omfatter:

  • Transport fra det sted, hvor du opholdt dig, da du blev afskediget, til bestemmelsesstedet.
  • Kost og logi under selve rejsen, under ophold på afgangsstedet, mens du venter på, at rejsen kan arrangeres og til ankomst på bestemmelsesstedet.
  • Transport af personlige ejendele med en samlet vægt på højst 30 kg, men ikke af andre varer erhvervet under rejsen.

 Hvis du er i tjeneste, når du bliver syg, har du ret til at få udbetalt sygehyre, dog højst i 16 uger eller indtil tjenestens ophør, hvis du stadig er uarbejdsdygtig. Hvis du bliver afskediget på grund af din sygdom, har du stadig krav på sygehyre fra din arbejdsgiver, så længe du er uarbejdsdygtig, dog højst i 16 uger.

Sygehyre omfatter grundhyre, anciennitetstillæg, pensionsbidrag samt eventuelt uddannelsesbidrag. Det omfatter derimod ikke tillæg, der ydes for særlig tjeneste eller for særligt hårdt og byrdefyldt arbejde eller lignende.

Du har ikke krav på hyre, ligesom du skal selv afholde udgifterne ved hjemrejse, hvis du svigagtigt har fortiet sygdomme eller ved selvforskyldt sygdom.

Sygedagpenge

Som søfarende kan du være omfattet af de særlige sygedagpengeregler for søfarende. Du kan ikke få udbetalt sygehyre og sygedagpenge samtidig. Det er enten Søfartsstyrelsen eller din arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge til søfarende.

Du kan være omfattet af reglerne om sygedagpenge til søfarende, hvis

  • du er tjenestegørende på et dansk handelsskib, som ikke udelukkende sejler i indenrigsfart,
  • du opholder dig i udlandet og inden for de seneste to uger har været tjenestegørende på et dansk handelsskib, medmindre du efter skibstjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse, eller
  • du er rederiansat og er i tjeneste i udlandet.

Du er omfattet af de almindelige sygedagpengeregler, hvis du arbejder om bord på et skib, der udelukkende sejler i indenrigsfart, eller hvis du afvikler ferie eller fridage i land i Danmark efter skibstjenestens ophør. Dette gælder også, selvom du fortsat er ansat i rederiet.

Sygedagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom eller tilskadekomst.

Hvis din arbejdsgiveren ikke betaler sygehyre, betaler denne sygedagpengene til dig. Betingelsen for at modtage sygedagpenge fra din arbejdsgiver er, at du før fraværet har været ansat uafbrudt i 8 uger hos den pågældende arbejdsgiver og i denne periode har arbejdet mindst 74 timer.

Hvis din arbejdsgiver ikke betaler hverken sygehyre eller sygedagpenge til dig, betaler Søfartsstyrelsen efter de første 30 dage sygedagpenge til dig i op til i alt 18 uger regnet fra første hele sygedag. Du har kun ret til sygedagpenge fra Søfartsstyrelsen, hvis du umiddelbart før sygdommens indtræden har haft 26 ugers beskæftigelse og sammenlagt har haft mindst 240 arbejdstimer, medmindre din sygdom skyldes en arbejdsskade.

Hvis du har været udsat for en arbejdsskade og stadig er uarbejdsdygtig 18 uger efter skaden, forlænges den periode, hvori sygedagpenge udbetales, indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om dit eventuelle erhvervsevnetab. Ved arbejdsskader stilles der ikke krav om 26 ugers og mindst 240 arbejdstimers forudgående beskæftigelse.

Har du bopæl i Danmark, overgår pligten til at betale sygedagpenge senest efter 18 uger til din opholdskommune. Har du bopæl i et andet EU/EØS-land, overgår dagpengeudbetalingen til din arbejdsgivers hjemkommune. Har du bopæl uden for EU/EØS, ophører sygedagpengeretten ved udløbet af 18 ugers perioden, medmindre der er tale om en arbejdsskade. Hvis du har været udsat for en arbejdsskade og bor uden for EU/EØS, vil Søfartsstyrelsen efter udløbet af de 18 uger fortsat udbetale sygedagpenge til dig, indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om dit eventuelle erhvervsevnetab.

Sygdom efter tjenesteforholdets ophør

Har du bopæl i Danmark, og bliver du efter tjenesteforholdets ophør syg i Danmark, er du omfattet af den offentlige sygesikring. Det samme gælder, hvis du arbejder på et skib, som udelukkende sejler i indenrigsfart.

Opholder du dig efter tjenesteforholdets ophør i udlandet, har du ret til sygesikringsydelser, hvis du inden for de seneste to uger har været tjenestegørende på et dansk skib, medmindre du efter skibstjenestens ophør har fået andet arbejde.

Din ægtefælle og dine børn under 18 år, som måtte være med dig om bord på skibet, har normalt samme rettigheder som dig.

Sygesikringsydelserne omfatter blandt andet lægehjælp, sygehusbehandling, medicin og tandbehandlinger svarende til dem, som der ydes tilskud til efter de almindelige regler i Danmark. Tilskuddet til tandbehandlinger er på 50 %.

Du har ret til sygesikringsydelser i op til 18 uger regnet fra første hele sygedag eller fra den dag, hvor behandlingen (fx tandbehandling) påbegyndes.

Du kan læse mere om de sociale sikringsordninger for søfarende på vores hjemmeside

Pension - Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

For at være berettiget til en pension fra ATP Livslang Pension skal du have indbetalt bidrag til pensionsordningen. Det er arbejdsgiver, som er ansvarlig for, at der bliver indbetalt. Du har selv ansvaret for at kontrollere, om der er indbetalt korrekt. De indbetalte bidrag fremgår af din årsopgørelse fra SKAT i Danmark og linket nedenfor.

ATP Livslang Pension kan udbetales, når du når din folkepensionsalder. Hvis du er medlem og bor i udlandet, skal du selv søge om at få udbetalt din pension. Dog orienterer ATP ca. 3 måneder før, at du når folkepensionsalderen, dig om den optjente pensionsret, hvis din adresse er registreret i Folkeregisteret eller hos ATP.

Som udgangspunkt udbetales ATP Livslang Pension som en månedlig pension resten af livet. Dog udbetales pensionen som et engangsbeløb, hvis den løbende pension udgør 2.500 kr. eller derunder om året. Pensionen udbetales til din Nemkonto. Hvis du ikke har en Nemkonto, skal du anvise en anden konto, hvortil pensionen kan udbetales. Du skal selv betale de meromkostninger, som er forbundet med overførslen til en konto i et kreditinstitut i udlandet.

Ved et medlems dødsfald kan der udbetales et engangsbeløb til en eventuel efterlevende ægtefælle eller samlever og eventuelle børn under 21 år, når visse betingelser er opfyldte.

Yderligere oplysninger om udbetaling af ATP Livslang Pension.

Gravide søfarende og barsel

Er du gravid, kan du kræve at fratræde skibstjenesten, når det ved en lægeerklæring dokumenteres, at du er gravid, og at det ikke er forsvarligt, at du fortsætter i din stilling om bord. Det samme er tilfældet, når det af hensyn til dig selv, den forestående fødsel eller barnet må anses for påkrævet, at arbejdet ophører.

Hvis du ikke har mulighed for regelmæssigt at få fornødent lægetilsyn ved fortsat arbejde om bord, kan du kræve at fratræde tjenesten efter udløbet af 4. svangerskabsmåned.

Efter udløbet af 6. svangerskabsmåned kan du altid kræve at fratræde tjenesten om bord på skibet.

Bliver du under tjenesten klar over, at du er gravid, skal skibsføreren give dig mulighed for at søge læge for nødvendig svangerskabskontrol i den første havn, hvor dette kan ske. Din arbejdsgiver skal udbetale dagpenge, hvis du er fraværende på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.

Din arbejdsgiver eller skibsføreren må ikke opsige eller afskedige dig, fordi du er gravid. Skibsføreren skal dog fritage dig fra tjeneste om bord og sørge for din fratræden, når du som følge af graviditet bliver ude af stand til at varetage din tjeneste.

Du har ret til at få udbetalt hyre fra din arbejdsgiver, hvis du er gravid ved tjenestens ophør, dog højst i to måneder. Hvis din tjenesteaftale er tidsbegrænset, kan rederens pligt til at betale hyre ikke strækkes ud over det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet i henhold til aftalen ophører.

Når du har bopæl i Danmark og samtidig opholder dig i landet, udbetales barselsdagpenge af Udbetaling Danmark efter barselslovens regler. Det gælder også, hvis du sejler på skibe, som udelukkende sejler i indenrigsfart.

Opholder du dig derimod i udlandet, har du ret til barselsdagpenge fra Søfartsstyrelsen fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen og i 14 uger efter fødslen. Herefter har du evt. sammen med barnets far ret til barselsdagpenge i yderligere 10 uger, som I kan dele imellem jer. Retten er betinget af, at du har været tilknyttet det danske arbejdsmarked i de seneste 13 uger før fraværets begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.

Hvis din tjeneste ophører på grund af graviditet, har du krav på fri rejse til din bopæl i Danmark.

Du kan læse mere om graviditets- og barselsorlov på vores hjemmeside

Mandlige søfarende og barsel

Hvis du skal være far, og opholder dig i udlandet, har du ret til barselsdagpenge i forbindelse med fødslen i 2 uger. Derudover har du efter barnets 14. leveuge ret til barselsdagpenge i yderligere 10 uger, som skal deles med barnets mor. Retten er betinget af, at du har været tilknyttet det danske arbejdsmarked i de seneste 13 uger før fraværets begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Endelig har du som far ret til barselsdagpenge i barnets 25. og 26. leveuge. 

Du kan læse mere om graviditets- og barselsorlov på vores hjemmeside

5

Nogle af dine pligter, når du er til søs

Nogle af dine grundlæggende pligter som søfarende, når du skal tiltræde tjenesten eller er om bord på skibet til søs, er følgende:

  • Du skal overgive dit sundhedsbevis til skibsføreren, der opbevarer det, så længe du gør tjeneste om bord på skibet.
  • Når du tiltræder tjenesten om bord på skibet, skal du også medbringe en kopi af ansættelsesaftalen til skibsføreren. Skibsføreren skal opbevare den, så længe du gør tjeneste om bord.
  • Du skal efterkomme ordrer, du får i tjenesten.
  • Du skal møde om bord i rette tid.
  • Bliver du under landlov eller andet fravær fra skibet forhindret i at komme om bord i rette tid, skal du straks underrette skibsføreren.
  • Du skal udvise fornøden forsigtighed under arbejdet om bord.
  • Du har pligt til at medvirke til at undgå eller begrænse ulykker om bord.
  • Forårsager du skade ved fejl eller forsømmelse i tjenesten, skal du selv erstatte skaden.
  • Er skibet i fare, eller foreligger der anden nødstilstand, skal du og enhver anden søfarende yde hjælp uden opfordring hertil.
  • Du skal lade dig undersøge af en læge, når skibsføreren forlanger det.
  • Du må ikke uden skibsførerens tilladelse tage varer til salg eller tage våben og ammunition med om bord.
  • Det er forbudt at bringe narkotika eller andre euforiserende stoffer om bord.
6

Særligt om pirateri

Pirateri og væbnede overfald mod skibe forekommer fortsat rundt om i verden. Det gælder blandt andet i farvandene ud for Somalia, ud for Vestafrika ved Guineabugten og i Sydøstasien.

Din arbejdsgiver har pligt til at sikre, at arbejdet om bord kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det omfatter også en pligt til at tage skridt til at forebygge pirateri eller væbnede overfald af særlig farlig karakter.

Sikkerhedsprocedurer om bord

Skibet skal have procedurer for sejlads eller havneanløb i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald mod skibe.

Procedurerne skal blandt andet forholde sig til, om der i et område er risiko for pirateri eller væbnede overfald, at der sker løbende opdatering om situationen, og at der træffes relevante foranstaltninger til beskyttelse af skibet og besætningen. Relevante foranstaltninger kan f.eks. være radarovervågning, skærpet vagthold og rapportering til rederi og myndigheder.

Som et led i procedurerne skal det sikres, at besætningen er instrueret om, hvordan man skal forholde sig ved overfald eller kapring.

Omsorgspligt samt din retsstilling ved gidseltagning

Din arbejdsgiver eller rederiet har pligt til at drage omsorg for dig og de øvrige søfarende om bord på skibet, hvis skibet sejler til områder, hvor der er fare for pirateri. Omsorgspligten vedvarer, indtil du er ude af området i god behold. Det gælder også, hvis du ikke længere opholder dig på skibet.

Omsorgspligten omfatter forberedelse af skibet, dig og de øvrige søfarende, før der sejles til farvande eller havne, hvor der forekommer pirateri. Pligten gælder også, når skibet sejler i området og ved en eventuel krisestyring som følge af kapring eller gidseltagning.

Hvis skibet skulle blive angrebet, og hvis du skulle blive taget som gidsel, skal din arbejdsgiver eller rederiet medvirke til, at du bliver løsladt hurtigst muligt.

Din arbejdsgiver er afskåret fra at opsige dig, hvis du bliver holdt som gidsel i forbindelse med pirateri eller væbnede overfald på skibet.

Du kan læse mere om pirateri på vores hjemmeside

7

Særligt om sejlads til epidemiområder

Søfartsstyrelsen informerer løbende på vores hjemmeside om sejlads til områder med epidemier, f.eks. covid-19 eller ebola.

Du opfordres derfor at holde dig orienteret om dette.

8

Arbejdsmiljø og trivsel om bord

Skibsføreren og arbejdslederne om bord på skibet har pligt til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og til at give den fornødne instruktion, inden arbejdet udføres.

Husk at bruge personlige værnemidler, når der er behov for det. Det kan blandt andet være:

  • Skridsikre sko eller sikkerhedssko.
  • Høreværn ved arbejde i maskinen.
  • Faldsikringsmateriel ved arbejde i højden.
  • Åndedrætsværn ved arbejde med kemiske stoffer, afhængigt af stoffernes farlighed.

Handelsflådens Velfærds- og Arbejdsmiljøråd har udarbejdet programmet “@Sea - @Shore, Health and Safety at Sea”, som findes på de fleste danske skibe. I programmet får besætningen hjælp og vejledning til udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, ligesom skibet kan gemme de arbejdspladsvurderinger, der gælder om bord. På den måde kan du let få instruktion i, hvordan du udfører arbejdet uden risiko for sikkerhed og sundhed. Brug altid programmet, når du skal udføre arbejdsprocesser, du ikke kender til i forvejen.

“@Sea - @Shore” indeholder også et modul til skibets arbejde med kemikalier og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger. Du kan derfor også se hvor på skibet, hvilke kemikalier opbevares og hvilke forholdsregler, du skal tage i arbejdet med dem. Hvis du arbejder med kemiske stoffer og materialer ved f.eks. malerarbejde, afrensning i maskinrum og lignede skal du, inden arbejdet påbegyndes, læse arbejdspladsbrugsanvisningen. I brugsanvisningen står der, hvilke risici der er ved at arbejde med stoffet eller materialet, og hvordan du skal forholde dig for at undgå at blive syg på kort eller lang sigt.

Husk at sige fra, hvis du føler dig utryg eller usikker i forhold til et forestående arbejde. Du kan eventuelt tale med din sikkerhedsrepræsentant om det.

Sørg for, at arbejdsulykker bliver anmeldt til Søfartsstyrelsen og det relevante forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsbetingede lidelser som eksem, hørenedsættelse, rygsygdomme m.v. skal anmeldes af din egen læge, hvis lægen skønner, at det har noget med arbejdet at gøre.

Vær opmærksom på god personlig hygiejne og på din egen og kollegernes sundhedstilstand. Skibsføreren og overstyrmanden er ansvarlig for sundhedssystemet om bord og kan indhente lægeråd hos Radio Medical, når der er behov herfor. Husk at anvende dig af muligheden – også for mere uskyldige ”småting”, som på lange sørejser kan udvikle sig til alvorligere sygdomme.

Radio Medical kan kontaktes telefonisk på 75 45 67 66 eller pr. e-mail rmd@rsyd.dk. Du kan også besøge Radio Medicals hjemmeside.

Du kan også læse mere om arbejdsmiljø og maritim sundhed, herunder få mere vejledning, på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

9

Skibets forlis

Går skibet tabt ved en søulykke, eller erklæres det efter en søulykke uistandsætteligt, ophører tjenesteforholdet uden videre, hvis ikke andet er aftalt.

Du har som søfarende pligt til mod hyre, kost og logi at deltage i bjærgningen og blive på stedet, indtil søforklaring er afgivet. Du har desuden ret til nødvendig beklædning, fri hjemrejse samt hyre, så længe du er arbejdsløs som følge af forliset, dog højst i to måneder.

Du kan få erstatning for de ejendele, du har mistet som følge af skibets forlis eller anden undergang.

10

Oversigt over love og bekendtgørelser

  • Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lovbekendtgørelse nr. 1662 af 17. december 2018.
  • Bekendtgørelse nr. 825 af 20. september 1994 om gravide søfarendes ret til fratræden og fri hjemrejse.
  • Bekendtgørelse nr. 1331 af 5. december 2006 om den særlige sygesikringsordning for søfarende m.fl.
  • Bekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende.
  • Bekendtgørelse nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til søfarende.
  • Bekendtgørelse nr. 229 af 7. marts 2013 om søfarendes ret til fri rejse med underhold.
  • Bekendtgørelse nr. 238 af 7. marts 2013 om arbejdsgiverens pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om ansættelsesvilkårene.
  • Bekendtgørelse nr. 285 af 14. marts 2013 om klage om bord på danske skibe.
  • Bekendtgørelse nr. 286 af 14. marts 2013 om søfarendes ret til pleje.
  • Bekendtgørelse nr. 999 af 12. august 2013 om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere.
  • Bekendtgørelse nr. 676 af 21. maj 2015 om søfarendes hviletid.
  • Bekendtgørelse nr. 1346 af 21. november 2016 om forsikring eller anden garanti til dækning af rederens ansvar over for de søfarende og skibsføreren i tilfælde af misligholdelse af ansættelsesforholdet.
  • Bekendtgørelse nr. 1523 af 8. december 2016 om søfartsbøger.
  • Bekendtgørelse nr. 722 af 8. august 2017 om minimumsbeskyttelse af visse kategorier af personer på skibe.
  • Bekendtgørelse nr. 1378 af 30. november 2017 om erstatning til søfarende for ejendele, der er gået tabt ved forlis eller andet havari.
  • Bekendtgørelse nr. 1519 af 13. december 2019 om kost og drikkevand m.v. i handelsskibe.