Et af verdens første digitale skibsregistre godt på vej

09-07-2019

Danmark får et digitalt skibsregister fra 2020. Det digitale skibsregister vil give besparelser for erhvervet og nemmere tilgang til data.

Søfartsstyrelsen går nu i gang med at udvikle det kommende digitale skibsregister.

Det betyder konkret, at indberetningen og registreringen af skibe fremadrettet kommer til at foregå digitalt. Derudover bliver det nemt og hurtigt at tilgå data.

Vicedirektør, Charlotte Ahrendt Steen:

"Vi kommer til som nogen af de første i verden at gå over til digital registrering med vores nye skibsregister, som vi nu går i gang med at udvikle. Det kommer helt klart til at betyde en lettelse af de administrative byrder for de virksomheder, der har skibe registreret på dansk flag. I forlængelse af vores overgang til digitale certifikater til skibe og beviser til søfarende er dette endnu et bidrag fra Søfartsstyrelsen til en digitaliseret maritim sektor."

Sådan foregår registreringen i dag

Skibsregistrering indebærer i dag omfattende processer i erhvervet og er økonomisk tungt for rederierne. Originale, juridiske dokumenter med optegnelser over skibets ejerskab og værdi skal rundsendes – ofte med kurér og over landegrænser eller ved fysiske møder.

Tidsplan

Det nye danske digitale skibsregister forventes i drift med udgangen af 2020.

Kontakt

Søfartsstyrelsen