Markedsovervågning af skibsudstyr

Søfartsstyrelsen er markedsovervågningsmyndighed for udstyr, der anbringes eller skal anbringes om bord på et EU-skib, jf. Europa-Parlamentets og rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF.

Som følge af markedsovervågningen udført af os, såvel som vores europæiske kollegaer i de øvrige medlemsstater, hænder det, at udstyr bliver trukket tilbage fra det europæiske marked, fordi det ikke lever op til kravene.

På Safety Gate kan du som forbruger, rederi m.v. få den fyldestgørende liste over samtlige tilbagetrukne produkter, herunder dem for udstyrsdirektivet. Du kan endvidere abonnere og derigennem få ugentlige opdateringer om tilbagetrukne produkter.

Derudover kan du via ICSMS også få et overblik over produkter, der er blevet undersøgt på det europæiske marked.